Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK og er en del af 'Safe Sesh', vores tema om stoffer og harm reduction. Læs resten af artiklerne her.
Den måde, man er trist på, når man har et comedown, er svær at sammenligne med noget andet. Bare følelsen af at vågne efter en vild weekend, velvidende, at dagen i dag bliver den værste dag i dit voksne liv, at din hjerne vil være en grødet masse, der ikke kan andet end at få dig til at tude over memes og stille spørgsmålstegn ved hver eneste beslutning, du nogensinde har taget. Det er en angst, som er for frygtelig til at have et navn, hvis altså ikke en eller anden serotonin-drænet stakkel allerede havde døbt fænomenet for mange år siden.
Lige gyldigt hvor mange timer og dage vi har tilbragt i en sørgelig suppedas af ubalance, columbiansk snue og eksistentiel angst (forårsaget af noget så ufarligt som Friends), så bliver vi stadig ved med at kaste os frådende over stofferne, der skaber den tilstand. Ifølge en rapport fra Sundhedsstyrelsen fra 2017 har halvanden procent af alle 16-34-årige i Danmark inden for det seneste år taget ecstasy og mdma, mens 3,9 procent har taget kokain.
For at forstå, hvad fanden det er, der foregår inde i vores krop, ringede jeg til Guy Jones, og spurgte ind til en liste med foreskellige symptomer. Han er teknisk leder hos Reagent Tests UK og arbejder med skadesreduktion for The Loop og VICE. Han er også kemiker og kender stofferne ud og ind.
1) Den frygtelige kløe og snøften, som din chef har bemærket, og som du bliver ved med at påstå, er forkølelse.
”Kokain forårsager vasokonstriktion, så blodkarrene i næsen er midlertidigt trukket sammen. Som en løsning på det problem har kroppen sagt, ’blodkarrene i næsen er for små, så lad os fyre nogle hormoner eller nervesignaler derned, for at udvide dem.’ Når kokainen ikke længere virker, overkompenserer kroppen, og næsen bliver tilstoppet.”
2) De der noia stød, der skyder gennem hjernen, som om nogen har sat strøm til indersiden af hovedet.
”Det her fænomen er ret svært at forstå, fordi der ikke er nok forskning omkring mdma, men det er rimelig udbredt, at folk oplever det, især efter festivaler. Det interessante er, at folk, der tager antidepressiver, også fortæller, at de oplever det. Forskellen på de to typer stoffer er, at SSRI-antidepressiver øger serotoninniveauet ved at blokere for genbrug af serotonin, mens mdma simpelthen bare producerer mere. Derfor kan de være, at de her stød er forbundet til kroppens forsøg på at genskabe serotonin-balancen. Et 5htp-supplement kan hjælpe mange, men man må ikke tage det, før man er færdig med at bruge mdma.”
(Læs mere om fænomenet, og hvad du kan gøre ved det, her)
3) Frygtelige mareridt om døde familiemedlemmer eller hekse eller en afskyelig skæbne for dine kønsorganer. Drømme så livagtige, at du sover med lyset tændt, selvom du er et rimelig rationelt voksent menneske.
”Din krop prøver at indhente noget af det tabte REM-søvn, fordi stofferne forhindrer dig i at sove dybt, og derfor får du ikke nok (normalt vil omkring 20 procent af søvnen være i REM-stadiet). Det er under REM-søvnen, at vi er mest aktive, og i det stadie er der større sandsynlighed for, at du kan huske det bagefter. Serotonin spiller en væsentlig rolle i forhold til søvn og drømme, så det er ikke så overraskende, at det påvirker dine søvnvaner når dine serotoninlagre er tomme – især hvis du har taget mdma flere dage i træk på en festival.”
4) Du ryster over det hele, og du er 21 år gammel.
”Det kan hænge sammen med en ubalance i hjernens signalstoffer, men det kan også hænge sammen med alkoholtømmermænd eller mangel på søvn. Lige meget hvad er det ikke overraskende, at det sker. Hvis din krop nogensinde skal ryste, skal det være i sådan en situation.”
