Jeg spurgte en ekspert, om 'Thanos' har ret

Spoiler: Det har han ikke.

|
09 maj 2018, 9:13am

Marvel Studios' AVENGERS: INFINITY WAR. Thanos (Josh Brolin). Foto: Film Frame. ©Marvel Studios 2018

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA

Den følgende artikel indeholder plotspoilere til filmen Avengers: Infinity War.

Stik imod alle odds fungerer Infinity War, Marvels nye storanlagte superhelteepos med en milliard karakterer, dybest set som film. Grunden til, at den fungerer, hedder Thanos og er skurken i fortællingens centrum. Og han er klart en af de bedste superskurke nogensinde. Okay, det er måske heller ikke den sværeste titel at vinde – kan du overhovedet nævne navnene på skurkene fra Thor, The Dark World eller Iron Man 3? Men når det er sagt, så er Thanos virkelig en mindeværdig figur. Hovedsageligt fordi hans handlinger giver god mening. Til tider er de direkte heroiske - han går bare lige lidt for langt og krydser grænsen til komplet galskab.

Thanos er bekymret for, at universet er overbefolket, og at det før eller siden vil lede til ressourceknaphed og katastrofer. Det er en frygt, som ligger i forlængelse af den engelske tænker Thomas Malthus' teorier. Tilbage i det 18. århundrede forudså han, at stigningen i befolkningstallet på globalt plan ville ende i hungersnød. Hans beregninger har ikke vist sig at holde vand, men der er fortsat masser af folk derude, som mener, at den hastige vækst i befolkningen er med til at forårsage klimaproblemer. Den mest ekstreme variant af den tænkning plæderer for, at vi skal holde op med at formere os for at redde verden.

Thanos går skridtet videre og kræver nul procent befolkningstilvækst – han samler seks magiske sten, så han kan udslette halvdelen af universets befolkning ved at knipse med fingrene. Det er selvfølgelig ikke så fedt. Men hvad med en mere moderat version af thanosisme, hvor han knipser med fingrene og implementerer en global etbarnspolitik? Ville vi så takke ham?

For at komme til bunds i problemet har jeg kontaktet Lyman Stone, som er forsker i økonomi og specialiserer sig i befolkningsproblemstillinger - et emne han tidligere har skrevet om i blandt andet Vox. Vores samtale gik fra Thanos til klimaforandringer til fordomme overfor folk med mange børn - og så tilbage til Thanos igen. Det forløb sådan her:

VICE: Vi starter med et enkelt spørgsmål: Er der for mange mennesker i verden i dag?
Lyman Stone:
Nej.

Når man taler om overbefolkning, bliver man nødt til at stille sig selv spørgsmålene, ’Hvorfor? Hvad er problemet med det antal mennesker, der lever i verdenen i dag?’ Nogle folk siger, vi ikke kan brødføde alle. Det passer ikke. Det overskud, landbrugssektoren producerer på nuværende tidspunkt, er nok til at brødføde alle. Det meste af verden er heller ikke engang i nærheden af at nå maksimalt udbytte, selv når man tager nuværende teknologier i betragtning.

Der er også flere, som ikke mener, vi har vand nok til alle. Det er også et stort problem mange steder i verden – men vand er genanvendeligt. Man kan udskille rent drikkevand fra havvand, man kan samle det i atmosfæren - det falder bogstaveligt talt fra himlen. Men så er problemet, hvordan man sikrer, at de processer fungerer for alle – det er der, energiforbruget kommer ind i billedet. Det er det grundlæggende problem med befolkningsvækst – det handler ikke om mad eller om plads - det handler om energi. Hvorfor har vi så ikke nok energi? Så er vi straks ude i en debat om fossile brændstoffer og global opvarmning – men til syvende og sidst er der masser af energi til rådighed, vi kan udvinde ved hjælp af enkle teknologiske løsninger som vindkraft, vandkraft og biomasse, som er genanvendeligt, fordi det er noget, solen pumper planeten fuld af. Vi gør store fremskridt i energiudvindingen, og potentialet for genanvendelig energi er enormt.

Hvorfor er folk – og ikke bare fiktive skurke på film – så bekymrede for overbefolkning?
Se engang på den gængse opfattelse af global opvarmning – global opvarmning forårsages af så meget kulstof, som det kræver at generere en dollar i økonomisk output gange beløbet per person gange antallet af mennesker på planeten. Problemet er bare, at selvom det er en overskuelig måde at se på problematikken på, skaber det en sammenhæng mellem elementer, der ikke nødvendigvis hænger sammen. Det er der, befolkningstallet kommer ind i billedet. Spørgsmålet lyder: Hvis vi reducerede befolkningstallet, ville vi så opleve en begrænsning af CO2-udslippet? Det ville vi faktisk ikke, nej. Der er meget forskning om, hvad der sker, når befolkningstallet reduceres i et samfund. Udslippet reduceres ikke nævneværdigt. Bare fordi befolkningstallet falder med fem procent, slukker vi jo ikke for kraftværkerne af den grund. Der er stadigvæk veje at køre på, der er faste udgifter, som heller ikke ændrer sig.

