Tinder er vildt populært i Indien, men ingen taler om det

FYI.

This story is over 5 years old.

datingkultur

Tinder er vildt populært i Indien, men ingen taler om det

Indien har en kultur af tavshed omkring sex og intimitet, men kunstneren Indu Harikumar har sat sig for at skildre både sjove og tragiske fortællinger fra Tinder.
17.6.16

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Broadly USA

Hvor går en indisk kvinde hen, når hun vil date eller møde ligesindede? Hun kan møde en potentiel date gennem en ven eller sine forældre, men på det seneste gør hun formentlig ligesom mange andre kvinder over hele verden - går på Tinder.

Det estimeres, at der er 371 millioner mobile internetbrugere i Indien. Derfor er det ikke den store overraskelse, at dating-apps er blevet et kæmpe hit hos urbane indere. Tinder blev lanceret i landet i 2013, og landets hastigt voksende, mobilvenlige befolkning har taget godt imod swiping. Appen oplevede en stigning i antallet af downloads på 400 procent i landet sidste år, og Indien er lige nu dating-appens største marked i Asien. En nylig reklame italesætter endda Tinder som noget, indiske forældre – som oftest taler for en langt mere traditionel pardannelse – endda godkender. (Brugere på sociale medier har dog udtrykt skepsis over, hvorvidt den portrættering svarer til virkeligheden.)

Læs også: Sådan er det at udforske sin seksualitet som ung kvinde i Pakistan

For at vise hvordan appen har påvirket landets forståelse af parforhold, har forfatteren og illustratoren Indu Harikumar dokumenteret inderes oplevelser på Tinder gennem sit crowdfundede projekt #100IndianTinderTales. I et land som med meget stærke holdninger til sex før ægteskabet – og sex i det hele taget – så er Harikumars åbenhed i italesættelsen af intimitet en forfriskende tilgang.

"Jeg lavede et crowdfundet projekt, der hed #100dreamsproject, som jeg troede ville give mig nogle nye idéer at arbejde med, men på et tidspunkt sad jeg tilbage med drømme om se verden, finde kærligheden og overkomme frygt," fortæller Harikumar. "Det var det samme igen og igen, og det gav mig ingen inspiration. En af mine venner havde gode erfaringer med Tinder, og hun foreslog, at jeg lavede #100TinderTales."

Annoncering

Harikumar prøvede selv Tinder på et kunstnerophold i Europa, hvor hun mødte nogle interessante mennesker. "Jeg prøvede det for første gang i Europa, og jeg ser det lidt som en shopping-app, hvor man kan finde nogen, der måske opfylder ens behov, uanset hvad de måtte være. Da jeg kom tilbage og prøvede det her, blev jeg lidt skuffet. Både indere og udlændinge – alle søgte kun sex med et minimum af samtale. Det var ikke mig, så jeg slettede appen de første to gange."

Harikumar fandt det særligt frustrerende, når Indiske mænd matchede med hende. De antog nemlig, at kvinder på Tinder kun søgte sex og intet andet. "Når en vestlig mand tager initiativ til sex på Tinder, så plejer jeg at sige: 'Jeg er ikke engangsknald'," fortæller Harikumar og tilføjer, at disse mænd bagefter stadig er klar på at chatte eller mødes til en drink. "Indiske mænd spørger mig ikke engang. De har allerede gjort den antagelse, at jeg er der for sex. Så bliver jeg defensiv og 'unmatcher'."

34-årige Shirin Mehrotra var på Tinder i et par måneder, før hun slettede appen, fordi den tog for meget af hendes tid. "Jeg er lige blevet skilt, og i starten var jeg nysgerrig på appen, så jeg downloadede den. Efter lidt tilbageholdenhed i starten begyndte jeg at lede efter interessante mænd, som kunne blive til venner eller måske dates. Jeg ledte ikke efter seriøse forhold eller ægteskab."

Sikkerhed er også et vigtigt anliggende set i lyset af det stigende antal tilfælde af vold mod kvinder i Indien. "Jeg vælger stedet, hvor vi skal mødes, hvilket gør, at jeg føler mig mere sikker. Jeg går også efter mænd, som er nye i byen – det giver mig overtaget," fortæller Harikumar.

