Travel

Historien om den sydafrikanske sekt som forsøgte at slå dæmon-Hitler ihjel

Bernard Poolman prøvede at brande sig selv som den næste L. Ron Hubbard - og fejlede fatalt.

af River Donaghey
04 august 2015, 2:29am


Denne artikel er oprindeligt publiceret på VICE US.

Det kræver ikke så meget at danne en sekt. Det eneste, du skal bruge, er en vision, karisma og måske en afsides liggende gård, hvor du kan isolere dine følgere og tvangsfodre dem med chilli con carne og meskalin. Udfordringen ligger til gengæld i at få projektet til at vare ved.

De fleste sekter lever og dør med deres ledere. Lige så snart frontfiguren er væk, så glider medlemmerne fra hinanden, da de ikke længere har nogen at se op til, og tiltrækkes måske af andre sekter eller karismatiske ledere. Det hører til sjældenhederne, at en sektleder kan danne en gruppe, der er så stærk, at den fortsætter efter hans eller hendes død. Det er kun få, der er sluppet afsted med det – L. Ron Hubbard har gjort det, Osho havde succes med det, og på uforklarlig vis er det også lykkedes for en mand ved navn Bernard Poolman.

Poolman var en hvid fyr fra Namibia, som med sit skaldede hoved og sin tøndeformede krop lignede Spidermans ærkefjende Kingpin rimelig meget. Hvad han ikke havde i udseende, havde han til gengæld i dedikation. Og så kunne han fortælle mærkelige historier om at dræbe dæmoner, og det var åbenbart nok til at gøre ham til Sydafrikas svar på L. Ron Hubbard, for han efterlod sig en blomstrende sekt ved sin død, som efterhånden vendte blikket mod Amerika.

Men det hele begyndte, ifølge Poolman, med en exorcisme.

Den foregik angiveligt under et TV interview i Poolmans hus i Durban i Sydafrika. Det er i hvert fald den version, som hans disciple tror på. Det her var i starten af 90'erne – flere år før han startede Desteni sekten på sin gård i Pietermaritzburg, før hans pyramidestrukturerede onlinekurser begyndte at sprede sig på internettet, og før han mødte den pige, som han påstod kunne påkalde sig Hitlers afdøde ånd. Dengang havde den blege, firskårne Bernard Poolman endnu ikke følgere over hele verden. På det tidspunkt var han bare en tidligere politibetjent, som solgte undervisningssoftware til børn.

Exorcismen startede egentlig stille og roligt, fortalte Poolman i et interview fra 2008 til sine følgere om Destenis historie. Et kamerahold besøgte Poolman i hans hjem for at interviewe ham om softwaren, som han hævdede kunne afhjælpe opmærksomhedsforstyrrelser, hyperaktivitet og andre adfærdsproblemer hos børn. Men i interviewet ville Poolman meget hellere tale om et begreb, han havde udviklet, som han kaldte "selv-tilgivelse". Begrebet dækkede meget vagt over en proces, hvor man accepterer sine egne fejl, og det skulle senere spille en central rolle i Desteni-sekten.

Hvad Poolman ikke havde i udseende, havde han til gengæld i dedikation. Og så kunne han fortælle mærkelige historier om at dræbe dæmoner.

"Pludselig kom en af kameramændene hen til mig, og begyndte at udfordre mig," forklarer Poolman i interviewet fra 2008. "Han var virkelig vred."

I stedet for at spørge, hvad fanden hans problem var, som de fleste andre ville gøre, besluttede Poolman at tage den 20-årige kameramand i hånden, og fik ham til at sige, "Jeg tilgiver mig selv." Og så begyndte det at blive ret mærkeligt. Poolman forklarer, at kameramandens mund begyndte at bevæge sig, men at der ikke kom nogen lyd ud.

Kameramandens krop gik i kramper, og han vendte det hvide ud af øjnene, mens hans hænder var helt sammenknyttede. Poolman antog først, at det var et epileptisk anfald, men på en eller anden måde kom han frem til, at manden måtte være besat af en dæmon. Heldigvis vidste han godt, hvordan man håndterer den slags, så han omfavnede kameramanden og sagde:

"Det føles virkelig godt at tilgive sig selv, ikke?"

