jul bag baren

Vi spurgte bartendere i Danmark, hvordan det er at arbejde juleaften

“Folk vil drikke, når de har fri. Derfor holder jeg altid åbent juleaften.”

af Miriam Gradel
21 december 2018, 8:49am

Jiri Malis (privatbillede). Collage af Sine Fuglsang

De går på arbejde, når du går ind i dit andesovsede koma i sofaen. De sørger for, at der findes et sted, hvor man kan få fred fra familie eller fyre den af i en uværdig snapsebrandert.

For danskerne drikker sig stadig fulde juleaften, og bag nationens barer står en skare af trænede bartendere, som hvert år påtager sig ansvaret for os andre. Vi snakkede med nogle af dem om, hvad det kræver at vedligeholde julestemningen, når alle andre har fri.

Jiri Malis, 25, fra Tjekkiet. Bartender på Brønnum, København.

Jeg savner egentlig ikke at være sammen med familien i julen, for vi bartendere har det med at gøre vores kolleger til vores nye familie. Selvfølgelig savner jeg roen og den gode mad derhjemme til jul, men det er ting, som jeg kan nyde andre gange på året, når jeg rejser tilbage til Tjekkiet, hvor jeg kommer fra.

I år har jeg fri, men sidste år og forrige år arbejdede jeg den 24. december. Jeg var bartender på et stort spillested i Roskilde. Vi bartendere er vant til at arbejde på andres fridage, så det at arbejde juleaften er ikke meget mere anderledes end at arbejde fredag og lørdag.

Men vi gjorde alligevel noget specielt ud af det. Juleaften samledes vi inden arbejde for at spise middag sammen, og klokken 22 gik vi i gang med forberedelserne. Ved midnat åbnede vi dørene, og så begyndte det at strømme ind med gæster. Der var plads til 6-700 mennesker, så hvert år fik vi travlt.

I starten af aftenen var gæsterne som regel flinke og spurgte ind til vores juleaften og efterlod endda drikkepenge. Det er meget sjældent i Danmark, uanset om man arbejder på en bodega eller på en af byens bedste cocktailbarer. Men efterhånden som gæsterne fik flere og flere drinks, glemte de også, at det var jul. Så blev det som en hvilken som helst anden aften, hvor gæsterne har fået lidt for meget, og man bare er ham, der hælder alkohol på folk.

Heldigvis er kammeratskabet bag baren stærkt. Selvom der er knald på, så er alle i samme båd. Selvfølgelig er det en bonus ved juleaften, at man betales ekstra, men det er lige så meget glæden ved at være sammen med ens kolleger. Mange af mine venner plejede også at komme og besøge mig i løbet af aftenen, og efter gæsterne var gået, blev det alligevel også jul for os. Så brugte vi to timer på at gøre rent, og efterfølgende satte vi os ned og spiste os mæt i flæskestegsrester. Der blev knappet øl op, og først omkring klokken 10 om morgenen traskede vi hjem.

Anze Pihler, 37, fra Slovenien. Ejer af Atze Peng, København.

Jeg er forholdsvis sekulær, så religiøse helligdage – inklusiv jul – siger mig ikke så meget. Jeg arbejder som regel de dage, hvor andre har fri, og så samles jeg med min familie, når jeg kan. Netop fordi jeg er min egen chef, betyder virksomhedens succes mere for mig end for en timelønnet bartender. Det er ikke det samme som, at min familie ikke er vigtig for mig. Det betyder bare, at min egen fritid altid kommer i anden række. Folk vil drikke, når de har fri. Derfor holder jeg altid åbent juleaften.

Hvert år brygger jeg min egen varme punch. De penge, som jeg tjener på salget af min julepunch, går til velgørenhed eller en indsamling. Jeg inviterer også de hjemløse i nabolaget forbi til at nyde min punch, helt gratis selvfølgelig. Der er mange fordomme over for folk fra gaden, men juleaften sidder de hos os og varmer sig på punchen, omgivet af julemusik og kirkesang.

Sam Carey, 33, fra New Zealand. Bartender på The Barking Dog, Nørrebro

I år bliver det anden gang, jeg skal arbejde juleaften i løbet af de tre år, jeg har været på den her bar. Sidste år var jeg sammen med min kæreste og hendes familie, hvilket var rigtig hyggeligt. Hvis hun var her i år, ville jeg blive hjemme. Min egen familie er så langt væk. Jeg savner dem helt klart mere på denne tid af året, men vi er et lille team på fem personer i baren, så jeg mener, det er bedst, hvis vi deler arbejdet ligeligt. Så må det blive min tur igen et andet år.

Det er som regel folk, der bor i gaden eller lokalområdet, der kommer juleaften, og måske et par turister. At være bartender juleaften føles lidt som om, man giver noget tilbage til lokalsamfundet. For nogle er det en trøst at have en bar at tage til juleaften. Andre kommer ind for at få julen lidt på afstand og for at slappe lidt af, inden de skal bruge aftenen med familien. Vi har pynt hængende hele december, og vi sælger også gløgg, men ud over det gør vi ikke det store ud af julen.

Den 24. december er bare en stille og rolig dag, og det føles lidt ligesom at have åbent på en søndag. Vi åbner ikke før kl 20, så der er også tid til, at vi kan hænge ud med venner og familie og sige glædelig jul. Sidste gang kom nogle af vores stamkunder – et ældre par som bor i gaden – forbi med julemiddag til os. De kom kun for at give os det og for at sige tak, og så tog de videre. Senere kom deres datter forbi, og så sad vi ellers bare og spiste os mætte i flæskesteg, brunede kartofler og hele molevitten.

Frederik Nomanni, 23 år. Bestyrer på Loulou, Aarhus.

Måneden op til jul er lidt speciel, fordi klientellet skiftes ud, og det giver festen nogle andre præmisser. Vi ser desværre nogle gange, at der er flere voldelige episoder omkring juletid, oftest fordi det er folk, der ikke er vant til at gå så meget i byen. Folk får lidt for mange snaps, og så tror de, at de ejer det hele, fordi det er firmaet, der betaler.

Men juledagene er også specielle på en god måde. Der er generelt set bedre humør, folk er glade, og man fester i gaden. Jeg elsker mit arbejde, jeg melder mig altid til at være på vagt, og det er min familie meget forstående overfor. Jeg vil hellere have at andre, der ikke ser deres kære så tit, får noget ud af julen. For barindustrien handler nemlig om team-spirit. Ham, jeg styrer tingene sammen med her på baren, er fra Italien, og han får fri henover julen. Så kan han være sammen med sin familie, som han ikke ser så tit resten af året.

Den 25. december mødes al personale fra de seks barer, der er med i vores koncern, og spiser aftensmad og hygger sammen med øl og drinks. Og så tager vi på arbejde bagefter. Der har været enkelte år, hvor jeg har fortrudt at skulle på arbejde. Det år, mine forældre blev skilt, holdt jeg jul med min far. Da jeg så sad næste dag til julefrokost hos min mor, var det ret ærgerligt, at jeg efter blot tre timer måtte sige farvel for at tage på arbejde. Men savnet bliver opvejet af ens kolleger. Jeg elsker sammenholdet. De bedste bekendtskaber, jeg har, er faktisk inden for branchen. Man får en helt speciel familiefølelse med sine kolleger, når man er sammen så mange timer om dagen og til langt ud på natten.