Artiklen er oprindeligt udgivet af Noisey USA
Jeg husker stadig det øjeblik, jeg blev fan af Chris Brown. Det var i sommeren 2005, og jeg var fanget i en forstad til Atlanta. For ikke at koge over gjorde jeg det samme som de fleste andre 13-årige: Jeg blev indenfor i air-conditionen og så musikvideoer. Tv-programmet The Center på BET var næsten færdigt, da ”Run It” kom på skærmen. I videoen bryder den 16-årige Chris Brown og hans crew ind i en gymnastiksal og starter en dansekonkurrence, hvor Brown forsøger at vinde både konkurrencen og pigen. Det var Love & Basketball blandet med You Got Served. Jeg var solgt med det samme. Min far opmuntrede min idolisering og forærede mig både Chris Brown og Exclusive. Brown var overalt, og jeg elskede det. Han kunne synge, han kunne danse, og han havde karismaen til at blive den næste store R’n’B-stjerne. Og så viste hans reklame for Doublemint, at store virksomheder også havde fået øjnene op for ham. Men Grammy-uddelingen i 2009 ændrede kursen for hans karriere og komplicerede mit heltebillede, da Chris Brown blev arresteret for vold mod sin daværende kæreste, Rihanna.
Videos by VICE
I løbet af det seneste årti har jeg ændret status fra besat skolepige til en lytter, der følger med på afstand. Jeg og mange andre fans så med, da Rihanna gav sin forklaring på, hvad der skete den aften i 2009, i et interview med Oprah. Under en hyldest til Michael Jackson ved BET Awards året efter brød Chris Brown ud i gråd, mens han sang ”Man in the Mirror.” Parret blev forsonet på Rihannas 2012 album Unapologetic, hvilket fik en til at overveje, om det nogensinde ville være okay at ”tilgive” Brown? Men det skulle ikke blive Browns sidste udfordring. I 2011 kastede han en stol ud af vinduet i studiet til Good Morning America. I 2012 kom han op at toppes med Drake og i 2013 med Frank Ocean. Han afsonede 108 dage i et fængsel i LA i 2014 for at have overtrådt de fem års prøvetid for optrinnet med Rihanna i 2009. I 2017 blev han idømt fem års tilhold mod at nærme sig ekskæresten Karrueche Tran. Og i sidste uge var Chris Brown igen i medierne, da han blev beskyldt for voldtægt i Paris. Og selv om han fastholder sin uskyld, bruger han nu sociale medier til at ydmyge den kvinde, der har anklaget ham.
I tirsdags skrev AP, at Brown var varetægtsfængslet, fordi en kvinde havde anklaget ham og hans crew for at have voldtaget hende, efter at hun havde mødt ham på et diskotek. Han blev løsladt dagen efter og gik straks på Instagram, hvor han postede et billede, der nu er slettet, af en t-shirt fra sit eget tøjmærke, Black Pyramid, med ordene: ”This Bitch Lyin.” Til billedet skrev han: ”JEG VIL GERNE GØRE DET HELT KLART……. DET HELE ER LØGN! FOR MIN DATTER OG MIN FAMILIE ER DET HER SÅ RESPEKTLØST OG IMOD MIN KARAKTER OG MORAL!!!!!” Ifølge TMZ har Brown anklaget kvinden for injurier. Men han stoppede ikke der. På Black Pyramids hjemmeside sælger Brown nu ”This Bitch Lyin”-trøjer, Paris Edition, med et billede af Mona Lisa på forsiden. Ja, det er lige så vanvittigt, som det lyder.
I #MeToo-æraen kan anklager om seksuelle overgreb gøre en ende på karrierer. Bill Cosby kommer muligvis til at tilbringe resten af sit liv i fængsel, og i kølvandet på Surviving R. Kelly har Sony brudt med sangeren. Musikbranchen prøver stadig at finde ud af, hvordan den skal håndtere seksuelle krænkelser, mens resten af os prøver at finde ud af, hvad det betyder i praksis. Hvis Brown er uskyldig, giver det mening, at han vil tage afstand fra beskyldningerne og rense sit navn. Men at sælge en trøje, der offentligt ydmyger anklageren, er ikke ligefrem god stil. Browns opførsel er netop et eksempel på, hvorfor kvinder ofte vælger ikke at stå frem i sager om seksuelle overgreb. Inden afhøringen af Brett Kavanaugh sidste år stillede præsident Trump spørgsmålstegn ved, hvorfor Dr. Blasey-Ford ikke stod frem ”med det samme.” Hashtagget #WhyIDidntReport blev lavetså kvinder kunne fortælle, hvorfor de ikke stod frem efter deres overgreb. Frygten for gengældelse var et almindeligt svar. En undersøgelse lavet af Stanford Law Review konkluderede, at ”kvinder vælger ikke at indberette chikane (eller udsætter indberetninger), fordi de frygter hævnakter, de tror ikke, at folk vil tro på dem, eller også tror de, at indberetningen vil forværre situationen.”
Browns opførsel minder mig om 50 Cent, som jeg var kæmpe fan af som ung, og som har båret rygtet som tyran som et hæderstegn. Sidste år sagsøgte Teairra Mari 50 Cent i en sag om hævnporno, hvor hun påstod, at hendes ekskæreste, Akbar Abdul-Ahad, og 50 Cent delte nøgenbilleder af hende på Instagram. Efter hun undlod at møde op i retten, afviste dommeren sagen og tildelte 50 Cent 30.618 dollars for dækning af sagsomkostninger. Vi kan ikke være sikre på, hvorfor Mari valgte at blive væk fra retten, men måske besluttede hun sig for, at den chikane, hun havde været udsat for online, var nok. I løbet af 2019 har 50 Cent lagt seks opslag rettet mod Mari op på Instagram med nogle ret vilde billedtekster: ”Teairra, nu kan du godt hoste op med pengene, ellers kan du gå hen og skide i en spand sammen med R.Kelly. LOL,” skrev han. I en anden står der: ”Jeg gider ikke sige det igen, kælling, jeg vil have mine penge nu.”
At fastholde din uskyld er én ting, og alle har ret til en forsvarlig rettergang. Det, Chris Brown gør, kaldes ”slut shaming”, og selv om det ikke er ulovligt, støtter eftervirkningerne et forældet system.