Til sidst gik anfaldet over, og det lykkedes kameramanden at fremstamme en sætning om, at han tilgav sig selv. Poolman tog det som et bevis for, at hans metode virkede, og at dæmonen var uddrevet fra fyrens krop. Kameraholdets udstyr rullede videre og optog hele hændelsen. Men desværre var kameraholdet ifølge Poolman så rystede, at de destruerede det filmiske bevis. I dag hviler Destenis følgeres tro udelukkende på Poolmans forklaring.

Poolman hævdede, at denne hændelse var hans første exorcisme. Til gengæld var det kun en kortsigtet sejr. Han indså hurtigt, at han ikke havde tilintetgjort dæmonen, men kun uddrevet den fra kameramandens krop og sendt den på jagt efter en ny værtsorganisme.

"Når man uddriver en dæmon, løser man ikke hele problemet," forklarede Poolman senere med sin tykke Sydafrikanske accent, i et YouTube interview fra 2011, fra DesteniDaily. "Man skaber bare et nyt problem."

Derfor startede Poolman sin mission om at uddrive alle verdens dæmoner. Undervejs købte han en gård, startede sin sekt og døde til sidst af et hjerteanfald i 2013, omgivet af sine Desteni disciple, som senere fortsatte med at udbrede hans vanvittige fortællinger om dæmoner, åndemanere, og drabet på Hitler i "den åndelige dimension."

Bernard Poolman besejrer 300 dæmoner i sit hjem i Durban, Sydafrika. Illustrationer af Matt Panuska.

Bernard Poolman flyttede fra sin fødeby Okahandja i Namibia for at læse jura på North-West University i Sydafrika. Han dimitterede i 1983, og begyndte at arbejde som betjent i det sydafrikanske politi. Allerede dengang var han fascineret af det spirituelle rige. Hans svigerfar var angiveligt hypnose-clairvoyant, og Poolman havde ofte lange sessioner sammen med ham, hvor han talte med de ånder, som besatte hans krop.

En nat modtog Poolman angiveligt en advarsel fra åndeverdenen om, at han skulle indstille arbejdet på den sag, han var i gang med. Hvis han fortsatte, ville han blive slået ihjel. Han tog imod åndernes råd, sagde sit job op og flyttede tværs henover landet, og bosatte sig i Durban.

Derefter begyndte Poolman at sælge undervisningsprogrammerne til børn, men hans interesse for det spirituelle og de okkulte fortsatte med at vokse. Så kom interviewet med den besatte kameramand, exorcismen, og dæmonen, som blev sat på fri fod i verden for at finde en ny krop, den kunne overtage. I det øjeblik indså Poolman, at han ville vie sit liv til at uddrive verdens dæmoner én gang for alle. Ifølge mytologien bag Desteni, så gjorde dæmonerne modstand.

Ifølge Poolman blev det klart, at dæmonerne udgjorde en trussel i 1998, da han sammen med sine to børn vågnede op til, at deres hus var blevet skamferet med satanisk graffiti. Angiveligt var der skrevet, "Jeg slår dig og din søn ihjel" med store bogstaver henover deres carport.

"Det var helt tydeligt, at en dæmon havde besat en af vores ansatte, som gik rundt og skrev de her beskeder," forklarede Poolman i interviewet om Destenis historie fra 2008. Han meldte hændelsen til politiet, men der var ikke noget, de kunne stille op. Betjentene noterede hærværket, og efterlod derefter Poolman med opgaven at fjerne den sataniske maling.

"Der er dæmoner alle vegne," husker Poolman, at hans datter sagde. Poolman sagde selv, at der alt i alt var omkring 300 dæmoner, som svævede rundt i hans hus. Han havde erfaring med at bekæmpe dæmoner, men ikke så mange på en gang.

Men alligevel bekæmpede han bare de her dæmoner som en boss. Poolman hævder, at han samlede alle dæmonerne sammen med sine børn, og tvang dem til at tage bo i hans egen krop, fordi det virkede som det mest logiske at gøre. Så viste han dæmonerne "hvad tilgivelse handler om", og på den måde forsvandt 300 dæmoner fra denne verden for evigt.