Hvis man rent faktisk laver regnestykket, kommer man frem til den konklusion, at der ikke findes belæg for, at befolkningsvækst gør nogen forskel for verdens fremtid. Hvis folk fik færre børn, ville det ikke have en effekt på klimaforudsigelserne. Det har bare ikke så meget at sige, indenfor den tidshorisont vi kigger på. Vi har behov for en ændring i CO2-udslip i dette århundrede, hvis vi skal undgå katastrofale konsekvenser af den globale opvarmning. Man ville først se effekten af en begrænsning af befolkningsvæksten i 2075 og ikke i mærkbar grad før år 2200 – det er alt for sent. Vi bliver nødt til at finde en måde at reducere CO2-udslippet på nu. Vi skal opmuntre til en mere effektiv allokering af mennesker i forhold til måden, vi bor på.

Det ved alle, der arbejder med det her emne, men alle middelklasse-salon-aktivisterne har fået ind i hovedet, at det er familien med fire børn, der bor længere nede af gaden, som er skyld i global opvarmning. Det er noget vrøvl. Det, der forårsager global opvarmning, er dit lokale kraft- og varmeværk, som brænder kul i stedet for at bruge naturgas eller naturgas i stedet for vandkraft eller vandkraft i stedet for solenergi og vindkraft.



Hører du tit om folk med store familier, der chikaneres på grund af, hvor mange børn de har?
Det sker i hvert fald. Jeg skriver meget om familiesager og fertilitet, og jeg hører tit en masse ukvemsord i den forbindelse. Prøv engang at tage en snak med en familie med fem eller seks børn, og spørg dem, hvordan de oplever en tur i supermarkedet eller i biografen. De blikke, de får, og de ting, folk siger til dem... Det er absurd, som om folk tror, de har ret til at opføre sig sådan.

Men tilbage til Infinity War. Kan du forestille dig et scenarie, hvor verden er overbefolket? Er det en realistisk bekymring?
Ja. Der findes noget, som hedder Kardashev-skalaen, som klassificerer civilisationer i fire kategorier. Type 0 er en civilisation, der fanger mindre end det totale energioutput, som når frem til planeten. Når energien fra en stjerne når frem til ens planet, opfanger man så det hele? Hvis man gør, så hører man til Type I. Type II er en civilisation, som opfanger al den energi, der er i stjernen – for eksempel som Dyson Spheres i science fiction – og Type III opfanger al energi fra hele galaksen. Jorden er ligger nok i nærheden af en Type 0,45-civilisation. Det betyder, at vi formodentlig kan forbruge dobbelt så meget energi, som vi gør, uden at være fysisk begrænsede af det. Hvis vi kan finde måder at bruge mindre energi på, så vil vi opleve mere vækst. Men der er dog fysiske begrænsninger. Nu skal vi ikke tale om at kolonisere andre planeter – selv om det er en god ide – men som tingene ser ud nu, så kan jorden ikke rumme mere end to eller tre gange den nuværende befolkning. Det afhænger af, om vi har viljen til at få det til at ske.

I forhold til planlægning?
I forhold til de love som er nødvendige at implementere for at opretholde et samfund med en befolkning af den størrelsesorden. Vi skal bruge energi fra alle de ressourcer, vi har til rådighed, og så skal vi ikke spilde noget af det på formålsløse ting som atomvåben. Man kan kun opretholde en stor befolkning, hvis man har et fredeligt samfund og fokuserer på effektivitet og undgår aktiviteter, der koster energi unødigt.

Er det så et samfund, vi har lyst til at leve i? Det med fred lyder jo meget godt, men hvor langt går samfundet for at opfordre til effektiv brug af energi? Skal man for eksempel søge om tilladelse til at tage på ferie? For at opretholde en stor befolkning med en høj levestandard, skal vi se en stor teknologisk udvikling.

Det er ret langt fra det, Thanos taler om. Bare lige for at slå det fast: Du er anti-Thanos, ikke?
Jo. Jeg er principielt imod løsninger, der koster menneskeliv. Det er ikke rigtige løsninger. Der er jo en grund til, at det er skurkens mission i filmen.