Denne artikel er oprindeligt udgivet af i-D
Calvin Klein og The Andy Warhol Foundation har igen samarbejdet om en kollektion af undertøj og fortsætter dermed partnerskabet mellem de to amerikanske ikoner. Serien hedder Andy Warhol: Exposures, ’77-’85 og består af fire Warhol-billeder trykt på Calvin Klein-undertøj i form af blandt andet t-shirts, undertrøjer, boxershorts og bh’er. Billederne er taget mellem 1977 og 1985 og er Andy Warhols fejring af den menneskelige krop, og motiverne er anonyme mænd og den italienske magasin-redaktør Daniela Moera.
Videos by VICE

For første gang vil der både stå Calvin Klein og Andy Warhols navne på elastikken. Det er en afspejling af det partnerskab, der er blomstret op i tiden, hvor Raf Simons har været kreativ leder for Calvin Klein. Simons er kendt for at være en stor kunstelsker, og han har gjort meget ud af at benytte Warhols værker, både i Calvin Kleins produkter og reklamer, som et symbol på amerikansk identitet. “Han indfangede alle aspekter af USA, også de mørke sider. Warhols kunst fortæller flere sandheder om vores land end stort set alle andre,” har designeren tidligere forklaret.
For mange af os er det nye undertøj nok vores bedste chance for at eje et Andy Warhol-værk.

Mere
fra VICE
-
Credit: Malte Mueller via Getty Images -
Screenshot: SNK OFFICIAL -
Screenshot: Alan Becker -
What a stinker of a law – Credit: Sufiyan Huseen via Getty Images