Image via YouTube
Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey USAMusikeren John Legend, der er gift med verdens bedste Twitterkonto indehaver, Chrissy Teigen, er en all-round flink fyr. Faktisk er der folk, der vil mene, at han er så flink, at han sagtens kan spille den flinkeste fyr over dem alle, nemlig Jesus. Altså, den oprindelige Jesus. Ham fra biblen. Det, jeg prøver at sige, er, at John Legend skal spille Jesus på tv næste år.Legend har hovedrollen i den kommende filmatisering af Jesus Christ Superstar, som har premiere – du har sikkert gættet det – påskedag næste år. Det fortæller Variety. Og hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg ikke, der findes en anden kendt person i verden, der er bedre til at spille Jesus end John Legend. Han har bare den der Kristus-agtige vibe – det tror jeg godt, vi kan blive enige om. Hvis Jesus var en sanger, ville han helt sikkert lyde som John Legend.Den anden helt store nyhed i den forbindelse er, at Jesus Christ Superstar Live! (udråbstegnet er obligatorisk) også byder på Alice Cooper. Jeps, horrorrockeren Alice Cooper skal spille Kong Herodes. Så nu er det sagt. Hvis du synes, 2017 var et fuldstændig blæst år, så kommer 2018 lige om lidt og smelter din hjerne til havregrød. Næste år bliver året, hvor vi får bibelske fortællinger på tv med John Legend og Alice Cooper i hovedrollerne. Velkommen til the upside-down.