Annoncering

Mehrotra og Harikumar er blot en dråbe i det hav, der består af 14 millioner swipes, som udføres på Tinder i Indien hver eneste dag. Men det er de færreste, der er villige til at fortælle om deres oplevelser – eller deres dating- eller sexliv i det hele taget – på sociale medier i Indien.

"Jeg er interesseret i folks historier og vil gerne illustrere den urbane lyst uden at dømme den på nogen måde," fortæller Harikumar. "Jeg havde ikke regnet med, at nogen ville dele deres historie, baseret på hvordan folk er med den slags, men jeg blev overrasket. Tidligere har jeg fået en blandet respons fra folk, jeg kender, når jeg har skrevet om at bruge Tinder. Jeg fik at vide, at folk bruger dating-apps, men ingen taler om det. Jeg fik også at vide, at hvis jeg taler om det, så signalerer jeg til mænd, at jeg er ude af stand til at opbygge et reelt forhold. Jeg var nysgerrig på andre menneskers erfaringer og ville gerne høre mere om, hvad de søger. Tinder er den eneste dating-app, jeg har prøvet, så det virkede oplagt at starte med den."

Harikumar delte et opslag på Facebook, hvor hun efterspurgte historier fra Tinder, og svarene overrasker hende stadig. Hun har fået svar fra hele landet – fra store byer til små landsbyer, fra gifte kvinder og generte mænd. Historierne varierer fra sjove til intense. Der er historier om dårlig ånde, mangel på offentlige rum for par, kærlighed og besættelse.

Annoncering

"Jeg havde virkelig ikke regnet med at høre fra nogen, fordi jeg tænkte, at det at være på Tinder er forbundet med skam," fortæller hun. Hun begyndte at få svar, da en historie, hun havde skrevet om længsel – Tale #9 – blev delt heftigt. "Jeg havde slet ikke regnet med, at så mange mennesker ville fortælle åbent om så personlige ting. Nogle af dem har også skrevet og fortalt, hvor terapeutisk det har været at dele. Jeg hørte fra en pige i Edinburgh, som skrev til mig og sagde; 'Det er virkelig dejligt at have et positivt rum som det her til at fortælle sin historie. Det føles mærkeligt at gå rundt med en historie indeni, som man brænder for at fortælle'."

Hun er nået til #56 i sit projekt, men Harikumar hører stadig fra flere kvinder end mænd, men på en måde betragter hun det som en positiv ting.

"Vi har allesammen hørt om mænd, der afviser kvinder baseret på deres udseende eller deres kroppe," fortæller Harikumar. "Tinder er på mange måde en udlignende faktor, for kvinder afviser også mænd baseret på deres udseende."

Harikumars illustrationer er muntre, men udtrykker samtidig den følelsesmæssige dybde, som casepersonerne har udtrykt. Rent æstetisk er Harikumar inspireret af Gustav Klimt (hun drømmer om at bo i hans hjem i Wien), Toulouse-Lautrec og Mario Miranda. Hendes historie om menstruationssex er inspireret af Katsushika Hokusais The Great Wave Off Kanagawa. "Jeg prøver også at sørge for, at min tegninger ikke er stødende," fortæller hun. "Vi er stadig generte, når det gælder sex, og jeg vil gerne kunne præsentere mine historier for et bredt publikum."

Det er dog ikke altid en dans på roser at illustrere andre folks historier. "Det var virkelig en udfordring at illustrere historien om en pige, som havde mistet en Tinder-date i en ulykke. De havde haft en dyb samtale (kunne jeg forstå), men de havde ikke mødt hinanden, inden han døde. Da jeg læste den, blev jeg helt mundlam og meget trist, og jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle omdanne hendes historie til et billede. Hun fortalte, at hun var kommet videre, men at hun stadig tænkte på ham hver dag. Jeg følte, jeg var nødt til at gøre noget for at give hende en form for afslutning. Det er den sværeste historie, jeg har arbejdet med."

Ligesom så mange andre, så synes Harikumar, at det er mere interessant at høre om andre folks historier end selv at bruge appen. Nu har hun slettet den fra sin telefon. "#100IndianTinderTales-projektet er langt mere spændende," fortæller hun. "Der er ikke to historier, der er ens. Det er virkelig givende for mig som kunstner."