Annoncering
Trump

De 11 typer af usandheder, der kommer ud af Trumps mund

Man kan sige ting, der ikke passer, på så mange forskellige måder, og Trump mestrer dem alle

af Harry Cheadle
29 december 2018, 12:36am

Foto af JIM WATSON/AFP/Getty

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA

Hvor mange løgne har Trump fortalt i år? For at citere den berømte løgner Bill Clinton, så kommer det an på, hvordan man definerer "løgn". Gammeldags journalister har ret høje standarder for, hvornår man kan påstå, at nogen lyver: Deres udsagn skal ikke bare være usandt, man skal også vide, at den pågældende person bevidst prøver at narre sit publikum. Politikere får hele tiden sagt noget forkert – ligesom alle andre – og derfor virker det meget fornuftigt, at medierne forbeholder beskyldninger om løgne til situationer, hvor man faktisk ved, at løgneren var klar over, at den talte usandt. Med andre ord er det kun en løgn, når man bevidst forsøger at snyde folk.

Nogle gange kan det være svært at vurdere. Andre gange er det tydeligt. Som da Trumps hjælpere lavede en reklame, hvor de fejlagtigt anklagede demokraterne for at lade en morder blive i landet ulovligt. Der omtalte jeg i overskriften til en artikel reklamen som "løgn." Det var i orden, for en reklame er ikke en henkastet bemærkning. Faktisk er det meget usandsynligt, at folkene bag reklamen ikke var klar over, at de fortalte noget forkert.

Og det er vigtigt at finde ud af, hvad der er løgn, og hvad der bare ikke passer, før man videreformidler det gennem medierne. Også selv om Trumps modstandere sviner dem, der bruger blødere udtryk som "usandheder".

Her halvvejs gennem Trumps tid som præsident har vi vænnet os til, at præsidenten konstant fortolker sandheden på sin egen måde. At han taler udenom, skiller virkeligheden ad, udtrykker sig tvetydigt og ja, lyver. Vi er blevet tvunget til at forholde os til et helt nyt niveau af bullshit: Ifølge Washington Post var Trump allerede 1. august 2018 kommet med 4229 "forkerte eller misvisende påstande". Den slags faktatjek er i sig selv virkelig beundringsværdige, men at holde styr på lige Trumps løgne og forviklinger er seriøst en stor opgave. Det virker som den type opgave, en karakter i græsk mytologi får, hvis en den virkelig har kvajet sig. Det svarer vel til at tælle vanddråberne i floden eller sandet på stranden.

Og ja, det virker som en komplet uoverskuelig opgave at tælle Trumps usandheder, men vi kan måske gøre det lidt lettere ved at sætte dem i system – hver enkelt løgn kan være smuk eller forundrende på sin egen måde, men hvis vi sætter dem under lup, kan det være, vi kan se, at de tilhører forskellige arter. Hvis den her gennemgang ikke hjælper os til at forstå Trump-æraen, så beviser den i det mindste, at Trump ikke er kreativ nok til at finde på nye måder at være en uærlig politiker på. Han gør det samme igen og igen.

Overkompensation

Det her er den mest rendyrkede form for Trumpetistisk løgn – for her er motiverne helt tydelige. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad det i virkeligheden siger om en mand, når han lyver sig selv rigere, lyver sine bygninger højere eller lyver sin golfevner bedre, end de er. Men det er formentlig den samme lille stemme i Trumps hoved, der får ham til at påstå, at der aldrig har været så mange publikummer til en indsættelse, som der var til hans, eller at hans sejr i valgmandskollegiet var den største siden Ronald Reagan. Inden Trump kom i Det Hvide Hus, blev hans overdrivelser mest betragtet som en form for underholdning – fordi vi selvfølgelig var ligeglade med, om en eller anden mand fra reality-TV er fuld af løgn under hans høstak af hår. Men nu, hvor han mod alle odds er præsident, er de overdrivelser noget mindre charmerende.

De konstant voksende tal

Som præsident finder Trump ikke bare på historier om sig selv, men også om hele det statslige apparat, som han står i spidsen for. Hans vurdering af, hvor mange jobs, der ville komme ud af våbenhandel med Saudi-Arabien, gik fra 40.000 til "over en million" på kun syv måneder. Og hans påstande om økonomien generelt er lige så suspekte - der er faktisk mange gode ting, man kunne pege på, men Trump har en tendens til at insistere på, at virkeligheden er endnu bedre, end den egentlig er. Han er også kommet med henkastede overdrivelser, om alt fra hvordan man godkender infrastrukturprojekter, over hvor mange publikummer han har, til hvor mange jobs, der vil blive skabt af olieledninger. At kalde de her usandheder for "løgne" er i sig selv upræcist. De er bullshit, sådan som filosof Harry Frankfurt definerer det: Trump er ligeglad med, om tallene er korrekte eller ej – det er kun vigtigt, at hans støtter tror på ham.