"Med den hændelse blev det helt tydeligt, at tilgivelse er helt essentielt til at håndtere dæmoner. Derfor gjorde jeg det til mit mål at hjælpe så mange som muligt," fortæller Poolman til sine Desteni-følgere i en YouTube video.

Herefter begyndte Poolman med jævne mellemrum at afholde exorcismer i sit hjem i Durban. Folk lå og vred sig på gulvet og skreg som besatte, mens Poolman ledte deres dæmoner ned ad selv-tilgivelsens sti – som var den eneste måde at besejre dem på, sagde han.

Fra venstre med uret: sekt-afprogrammøren Rick Ross (ingen relation); Zena Swanepoel, Poolman's tidligere assistent; Anu, alien konge og skaber af menneskeheden; Jesus Kristus; Hitler, konge af dæmon-dimensionen; Esteni de Wet, Poolmans kæreste; Sunette Spies, den interdimensionale portal; Cameron Cope, det texanske Desteni medlem og chef for TechnoTutor; Andrea Rossouw, tidligt medlem af Desteni; og Bernard Poolman, Desteni's overhoved.

I 2001 begyndte Zena Swanepoel at arbejde som Bernard Poolmans personlige assistent. På det tidspunkt var Poolman lige blevet færdig med at skrive bogenA Virus-Free Mind, hvori han beskrev metoder til at 'programmere' en person ved at fokusere på sprogcentret i hjernen. Bogen blev Destenis svar på Scientologys Dianetics.

Da Zena Swanepoel blev ansat, var Desteni-sekten stadig kun en vag idé. Det tog lige noget tid for Poolman at få styr på sine idéer til at overtage verdensherredømmet, men han var bestemt nået langt med udviklingen af sine teknikker.

"Bernard kunne få hvem som helst til at blive forelsket i sig," fortæller Zena Swanepoel mig over Skype fra Sydafrika. "Han kunne nedtromle en person intellektuelt på få minutter... Han kunne virkelig manipulere folk."

Med hjælp fra Zena kombinerede Poolman sprogteknikkerne, som han havde udviklet i A Virus Free Mind med undervisningsprogrammerne, som han solgte i 90'erne, til en ny undervisningssoftware kaldet Power Education by MindTechnology. Sammen begyndte de at rejse rundt i hele Sydafrika for at sælge programmet.

"Når jeg tænker på det nu, så manipulerede vi egentlig bare forældre til at tro, at deres børn havde behov for Power Education," fortalte Zena mig. "På den måde kunne vi sælge noget, der havde en værdi af 400 rand [240 kr.] for 12.000 [7000 kr]."

Kort efter mødte Poolman en kvinde ved navn Esteni de Wet, som han indledte en forhold til. Ifølge Zena var det tydeligt med det samme, at Esteni ikke kunne lide hende. Zena og Poolman havde været tætte, og hun tjente på det tidspunkt omkring 34.000 kr. om måneden på deres forretning, men hun mener, at Esteni de Wet overtalte Poolman til at skubbe hende ud af billedet. Herefter stoppede Poolman med at aflønne Zena, og fik sendt hende væk til et kontorjob i Cape Town.

I begyndelsen af 00'erne begyndte Poolmans software at få succes, og pengene begyndte at rulle ind. Zena Swanepoel husker, at Poolman havde en hel hær af salgskonsulenter, som spredte budskabet om Power Education over hele landet, og at han købte et hus uden for Pietermaritzburg – den gård, som snart skulle blive til Desteni-sektens base.

"Han havde fuld kontrol over vores tanker og følelser. Jeg var så forelsket i ham og hans tanker og idéer, så det var virkelig hårdt, da jeg indså sandheden... Han fik os til at føle, at vi var i gang med at afprogrammere alt det lort, som samfundet havde lært os, så vi indså ikke, at det var ham, der programmerede os."

Han fik os til at føle, at vi var i gang med at afprogrammere alt det lort, som samfundet havde lært os, så vi indså ikke, at det var ham, der programmerede os.

