Ting vi har set

Bremer/McCoys daglige koncerter er massage til din smadrede festival-sjæl

Den unge københavnske duos intime koncertmaraton på Christiania er et af de sprødeste tilbud under Copenhagen Jazz Festival.
Foto: Malthe Ivarsson

Det er let at få associationer til banjoer og gamle, hvide mænd med bar topmave, stråhat og læderhud, når man bliver konfronteret med begrebet "jazzfestival". Og de dukker også op i hober, når jazzen indtager Femø sidst i juli. De eksisterer også nede ved ankeret på Nyhavn i løbet af den her uges Jazz Festival i København. Men festivalen i hovedstaden er samtidig pakket med en overflod af koncerttilbud, du sagtens kan nyde godt af – også selv om du hverken ejer et hudfarvet mavebælte, en lystbåd eller en kolonihave.

Annoncering

Et af de tilbud er den københavnske duo Bremer/McCoy, der leverer en række intime, analoge koncerter i Fristaden Christianias biografsal og forsamlingshus, Byens Lys. Duoen består af kontrabassist Jonathan Bremer og Morten McCoy på klaver, og samspillet mellem deres instrumenter er ren massage for din formentligt bas- og festival-hærgede sjæl.

"Det er virkelig kommet bag på mig, hvor mange mennesker der egentlig er glade for bare at gå ind i et rum og være stille og lukke øjnene. Det er der et behov for i den her tid, og det gør vi vores bedste for at levere," fortæller Morten McCoy, der i øvrigt er storebror til Ukendt Kunstners Jens Ole McCoy, til Noisey. ("'Søndag morgen' er primært baseret på et sample, Jens Ole lavede på sin iPhone, da jeg sad og spillede klaver oppe hos vores farmor.")

Bremer/McCoy har eksisteret som duo siden 2013, og de to musikere, der har kendt hinanden siden de var børn, havde egentlig oprindeligt tænkt det mere som et studieprojekt end noget, de skulle spille live. I dag er de på Raske Penges pladeselskab, Raske Plader, som Morten McCoy også administrerer, og i gang med deres fjerde plade. I år spiller de en koncert om dagen på Byens Lys under jazzfestivalen, ligesom det under sidste års CPH Jazz Festival blev til daglige liveoptrædener i Huset i Magstræde.

"En af grundstenene i vores musik er, at det ikke skal være stresset. Det med at skulle være det samme sted hver dag i løbet af festivalen giver en mere rolig atmosfære og gør, at man kan nørde lyden lidt mere," fortæller McCoy om at spille den samme koncert ti dage i træk. "Det er ikke en 'forestilling' på den måde. Nogle gange, når vi spiller, kan jeg mærke, at folk bliver super opmærksomme på at være over-stille. Det kan godt skabe en nærmest tense stemning. Som menneske har man jo lyde, man laver – man trækker vejret, nyser, siger noget til sidemanden…det er en naturlig del af det. Der er selvfølgelig noget musik, hvor det mere oplagt at sidde og snakke end andet.”

Annoncering

Undervejs i selve koncerten fortæller Morten publikum mellem numre, at de har fået lov at bygge og stille op, præcis som de vil. Det har resulteret i duoen alene på scenen med Bremer på kontrabas, et stort, rundt spejl mellem dem og McCoy midt i et Doc Brown-agtigt setup med ledninger og tangenter overalt. Deres numre lyder som sprøde, instrumentelle introer til samfundskritiske raptracks og har enten arbejdstitler eller titler som "I Eet" eller "Højt At Flyve".

Det blide og subtile analoge sammenspil mellem kontrabas og McCoys tangentjungle er beroligende, nærmest bedøvende i sit zen-udtryk. Ved sit mildeste er det næsten Studio Ghibli-agtigt, og ved sit mest intense hersker der en hyggelig, Roswell-stemning på Byens Lys, hvor alt i forvejen synes at knirke, og bassen får hele den nærmest postapokalyptiske biografbygning til at dirre.

Folk i publikum går ikke ligefrem i et med fristadens befolkning. De ligner TøjEksperten-mannequiner og snakker om at skulle til Kolding og Legoland. Det er uklart, hvor mange af de her mennesker, der overhovedet har været på Christiania før – men det virker som mindstedelen.

"Jeg er vokset op på Prinsessegade, så jeg har været der en del som lille og fik nogle af mine første musikjobs på Operaen og Børneteatret," siger McCoy. "Byens Lys har altid været et lidt mystisk sted, fordi det er administreret af det kollektiv, der bor der. Du kan ikke bare leje det. Vi har spurgt dem i nogle år, hvor de ikke rigtigt har svaret, og så skrev de pludselig i år, at de egentlig godt kunne tænke sig, vi kom. Der er helt klart noget sjovt i at få nogle folk, der ellers aldrig ville tage på Christiania til at se lidt nærmere på, hvad det er for noget. Det er sjovt at få folk et sted hen, hvor de normalt ikke kommer. Men det har da betydet, at der er et ældre jazzpublikum, der ikke rigtig er kommet."

"Det, jeg helst vil have, er, at man faktisk er blevet rørt af, at to mennesker har spillet på nogle analoge instrumenter. Måske kan man bruge koncerten til at tænke på nogle ting, man går og dealer med og blive taget nogle nye steder hen," siger Morten McCoy.

Du har stadig fire dage til at gøre noget godt for din sjæl og lægge vejen forbi Byens Lys.

Du kan også streame nogle af Bremer/McCoys blide toner herunder: