Annoncering
ritalin

Kasper bluffede sig til en ADHD-diagnose for at få Ritalin

Vi snakkede med en dansker, som via en psykiater fik adgang til det amfetaminlignende lægemiddel Ritalin, selvom han ikke havde brug for det.

af Andreas Digens
03 januar 2018, 10:37am

Kaspers medicin. Privatfoto

Hvis du har siddet sent om natten og stresset over en deadline og hadet dig selv for, at du spildte tiden på fail compilations i stedet for at skrive eksamensopgave, så har du måske tænkt tanken: Findes der mon et stof, der kan give mig akademiske superkræfter og løfte mig ud af den her kattepine? Det korte svar er ja. Stoffet, vi snakker om, er Ritalin, og Danmark flyder med det.

Graf fra rapporten "Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011"

Ritalin er ADHD-medicin, og hvis man kigger på tal fra Sundhedsstyrelsen, er det tydeligt, at ADHD-diagnoser er i kraftig stigning. Det samme er derfor brugen af medicinen. I rapporten Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011 fremgår det, at antallet af danskere, der indløser Ritalin-recepter, på ni år er mere end tidoblet. Ritalin er nært beslægtet med amfetamin, men de mennesker, der rent faktisk har ADHD, oplever, at medicinen beroliger dem og hjælper dem til at fokusere, mens folk uden diagnosen får en rus, der giver energi og en følelse af opstemthed. Af samme årsag er der opstået en sortbørs for folk, der bruger pillerne rekreativt eller i studiesammenhæng.

Modsat mange andre sygdomme så er der ikke nogen medicinsk test, en læge kan foretage for at diagnosticere ADHD. Diagnosen beror på et skøn, der i første omgang laves af en praktiserende læge, hvorefter patienten bliver sendt videre til en psykiater. Her møder man et farvekodet spørgeskema, der afgør, om man lever op til kriterierne for ADHD.

Det skema havde 32-årige Kasper* styr på hjemmefra. Ved at sætte sig ind i proceduren lykkedes det ham at bluffe sig til en ADHD-diagnose, så han ikke skulle bekymre sig om skaffe Ritalin igen. Han siger, at hans primære mål var at klare sig igennem sit studie, men vi ville gerne høre mere om, hvorfor han overhovedet gad at bruge tid på at fuppe en psykiater for at få adgang til receptmedicin, han ikke har brug for.

VICE: Hvorfor følte du, at du havde brug for Ritalin?
Kasper: Jeg har altid været typen, der gjorde så lidt som muligt i skolen uden at være i risikozonen for at blive smidt ud eller sådan noget. Men på mit sidste år på arkitektstudiet slog min kæreste og jeg op, og så besluttede jeg mig for virkelig at fokusere min energi på mit afgangsprojekt. Jeg hørte en podcast, hvor de fortalte, at alle i Silicon Valley var begyndt at bruge forskellige piller for at være mere effektive, og så tænkte jeg, at det skulle prøves.

Hvad skete der så?
Så undersøgte jeg markedet. Hvad kan man få? Der var nogle forskellige muligheder, men det mest tilgængengelige var helt klart Ritalin. Jeg startede lidt fra nul. Jeg skulle igennem en hel masse mennesker, indtil jeg til sidst fandt sådan en lidt dodgy fyr, som jeg så købte af. Jeg kunne mærke en tydelig forskel og var i stand til at arbejde meget mere fokuseret – så ja, det virkede efter hensigten.

Handlen gik fint første gang. Anden gang snød han mig. Du ved, jeg gav ham pengene, og så sagde han, at han lige skulle hente pillerne oppe i en lejlighed, og så kom han selvfølgelig ikke tilbage. Så besluttede jeg ligesom, at det gad jeg ikke igen.

De der symptomer passer på alle drengebørn. ADHD står jo for 'Alle Drenge Har Det' – Kasper

Var det så der, du besluttede dig for at fake en diagnose?
Jeg undersøgte det på nettet, og så tog jeg op til min læge og sagde, jeg troede, at jeg led af ADHD. Han stillede mig fem spørgsmål. "Oplever du besvær med at koncentrere dig?" og den slags helt generiske ting. Jeg havde googlet lidt, så jeg var forberedt på spørgsmålene.

Hvad skete der så?
Jeg skulle til en psykiater for at få stillet en diagnose. Jeg fandt en, og det gik fint, indtil jeg kom til at sige, at jeg ryger pot en gang imellem. Så fik jeg at vide, at jeg ikke kunne få Ritalin, fordi jeg brugte andre stoffer. Det ville kræve, at jeg gik på afvænning og pissede rent i fire måneder. Psykiateren nægtede at hjælpe mig, så jeg måtte finde en anden psykiater, mens henvisningen fra lægen var gyldig.

Jeg tog den psykiater med kortest ventetid. En af dem, som folk ikke kan overskue at komme hos. Det var sådan en ældre mand med rødvinsnæse, som lignede en, der glædede sig til at gå på pension.