Et par år efter at Zena Swanepoel havde brudt forbindelsen til Poolman og hans forretning, stødte hun på Esteni de Wets forældre.

"Jeg besøgte dem på Hilton i Cape Town, hvor de boede. De fortalte mig om en meditationsmetode, som Bernard havde udviklet, og de ville have mig til at prøve den. De fortalte mig, at den metode han brugte – og den måde den virker bedst på – er med ecstasy."

Ifølge Zena Swanepoel gav de hende en ecstasy pille i hænderne midt i deres Hilton hotelsuite, og bad hende om at sluge den.

"Jeg stod med den hånden, og vidste ikke hvad jeg skulle sige. Han fik alle i det hus til at tage dem. Selv hans datter Cerise og hans søn Leslie-John. De stakkels børn."

Hverken Esteni de Wet eller hendes forældre svarede på VICE's henvendelse om en kommentar til historien.

Zena Swanepoel forlod hotellet, og skænkede ikke Poolman en tanke, indtil nogle gamle venner kontaktede hende og spurgte til Desteni.

"Folk begyndte at spørge mig, 'Har du hørt, hvad Bernie har gjort? Har du set, hvor langt han er gået med det?' Jeg kendte Bernard lang tid før Desteni startede, og da jeg så, hvad han havde gjort, var jeg overhovedet ikke overrasket."

Poolmans gruppe var gået fra at være en ecstasy-blæst meditationsklub til en fuldbyrdet sekt, fordi han havde fundet en kvinde, som kunne påkalde sig Hitlers ånd. Hendes navn var Sunette Spies. Hun var en korthåret, hvid pige fra Sydafrika med en smule Afrikaans accent. Og så var hun en "interdimensional portal."

Det var ikke kun Hitler, hun kunne påkalde sig. Sunette Spies kunne hive fat i Moder Teresa, Kurt Cobain, Anton La Vey, Audrey Hepburn, Da Vinci, Nietzsche og den øglelignende gud Anu, som angiveligt havde skabt menneskeracen. Hun kunne endda skabe kontakt til sjælen i livløse objekter, såsom en tampon eller et sandkorn.

Poolman mødte Sunette Spies omkring det tidspunkt, hvor Zena Swanepoel blev sendt til Cape Town. Han og Esteni de Wet spiste morgenmad i et shoppingcenter uden for Durban, da han faldt i snak med den kønne teenage-servitrice. Sunettes mor var for nyligt død af kræft, og efter parret havde spist op, så Poolman, at pigen græd, hvorefter han inviterede hende hjem på deres gård. I 2006 gjorde Poolman hende til Destenis officielle interdimensionale portal.

"Han lagde sine hænder på min ryg og sagde, 'Giv slip og slap af," forklarer Sunette Spies på Destenis Wiki-side. "Da han sagde de ord, gav jeg vitterligt slip på alt og alle, der nogensinde havde eksisteret for mig i denne verden."

Sådan åbnede den interdimensionale portal sig, og Poolman havde nu en direkte forbindelse til det himmelske og den dæmoniske dimension.

Sunette Spies var ung, blond og smuk og derfor den perfekte person, som Poolman kunne bruge som Destenis frontfigur. Og så skadede det vel heller ikke, at hun kunne lade sig besætte af cirka alle afdøde kendte personer, og øglelignende alien-guder. Hun var i hvert fald god til at lade som om. Okay, måske ikke decideret "god", men bare det, at hun var villig til at prøve, var sikkert nok for Poolman.

Det der adskilte Poolmans Desteni-sekt fra L. Ron Hubbards Scientology var, at mens Hubbard ventede med at afsløre de vanvittige teorier, til medlemmerne allerede var fuldt investerede i Scientology, så fremviste Poolman sin sekts kugleskøre dæmon-uddrivelses bullshit for alle og enhver og overalt på internettet.

Med Sunette Spies som frontfigur begyndte Poolman at spytte videoer og blogindlæg ud med jævne mellemrum, og snart var der hundredevis af Destenis videoer på YouTube, der fremviste Sunette Spies og hendes åndepåkaldelser.

