Der var 100 meter fra den bar i Paris, hvor Claire McFarlane arbejdede, hen til taxaholdepladsen. Klokken var tre om natten, og hun havde haft lukkevagt. Hun blev stoppet, inden hun nåede hen til taxaen. En fremmed mand overfaldt hende, slæbte hende op i en lejlighed, hvor han tæskede og voldtog hende.
Det er 19 år siden, men Claire McFarlane har ikke rigtig lagt det bag sig. Faktisk har hun ingen ambition om at lægge det bag sig. Voldtægten er en del af, hvem hun er.
Videos by VICE
“Folk spørger mig tit, om ikke jeg har lyst til at glemme det og komme videre. Men det er ikke en mulighed,” siger Claire McFarlane. “Den person, jeg var, dagen før det skete, og den person, jeg blev bagefter, er ikke den samme. Det forandrede mig fuldstændigt og kom til at ændre retningen i mit liv.”
Efter overgrebet opgav Claire McFarlane hurtigt sine ambitioner om at gå på kunstskole i Paris og tog tilbage til sin familie i Australien. I de ti år, der fulgte, holdt hun sig konstant beskæftiget med sit arbejde for at undgå at forholde sig til det, der var sket. Men i 2009, få uger før 10-årsdagen for voldtægten, fik hun en mail fra det franske politi. De havde anholdt en mand i forbindelse med en anden voldtægt, og der var et dna-match med hendes gamle sag, men hun var nødt til at komme til Paris inden for 48-timer og identificere, om det virkelig var hendes gerningsmand, hvis hun altså gerne ville have ham dømt.
Hun genkendte ham med det samme, hun så ham.
“Han havde råbt rigtig meget af mig under overgrebet, så for en sikkerheds skyld bad jeg politiet om at få ham til at råbe ‘tais-toi’ (‘hold kæft’ på fransk, red.). Da han gjorde det, tog det mig direkte tilbage til den nat. Det var der, det hele begyndte at falde fra hinanden.”
Perioden, der fulgte, var den mest traumatiske i Claire McFarlanes liv og for at undgå at blive vanvittig, begyndte hun at løbe. “Der var øjeblikke, hvor jeg ikke havde lyst til at fortsætte med at leve, og hvor det eneste, jeg kunne gøre, var at løbe.”
For tre år siden fortalte Claire McFarlane første gang sin historie til en australsk avis, og kort efter begyndte hun at modtage en masse henvendelser fra andre voldtægtsofre rundt om i verden. Mænd, kvinder og børn med hver deres unikke historie. Hun blev ret overrasket over, at hendes historie kunne give totalt fremmede mennesker lyst til at dele deres, og det gav hende en ide.
Ideen gik i alt sin enkelthed ud på, at hun ville løbe 16 kilometer i hvert eneste af verdens lande og uafhængige stater. Det vil sige 230 lande i alt. Helst på strande. I hvert land ville hun så invitere de lokale til at løbe sammen med hende for at skabe et fysisk rum, hvor man kunne tale om seksuelle overgreb. På et lidt højere plan håber hun, at hendes projekt kan være med til at sætte mere fokus på problemet med seksuelle overgreb, som eksisterer overalt i verden.
Kort efter, Claire McFarlane havde fået ideen, sagde hun sit job op, solgte sine ejendele for at rejse nogle penge og gik i gang med at realisere sit projekt, som hun kalder Footsteps To Inspire. Det er nu to år siden, at hun løb sin første tur i Sydafrika, og hun mener selv, at det fungerer efter hensigten.
”Det er en anden form for samtale, der opstår, når man løber. Den er mere ikke-konfronterende, fordi man løber ved siden af hinanden istedet for at sidde og kigge hinanden direkte i øjnene, og hvis man bliver ubehageligt til mode ved samtalen, kan man bare sakke lidt bagud. Og så har sport bare en måde at bringe forskellige folk sammen på.”
Siden 2016 har Claire McFarlane skiftet land hver 7. til 10. dag. I de 40 lande, hun indtil videre har besøgt, har det været meget forskelligt, hvor mange der er kommet for at løbe med hende. I Papua Ny Guinea var der flere hundrede, i Japan var der ingen, og i Finland, hvor hun løb sidst, kom der en håndfuld. I går aftes landede hun så i land nummer 41, nemlig Danmark, og på søndag løber hun på Amager Strand.
“Der plejer at komme alle mulige forskellig mennesker. Nogle har selv overlevet en voldtægt, andre er pårørende – der kommer især rigtig mange fædre – og så er der nogle, som bare gerne vil støtte op om sagen. Så plejer vi ellers bare at løbe og snakke sammen på kryds og tværs.”
Nogle løber kun med et par kilometer, og andre går. Personligt er hun ikke ude på at slå nogle rekorder, så man behøver ikke være eliteløber for at joine hende.
Claire McFarlane planlægger i alt at løbe 3500 kilometer, og hun regner med, at det kommer til at tage hende minimum fem år. Hele 2018 er sat af til at løbe i Europa. Udover selve løbeturen mødes Claire også altid med de lokale organisationer, som beskæftiger sig med seksuel vold, for at blive klogere på situationen i landet. Og generelt er hun ikke imponeret over de europæiske lande.
“Nogle af lovene her i Europa er de værste, jeg har set i verden. Jeg tænkte ellers oprindeligt – og det tror jeg, de fleste mennesker gør – at de europæiske lande er rimeligt progressive og fremme i skoene i forhold til det her område. Men selv her behandles ofre for seksuel vold forfærdeligt, og der er stor modstand mod forandring.”
Som eksempel nævner hun spørgsmålet omkring samtykke – altså, om loven burde være sådan, at man har ansvar for at sikre sig, at den man har sex med, rent faktisk har lyst til at have sex. Sådan er det ikke i Danmark, men det er det i blandt andet i Sverige. “Det er også et fællestræk i mange europæiske landes lovgivning, at der er skal være synligt tegn på vold, eller at offeret har gjort modstand. Så hvis ikke du kan bevise, at du gjorde modstand, så er det ikke voldtægt.”
I forhold til hendes egen voldtægtsmand, viste det sig, at han var serievoldtægtsforbryder, og han blev derfor idømt 12 års fængsel. Det kostede Claire McFarlane cirka 250.000 kroner at føre retssagen mod ham, som stod på i to år. Han endte dog med kun at afsone fire år og blev prøveløsladt i 2012.
Hvis man har lyst til at løbe sammen med Claire McFarlane, så løber hun langs Amager Strandpark nu på søndag (altså den 9. september) klokken 9.00. Hun har endnu ikke været ude og se stranden, så det præcise mødested står stadig hen i det uvisse. Men du kan holde dig opdateret på hendes Facebookside.