VIDEO: High Society – Granny Growers, Drone Thieves and Pro-Pot Politicians in the UK
5) Det er søndag. Du sidder og tuder over en genudsendelse af Den Store Bagedyst. Grænsen er nået.
”Når det kommer til mdma, bliver hjernen ekstremt over-tilfredsstillet med serotonin og andre signalstoffer, og den tænker ’det kan ikke passe, jeg skruer lige ned for volumen’ og der går lidt tid, før du er tilbage på dit almindelige niveau – så du har ikke nok serotonin på lager. Desuden har du sandsynligvis ikke sovet nok, og det påvirker også dit humør, lige meget om du har taget stoffer eller ej.
6) Du er lige kommet hjem fra arbejde mandag, og nu sidder du og bestiller fra JustEat for tredje gang på to dage. Holder du nogensinde op med at spise lortemad?
”Stimulanser hæmmer appetitten, så det virker sandsynligt, at kroppen vil sige ’vi har ikke så meget at gøre godt med, kan vi lige skrue op for kalorierne?’ i dagene efter en stor tur. Prøv at finde en god balance: Spis noget frugt, grøntsager og fedtet fisk.”
7) Det er tirsdag, og du er stadig trist. Du har lige brugt frokostpausen på at læse gamle mails fra din ekskæreste, og du er overbevist om, at du aldrig bliver så lykkelig igen. Skal du ringe til lægen?
”Mdma binder sig til og inaktiverer et enzym i hjernen, der hedder tryptophan hydroxylase. Enzymets job er at omdanne tryptophan i din mad, som så igen bliver lavet om til serotonin, så uden det enzym er kroppen midlertidigt ikke i stand til at producere helt så meget serotonin som normalt. Nogle gange kan den slet ikke lave noget.
”Kroppen holdt op med at lave serotonin, lige så snart du tog mdma, men den har stadig nogle reserver, så næste dag er der stadig lidt tilbage. Men på anden- eller tredjedagen er der i teorien intet serotonin tilbage, og den smule, der var, bliver hurtigt brugt, så du skraber bunden, mens kroppen stadig er i gang med at genskabe det enzym, der er blevet inaktiveret af stoffet. Der er ingen rigtige undersøgelser af, hvor lang tid det tager at genopbygge enzymet, men et kvalificeret bud vil være cirka en uge, før kroppen er oppe på fuld styrke.
”Når du kombinerer det med manglede søvn og generelt angst ved at skulle vende tilbage til arbejdet og forholde sig til ’den virkelige verden’, så er det næsten stensikkert, at man bliver ked af det.”
8) Indersiden af munden føles, som om den er blevet revet med en skuresvamp. Hele din mund har lige trukket sig sammen, fordi du spiste en kiwi.
”Den tekniske betegnelse for spændte kæber og tænderskæren er ’bruxisme’, og stimulanser skaber en naturlig spænding i kæberne, som mange prøver at forløse ved at tygge deres mund i stykker. Det hjælper så ikke, at stimulanser også nedsætter produktionen af mundvand, så du bliver tør i munden og ikke har så meget af den naturlige beskyttelse og smøring som normalt.”
9) Din ven, som du trippede rundt med, har det helt fint. Hun har lige ringet, mens hun var til træning, og nu foreslår hun, at I tager ud at skøjte i morgen. Er hun bare et frygteligt irriterende stærkt menneske, eller er der noget galt med dig?
”Alle har forskellige neurologi. Nogle mennesker bliver hurtigere nervøse, nogle har anderledes enzymer i leveren eller hjernen. Nogle mennesker kan mærke stoffernes effekt meget mere eller mindre, og derfor giver det også mening at tro, at hendes neurologi betyder, at hun ikke mærker sit comedown lige så meget. Nogle mennesker er bare heldige, kan man sige.”