Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK
Da det britiske forsvarsministerium i 1985 byggede en atombunker i provinsbyen Chilmark, var det tanken, at den skulle fungere som tilflugtssted for regeringen i tilfælde af et atomangreb. Men da den kolde krig sluttede, blev beskyttelsesrummene overflødige – indtil nogle driftige typer så deres snit til at transformere den til en underjordisk cannabisfarm.
Videos by VICE
Det britiske politi havde haft bunkeren i søgelyset i noget tid, før de slog til i onsdags. Da specialstyrker trængte igennem de pansrede døre, der er konstrueret til at modstå enorme eksplosioner, fandt de 20 rum på hver på 1300 m2 – fyldt med tusindvis af hampplanter.
Kriminalefterforsker hos politiet i Wiltshire, Paul Franklin, udtalte til BBC News, at det var en af de største høster, politistyrken nogensinde havde set med en samlet gadeværdi på omkring 8,78 mio. kroner. Kort efter ransagningen arresterede politiet seks mænd mellem 15 og 45 år og sigtede dem for cannabisproduktion og menneskesmugling.
Den forladte installation er langt fra det mærkeligste sted, det britiske politi har fundet en potfarm i den her måned. Tidligere i februar fandt de en masse hampplanter i en forladt bygning i Legoland-forlystelsesparken i Windsor – som man angiveligt kun kunne få adgang til via et landområde, der er ejet af den engelske Dronning.
Mere
fra VICE
-
Screenshot: Undercoders/tinyBuild -
Screenshot: Cyborn BV