Ret tæt på svindel

Trump-organisationen har et meget lemfældigt forhold til tal, når de snakker med investorer og potentielle købere af ejendomme. En undersøgelse fra ProPublica/WNYC viste for nylig, hvordan Trump-familien – herunder Trump selv – vildledte befolkningen: De fiflede med, hvordan de var involverede i ejendomsprojekter. De overdrev, hvor mange andele, der var solgt i de givne projekter. Og de endte ofte med at kunne trække sig ud af forfejlede projekter med et million-overskud. Den praksis førte til, at Ivanka Trump og Donald Trump, Jr. næsten blev anklaget for svindel, inden Trumps indflydelsesrige advokat holdt et møde med Manhattans statsadvokat Cyrus Vance. Når man kombinerer det med det faktum, at Trump-familien i mange år har gjort alt, hvad de har kunnet for at undgå at betale skat, og at virksomheden eftersigende har systematisk underbetalt sælgere, bliver det tydeligt, at Trumperne er dygtige til noget, men det er ikke at bygge bygninger.

Konspirationsteorien

Hvis ovenstående falsknerier tegner et billede af Trump som en kløgtig løgnhals, så lad os huske, at det ikke er alle hans løgne, der er gennemtænkte - nogle af dem er vanvittige konspirationsteorier. Det første bevis er selvfølgelig hans påstand om, at Barack Obama ikke er født i USA, hvilket ikke kan ses som anden end racistisk mudderkastning. En påstand, som han holdt fast i indtil 2017, selv om han holdt op med at insistere på det offentligt under valgkampen. Han har også igen og igen påstået, at det amerikanske valgsystem bliver manipuleret, og selv efter han vandt valget, har han brokket sig over, at millioner af mennesker har stemt ulovligt (uden at have nogen beviser, selvfølgelig).

Det er lidt svært at finde ud af, om han lyver i de her situationer, for vi ved ikke, hvad der foregår inde i hans hoved. Som George Costanza fra Seinfeld ville sige: "Det er ikke løgn... hvis du tror på det." Grænsen mellem, hvornår man er en kalkuleret svindler, og hvornår man er en ærlig tosse, kan nogle gange blive sløret. Måske tror Trump rent faktisk, at Obama blev født i Kenya? Samtidig med at han er bevidst om, at så længe, han spreder den myte, tiltrækker han vælgere fra den hadske, racistiske del af det republikanske parti. Men er det ikke lige meget?

Den bundløse Pinocchio

Det her er et udtryk, som Washington Post for nylig fandt på for at have en betegnelse for, hvordan Trump (eller en hvilken som helst person egentlig, men mest Trump) gang på gang gentager den samme forkerte påstand. Det gælder for eksempel hans postulat om, at han aktivt er i færd med at bygge den grænsemur, han har lovet. Ligesom det gælder hans forkerte forklaring på, hvordan NATO er finansieret. Jeg ville også smide hans påstand om, at Obama gav Iran en billion kroner af skatteborgernes penge i samme kategori, selv om Washington Post ikke ville gøre det. Ved Trump, at det, han siger, ikke passer? Det er mest sandsynligt, at han bare er ligeglad. Hans version af sandheden lyder godt, og de højreorienterede medier stiller ham ikke til ansvar, når han siger noget forkert. Hvorfor skulle han ændre sig?

Vendekåben

Apropos ikke at blive stillet til ansvar... I gamle dage var det sådan, at hvis en politiker ændrede holdning, så var det en ret stor ting, for hvis man skiftede retning for mange gange, kunne det være et tegn på, at man ikke havde noget moralsk kompas. Men Trump indtager jævnligt alle mulige holdninger kun for at droppe dem igen – nogle gange efter ekstremt kort tid. Det er ikke nødvendigvis uærligt at ændre holdning på den måde, men ofte giver det ændrede standpunkt i Trumps tilfælde ingen mening. Og det bliver ikke forklaret. Det så vi eksempelvis, da Trump blev ved med at ændre holdning til, hvad han ville have republikanerne i kongressen til at gøre omkring sundhedsforsikring.

Det har jeg aldrig sagt

En anden version af vendekåben er, når Trump påstår, at han aldrig har sagt noget, som han uden tvivl har sagt. Der var utallige eksempler på det i løbet af valgkampen i 2016, og han har også taget vanen med ind i Det Hvide Hus. Et fremtrædende eksempel er, da han sagde, at efterforskningen omkring russisk indblanding havde været i hans tanker, da han fyrede direktør for FBI James Comey, hvorefter han benægtede, at fyringen havde noget som helst med det at gøre. Der er sikkert nogle hellige, der vil fastholde, at den slags bizarre påstande ikke er "løgne," fordi Trump måske har glemt, hvad han sagde, men på den anden side har Trump også sagt, at han har en fantastisk hukommelse, så det er svært at vide, hvilken Trump vi skal tro på.

