Vi skal spise sundt i Danmark. Det har staten bestemt. De udstikker råd om mad og fortæller os, at for meget salt, mættet fedt og sukker ikke er godt for os. En af dem, der bestemmer, hvordan vi skal spise, er Joachim Knudsen. Ud over at være en flink fyr er han også direktør for McDonald’s i Danmark.
Danskerne opfordres til at følge simple måltidsråd, der er udstukket af en institution under Miljø- og Fødevareministeriet ved navn Madkulturen. Måltidsrådene siger blandt andet, at vi skal lære selv at lave mad, at vi skal handle ind med omtanke for kloden, og at vi skal være sammen med andre, når vi spiser. Udover måltidsrådene laver Madkulturen kampagner til danskerne, hvor de blandt andet fremmer oplysning om fødevarer og ernæring.
Videos by VICE
I Madkulturens bestyrelse sidder direktøren for McDonald’s i Danmark sammen med blandt andet formanden for Danske Slagtermestre og direktøren for Dansk Design Center. Men kan man godt være chef for en virksomhed, der er blevet anklaget for at være en af skyldnerne i overvægt hos befolkningen, og samtidig være bestyrelsesmedlem i en organisation med mottoet “bedre mad til alle”?
MUNCHIES: Hej Joachim. Hvorfor sidder du i bestyrelsen hos Madkulturen, hvis motto er “bedre mad til alle”? Joachim Knudsen: Jeg sidder i bestyrelsen hos Madkulturen for at hjælpe ledelsen med at fastsætte nogle målsætninger og disponere over de tilgængelige midler. Det er for at sikre sig, at man har en strategi og klare mål at arbejde ud fra, således at virksomheden – Madkulturen – bliver drevet på forsvarlig vis. Det er det, der ligger i bestyrelsesarbejde generelt, og det er sådan set også den lidt kedelige sandhed her.
Men er det helt tilfældigt, at du arbejder for en virksomhed, der også har noget med mad at gøre? Du kan finde et væld af eksempler på danske virksomheder, hvor der sidder bestyrelsesmedlemmer, som kommer med en ledelsesmæssig baggrund og hjælper den gængse direktion på en forsvarlig vis. Det samme gør sig gældende her. Jeg kommer ikke med en agenda om, at jeg skal sælge flere Big Macs gennem Madkulturen. Jeg kommer med en agenda om, at jeg skal bruge mine kompetencer og erfaring fra at drive en fødevarevirksomhed, som har 4500 medarbejdere og omsætter for to milliarder om året red. Lars Rebien (administrerende direktør for Novo Nordisk A/S red.) sidder i bestyrelsen hos Carlsberg, og det er jo ikke fordi, han skal sælge insulin via øl, men det er fordi, han ved noget om at drive store virksomheder.
Men kan du forstå, at folk undrer sig? Ja, man kan godt spærre øjnene op og tænke, hvad Madkulturen har at gøre med McDonald’s, men det er jo ikke derfor, jeg er blevet udpeget. Det er fordi, jeg har professionelle kompetencer som virksomhedsleder.
McDonald’s har 160.000 transaktioner om dagen, og det vil sige, at vi har en kæmpe berøringsflade med danskerne. Vi ved, hvad der for os virker i forhold til at sælge burgere, pommes fritter, salater og så videre. Vi kender danskerne og har været på en lang rejse i forhold til at tilpasse os danskernes smagsløg.
Vi er også aftagere af danske fødevarer, som for eksempel vores æg, der er danske øko æg, vores mælkebase som kommer fra Arla, og vores kyllinger som primært kommer fra Danpo i Århus. Al kylling kommer fra EU …
Nej, der er da også noget fra Brasilien? Ja, det er rigtigt. Kyllingen til vores Chicken Legend er fra Brasilien, ja. Men langt størstedelen af vores kylling kommer fra Danmark.