For patienter, der har en rigtig diagnose, virker Ritalin beroligende. For andre kan de opleve mangel på appetit eller kvalme. Der er også mange, der bliver afhængige af det – Anne Lindhardt, Psykiatrifonden

Hvordan foregik konsultationen?
Jeg vil ikke kalde det en konsultation. Man får et spørgeskema med multiple choice, som man skal udfylde. Men han var så doven, at jeg kunne printe det ud fra hans hjemmeside og udfylde det hjemmefra. Det var tydeligt for mig, hvilke felter der gav flest ADHD-point, for spørgsmålene var ledende. "Hvor tit mister du dine nøgler," "Taber du ofte koncentrationen?" og den slags. Så fik jeg diagnosen. I alt tog det vel fire måneder, fra jeg først henvendte mig til min læge.

Kunne det ikke tænkes, at du faktisk har ADHD?
Både og. De der symptomer passer på alle drengebørn. ADHD står jo for Alle Drenge Har Det. Jeg kan helt sikkert bruge de her piller til mit arbejde. Jeg var en middelmådig studerende, men så besluttede jeg, at mit sidste år skulle være anderledes. Og det virkede. Jeg gik ret stille med dørene omkring mit Ritalin-forbrug. Jeg forestillede mig at mine medstuderende ville føle, at jeg havde snydt. Men det var jo stadig mig, der lavede arbejdet.

Er du ikke nervøs for farerne ved at tage receptmedicin, du ikke har brug for?
Jeg undersøgte bivirkningerne ved Ritalin, og der er nærmest ikke nogen. (Det er formanden for Psykiatrifonden ikke enig i, se svar nederst i artiklen, red.) Det er jo medicin. Selvfølgelig kan man blive for glad for at tage det dagligt, men jeg bruger det primært, når jeg har en deadline. Så nej, det er ikke noget, jeg bekymrer mig så meget om.

Hvad er din dosis ifølge din recept?
Jeg skal tage tre gange 10 mg om dagen. Jeg tager jo ikke pillerne til hverdag, da jeg ikke har brug for det. Det mest vanvittige er, at min dosis er den samme som det, man giver en 13-årig.

Hvad gør du så med alle pillerne?
De akkumulerer. Jeg har omkring 400 piller liggende derhjemme. Gadeprisen er 20 kroner per pille, så jeg kunne jo sådan set tjene udmærkede penge på det, men det vil jeg simpelthen ikke. Nogen gange bytter jeg piller for andre stoffer.

Det er mange piller.
Ja, det er det. Jeg har så mange, at jeg nogle gange tager mellem 100 og 200 piller og knuser dem i en morter. Så opløser jeg dem i vand og filtrerer dem igennem et kaffefilter, hvorefter jeg koger vandet fra. Så har jeg noget potent pulver, som man kan sniffe eller opløse på gummerne. Det er alt for hårdt for maven at optage pillerne igennem fordøjelsessystemet.

Det lyder ærlig talt som et skråplan.
Der er sikkert mange, som kommer til at synes, jeg er en nar, fordi jeg snyder systemet på den her måde.

Hvorfor gør du det så?
Fordi jeg gerne vil udstille, at systemet er vanvittigt. De seneste år er antallet af ADHD-diagnoser vokset eksponentielt. Som jeg ser det, så burde man se på, om vi kan indrette vores samfund bedre og måske derigennem sørge for, at der bliver udskrevet langt mindre af det her medicin. Alle, der har held til at gøre, hvad jeg har gjort, kan få udskrevet Ritalin til 80 øre pillen. Statsstøttet symptombehandling til deres dages ende. Det kan jo simpelthen ikke være rigtigt – der må være en bedre løsning.

Psykiatrifonden: Det vil altid være muligt at snyde

“Hvis man sætter sig nok ind i tingene, så vil det altid være muligt at snyde.” Sådan siger Anne Lindhardt, der er formand for Psykiatrifonden. Hun mener ikke, at det som sådan er mærkeligt, at man kan snyde sig til diagnoser eller medicin hos psykiateren, hvis man virkelig vil.
“Hvis en person er fast besluttet på at snyde, så kan man snyde. Vi i psykiatrien tænker ikke straks, at mennesker kommer til os for at snyde sig til medicin.”
Anne Lindthardt peger på, at Kaspers oplevelse ikke er best practice indenfor psykiatrien og derfor ikke tegner et retvisende billede af situationen.
“I princippet så skal psykiateren tale med andre end bare patienten, når han stiller en diagnose. Det kan være forældre eller pædagoger. I det tilfælde, du nævner, virker det ikke, som om den pågældende psykiater har fulgt reglerne i tilstrækkelig grad,” siger hun.
Tidligere var der ikke lige så meget opmærksomhed på ADHD, hvilket ifølge Anne Lindhardt er grunden til, at der er sket en eksplosion i antallet af diagnoser de senere år.
“Vi er meget mere opmærksomme på ADHD nu, end vi var tidligere. Derfor bliver diagnoser også stillet oftere end tidligere, men det betyder ikke, at det er nemt at snyde sig til en diagnose,” siger hun og advarer andre mod at gøre forsøget.
“Der er mange bivirkninger forbundet med ADHD-medicin, der er et centralstimulerende stof, hvis ikke du rent faktisk lider af ADHD. For patienter, der har en rigtig diagnose, virker det jo beroligende. For andre kan de opleve mangel på appetit eller kvalme. Der er også mange, der bliver afhængige af det.”
Ingen kan give et bud på, hvor mange falske ADHD-diagnoser, der er blevet stillet i Danmark.

*Kaspers navn er ændret, da han frygter for konsekvenserne ved at fortælle om, hvordan han snyder. Redaktionen er bekendt med hans fulde identitet.