Sunette Spies - den interdimensionale portal, som påkalder sig Hitler, Kurt Cobain og Albert Einstein.

Sunette Spies som Den Interdimensionale Portal var egentlig ikke synderligt overbevisende, men Destenis medlemstal steg alligevel. En af de første var Andrea Rossouw, som mødte Poolman og Sunette Spies i vinteren 2006. En dæmon havde angiveligt besat hende, siden hun som 11-årig mistede sin far. Hun hævdede, at dæmonen ind imellem ville forlade hendes krop og i stedet besætte hendes fars ven, som så ville misbruge hende. Derefter ville dæmonen igen tage ophold i hende, og forsøge at overbevise hende om at begå selvmord.

Senere hen beskrev Andrea Rossouw i et blogindlæg fra 2008, at dæmonen også begyndte at overtage hendes kærestes krop, og derefter give hende tæsk. Kæresten vågnede senere, og havde ingen hukommelse om hændelsen. Poolman inviterede hende til at komme og bo på gården for at stoppe de tilbagevendende "dæmon"-angreb. Hun flyttede ind, og var med til at lancere gruppens første hjemmeside, hvor folk fra hele verden kunne se åndepåkaldelsesvideoer og tale med Poolman og Sunette Spies på Destenis chatforum.

Poolman lånte igen fra L. Ron Hubbards Scientology ved at introducere sit eget selvhjælpsprogram med egenbetaling. Det bestod af en række onlinekurser som bar titlen Structural Resonance Alignment Training, og de bedste elever fik en invitation til at komme og bo på gården.

I 2009 var der omkring 30 mennesker, som boede og arbejdede på Poolmans Desteni-kompleks i Pietermaritzburg. Ud over åndepåkaldelserne og det onlinebaserede selvhjælps system, begyndte gruppen også en kampagne for skaldethed, som de kaldte FaceWorldFaceOff. Ifølge Poolman gjorde det at være skaldet mennesker i stand til "at se hinandens ansigter, og ikke blive forstyrret af håret." Poolman havde ganske belejligt selv tabt håret flere år tidligere.

Cirka samtidig tiltrak Desteni sig opmærksomhed fra Rick A. Ross Institute, som studerer destruktive sekter. Sektafprogrammøren Rick Ross, som har arbejdet på mere end 500 sager med skadelige sekter, begyndte at indsamle information om Destenis åndepåkaldelsesvideoer, deres online-kurser og deres nærmest sektkliché-agtige skaldede hoveder.

"Efter min bedømmelse, som er baseret på min interaktion med Destenis medlemmer på nettet og deres chatforum, så er gruppen en destruktiv sekt," fortalte Rick Ross til VICE.

Poolman og hans følgere reagerede ved at starte en online smædekampagne imod Rick Ross. De kaldte ham blandt andet for en "militant jødisk hykler", som var på et "anti-kristent korstog." Til trods for deres antisemitiske angreb på Rick Ross er det uklart, om Desteni aktivt dyrkede en racistisk holdning. På et billede fra gården kan man se, at de havde mindst ét ikke-hvidt medlem, selvom det ser ud som om, at nogen heiler bagved ham.

Til sidst blev Rick Ross træt af den evige online-diskussion med Desteni, og tråden i forummet døde ud. Poolman var begejstret for endelig at have besejret den onde, "anti-kristne" Rick Ross, og fortsatte sin mission om at uddrive verdens dæmoner med den interdimensionale portal ved sin side.

Poolman har fortalt, at selveste Jesus en aften tog kontakt gennem den interdimensionale portal. Efter lidt snak frem og tilbage bad Poolman Jesus om at hjælpe med at rydde op blandt dæmonerne en gang for alle, og Jesus var angiveligt totalt klar på at joine Desteni.

Sammen med Jesus fra Nazareth uddrev Poolman simpelthen dæmonerne én efter én, og sendte dem af helvede til med selv-tilgivelse som våben. I interviewet fra 2008 fortæller Poolman, hvordan den sidste og største dæmon de skulle ordne, var selveste Hitler. Han var den sidste fjende – bossen, om man vil. Den dæmoniske dimensions Bowser. Da det lykkedes Poolman at vise Hitler, hvordan man tilgiver sig selv, så blev Der Führer og hans dæmoniske undersåtter udslettet.