Men det er ikke til at komme uden om, at du arbejder for en virksomhed, der gentagne gange er blevet anklaget for at være en af grundene til at folk bliver tykke, og nu arbejder du også for en virksomhed, der vil lave “bedre mad til alle” … Jeg anerkender ikke præmissen om, at det er os, der gør folk tykke. Jeg mener derimod, at vi gør rigtigt meget for at være en del af løsningen. Vi arbejder på at skabe gennemsigtighed omkring maden og kalorieindholdet på vores digitale platforme og i restauranterne. Derudover har vi i mange år sikret variation på menukortet både med gulerødder og fuldkorn og nøglehulsmærket, ligesom vi overeksponerer de sundere valg i vores restauranter i forhold til, hvad de genererer af salg. Vi forsøger at give vores gæster flere valgmuligheder og mulighed for at vælge på et oplyst grundlag.
Hvad får du ud af at være en del af Madkulturens bestyrelse? Jamen lige nu samarbejder vores innovationsafdeling med Madkulturen om at udvikle en salat, som skal falde i danskernes smag. Madkulturen har en kæmpe videnkompetence, så erfaringsudvekslingen går også den anden vej.
Hvad med måltidsrådene? Stemmer McDonald’s overens med at handle ind med tanke for klode, dyr og mennesker? Det er et godt spørgsmål. Vi er jo en af de største aftagere af produkter fra landbrugssektoren: hakket oksekød, mælk, salat og tomat. Og det ansvar tager vi meget alvorligt. Vi er klar over, at hvis vi ikke giver tilbage til naturen i samme grad, som vi tager fra den, jamen så har vi ikke en forretning på sigt. Så derfor arbejder vi meget med bæredygtighed og altså med at sikre en forretning i pagt med naturen.
Så er der det andet råd: Du skal lære at lave mad selv, og du skal lære det fra dig til dine børn … Ja, men altså – seks ud af syv måltider indtages i dag i hjemmet. Og det, tænker jeg, er vidnesbyrd om, at danskerne handler ind og laver mad.
Men håber du ikke lidt, at folk spiser på McDonald’s hver dag? Nej, det håber jeg selvfølgelig ikke.
Burde du ikke det? Det er jo ikke et realistisk scenarie, og det skal det heller ikke være. I gennemsnit besøger danskerne os 1-2 gange om måneden. Vi laver mad af ordentlige råvarer, og vi sikrer, at vi er relevante for danskerne ved at servere noget, de kan lide og ved at passe godt ind i deres hverdag. Men som med al anden mad er variation nøgleord.
Jeg spiser selv på McDonald’s en gang om ugen som minimum, og mine børn spiser på McDonald’s hver fjortende dag. Vi spiser altså lidt flere burgere end gennemsnittet. Men vi laver også mad derhjemme og bruger både danske og udenlandske ingredienser.
Hvad spiser du så? Det er lidt forskelligt. Min favorit er helt klart en Big Mac. Men så spiser jeg en Big Mac og drikker en kildevand eller en Coke Zero eller spiser nogle gulerødder til. Så jeg spiser jo ikke en menu og pommes fritter hver dag.
Hvilken vej vil du gerne se McDonald’s gå med hensyn til ernæring? Vi vil gerne være danskernes McDonald’s.
Hvad betyder det? Det synes vi allerede, vi er. Danskerne kommer i gennemsnit hos os 10-12 gange om året. Vi vil gerne gøre mere for at øge andelen af danske ingredienser i vores restauranter. Vi vil også arbejde på fortsat at nedbringe indholdet af salt, fedt og sukker i vores produkter.
I forhold til hvor stor berøringsflade I har med danskerne, har I så ikke et ansvar for at gøre jeres mad sundere? Vi sælger burgere og pommes fritter, og det er vi forbandede stolte over. Vi synes ikke, at der er nogen, der gør det bedre end os, så det fortsætter vi med. Men vi arbejder selvfølgelig med at tilpasse vores sortiment og ingredienserne i takt med tiden. Men vi ved også, hvad det er, danskerne godt kan lide, og hvordan det skal smage, og det skal matche.
Tak fordi du tog dig tid til at tale med os.
* MUNCHIES har kontaktet både den nuværende og forhenværende fødevareminister, men ingen af parterne ønsker at udtale sig om udpegelsen af Madkulturens bestyrelsesmedlemmer.
Mere
fra VICE
-
Illustration by Reesa -
Screenshot: Midwest Games -
Screenshots: TE NET, FLAT28 -
Screenshot: WWE