Annoncering
Internetvideoer af særlig betydning

Ham her, der synger Green Day, hver gang hans sambo spiller akustisk guitar, er det bedste nogensinde

Boss-level prank.

af Lauren O'Neill
06 oktober 2017, 7:53am

Foto: Screenshot af YouTube-videoen „guitar prank on my friend!!!" af Chris Melbergeraf

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey UK

Her på Noisey dot vice dot com elsker vi at bringe dig brandvarme nyheder fra musikkens fagre verden. Men sommetider elsker vi også at grave gamle YouTube-videoer op af mulden i et forsøg på at præsentere dem som legitimt content. Bevismateriale A:

Det her er muligvis den sjoveste video, jeg nogensinde har set. Jeg begyndte at grine på den der måde, hvor man er ved at græde og hele kroppen ryster, og det har jeg ellers kun oplevet med den her før, så det er jeg evigt taknemmelig for.

YouTube prank-videoer er en kunstform, der er ligesom så gammel som platformen selv, og selv om de kan være svære at få til at sidde lige i skabet, så er den her virkelig et mesterværk. Alt ved den er fremragende: Valget af "Time of Your Life" (også kendt som sangen, alle teenagedrenge med en akustisk guitar håber at score på), fyrens overbevisende og dog pivfalske optræden med den, samboens udmattede reaktion, det faktum, at man ved, hvad der kommer, men det bliver bare sjovere og sjovere. Det hele *kysser fingrene som en italiensk kok* -- simpelthen bellissimo!

Vi anbefaler den her video af hele hjertet, så tjek den ud. Jeg havde i hvert fald the time of my life, da jeg så den.