Nu hvor verden endelig var dæmon-fri, fokuserede Poolman og hans Desteni-sekt i stedet på at udvikle deres Structural Resonance Alignment Training til et fuldbyrdet brugerbetalt web-seminar, som de omdøbte til Desteni I Process, eller DIP. DIP-kurserne kostede ca. 750 kr. om måneden det første år, og dobbelt så meget for det andet og tredje år.

"Desteni I Process" havde endda en markedsføringsstrategi med forskellige niveauinddelinger. På hjemmesiden opfordrede de tredjeårsstuderende i DIP-programmet til at blive "Buddies", og rekruttere nye medlemmer. "Buddierne sørgede for, at de nye elever fastholdt motivationen i programmet, og scorede samtidig 35 procent af elevens betaling.

Desteni hævder at have haft "flere hundrede" deltagere i DIP gennem årene. Det er svært at finde tal, som kan understøtte det, men DIP hjemmesiden har en liste på 62 Buddies fra hele verden, som scorer de nye elevers penge. Ligesom enhver anden pyramidevirksomhed, gik de fleste af pengene formentlig direkte ned i Poolmans lommer.

Bernard Poolman døde om morgenen den 11. August 2013, men den interdimensionale portal laver stadigvideoer den dag i dag. Hun henviser stadig til Destenis hjemmeside, som stadig udbyder selvhjælpskurserne og bogen, som forklarer hvordan øgleguden Anu skabte mennesket. Og Hitlers ånd taler også stadig ud på YouTube, hvis du skulle være interesseret i at lytte med.

"Vores opgave er nu at bevise, at Bernard ikke var nogen 'guru'," skriver Poolmans datter Cerise i hans nekrolog. "Og at vi er i stand til at stå på egne ben uden ham, så vi kan vokse som mennesker og som gruppe."

Det er faktisk lykkedes Desteni at bestå uden Poolman i årene efter hans død. Gruppen er i haltende fremgang, og vil endda udvide til Amerika.

Før sin død rekrutterede Poolman det texanske par Cameron Cope og Katie Conklin til at sælge undervisningssoftware i USA. TechnoTutor, som programmet hedder, har ikke nogen officiel forbindelse til Desteni, om end gruppen "støtter undervisningssoftwaren", og anmelderne på TechnoTutors hjemmeside har de samme navne som Destenis medlemmer.

Cameron Cope var tidligere chef for et nu hedengangent firma, som "lader dig arbejde med et revolutionerende produkt, som forbedrer livet" og "med mulighed for at tjene ca. 95.000 kr. om måneden," men kun hvis man skaffede de 100.000 kr., som det kostede at komme i gang.

Det "revolutionerende produkt" – formentlig TechnoTutor – og den niveauinddelte markedsføringsstrategi ligner til forveksling den samme undervisningssoftware, som Bernard Poolman engang solgte sammen med Zena Swanepoel. Cameron Cope var i første omgang positivt indstillet over for et interview med VICE, men svarede ikke længere, da vi spurgte til ligheden mellem de to programmer.

Desteni bliver formentlig aldrig et verdensomspændende fænomen, sådan som Poolman ønskede sig. Der vil formentlig aldrig være tusindvis af aktive medlemmer ligesom i Scientology, eller bare få hundrede, som dem Jim Jones ledte i Peoples Temple. Men selv Poolmans gamle ven Jesus havde kun 12 disciple engang, og han efterlod et rimeligt stort aftryk på verden. Om ikke andet, så er arven efter Poolman noget af en historie om Hitler, Jesus og den dæmoniske dimension. Det er vel også noget.

Vi prøvede at komme i kontakt med Sunette Spies, Esteni de Wet og resten af Desteni i forbindelse med denne historie. De sendte os en del lange, indviklede svar til vores oprindelige spørgsmål, men reagerede aldrig på vores svar dertil. Der var ikke noget, som var værd at citere, men du kan læse deres svar her.