Utroskab

Det her er vel nok den mindst bemærkelsesværdige form for uærlighed fra Trumps side, og vel nok også den mindst politiske. Der er nogen, der mener, at politikernes privatliv skal være netop privat, og at det er deres evne til at lede, der betyder noget, fremfor hvad der foregår i (eller udenfor) soveværelset. Men i Trumps tilfælde er det svært at adskille hans karriere som horebuk (og selvfølgelig de mange anklager om gentagende seksuelle overgreb) fra hans karriere som en mand, der lever af at være fuld af lort.

Mange mennesker siger...

Det er væsentligt at holde sig for øje, at han, da han blev spurgt ind til "indvandrer-karavanen" i slutningen af oktober, ikke sagde, at det var den liberale bidragyder George Soros, der finansierede den. Han sagde i stedet, at "mange mennesker siger," at Soros finansierede den. Det er den metode, Trump benytter, hver gang han vil sige noget virkelig klamt - det er ikke ham, der siger frygtelige ting, han bemærker bare, at mange mennesker rundt omkring siger det. Washington Post beskrev den dynamik helt perfekt i 2016:

Trump pakker ofte sine mest kontroversielle udtalelser ind på den måde, og det giver ham muligheden for at dele en kontroversiel tanke, sladder eller en konspirationsteori uden teknisk set at have haft samme holdning. Hvis udtalelsen viser sig at være populær, vil Trump simpelthen bare droppe at distancere sig ved at påstå, at "folk synes" eller "mange mennesker siger". Hvis det modsatte sker, kan Trump påstå, at han aldrig har sagt, hvad han beskyldes for at sige, og i stedet sammenligne det med at re-tweete noget, nogen andre har sagt på Twitter.

"Mange mennesker" er ikke det eneste trick, Trump bruger, når han vil sige noget tvivlsomt - der var også "en pålidelig fyr" ved navn Jim, som fortalte Trump, at "Paris ikke længere er Paris," og der var den mystiske meningsmåling, der viste, at Trump var mere populær blandt republikanerne end Abraham Lincoln. Når Trump læser ting eller hører ting et eller andet mærkeligt sted fra, er det så hans skyld, når det viser sig at være usandt eller vanvittigt racistisk? Ja, det er det. Elendig kildekritik er åbenbart en tradition i familien - tidligere i år havde Ivanka Trump tilsyneladende opfundet et kinesisk ordsprog.

Vrøvl

Nogle gange, når Trump siger noget, som ikke passer, så er det ret tydeligt, at han ikke prøver at lyve, men i stedet bare forsøger at snakke om noget, han ikke forstår. Her er han på Fox News, hvor han prøver at forklare, hvorfor han ikke er skyldig i at have brudt reglerne for, hvordan valgkampen bliver finansieret:

Michael Cohen erklærede sig skyldig i noget, som slet ikke er en forbrydelse... Der er ingen andre end mig, der ville blive anklaget på den her måde. Ingen. Hvad med kongressen? Millioner og atter millioner af dollars bliver udbetalt hvert år. Millioner. Der er ikke nogen, der snakker om finansiering af valgkamp. Har du nogensinde hørt om lovene omkring finansiering af valgkamp? Har de skrevet den slags i deres regnskab? Nej.

Trump henviser sandsynligvis til et argument, som den konservative forsker Hans von Spakovsky fremsatte i en klumme i Daily Signal, og som blev tweetet af Trumps advokat Rudy Giuliani. Von Spakovsky skriver, at medlemmer af kongressen ofte indgår forlig i sager om overgreb ved at betale ofrene i hemmelighed, og eftersom de beløb ikke bryder med reglerne for finansiering af valgkamp, så er det heller ikke forbudt, når Trump betaler sine elskerinder for at tie stille på valgaftenen i 2016. Selv hvis vi undlader at forholde os til, om argumentet i sig selv giver mening, så er Trumps version af det helt uforståeligt. Den slags forvirring sker hele tiden. I november snakkede Trump om skovbrande og kom med den underlige påstand, at de river skovbunden i Finland. Det er, hvad der sker, når præsidenten ikke blot er en uforbederlig løgner, men også en tåbe, som plaprer løs om hvad som helst – også selv om han ikke fatter, hvad han selv siger.

Den ægte løgn

Pointen med alt det her er, at Trumps usandheder kan opstå på alle mulige måder. Nogle gange overdriver han med vilje. Andre gange siger han noget forkert, fordi han ikke fatter, hvad han snakker om, og sommetider gentager han noget vrøvl, han har hørt på Fox News eller fra en af sine rige venner. Nogle gange modsiger han noget, han selv har sagt, fordi han ærlig talt har glemt, hvad han sagde.

Men af og til lyver Trump sådan rigtigt – også selv om det er forholdsvis sjældent, at man finder tilfælde, hvor han påstår noget, som man kan bevise, han vidste, er et bevidst forsøg på at føre nogen bag lyset. Her er et tilfælde: I juni 2017 dikterede Trump personligt en udtalelse om Donald Jr.'s berygtede møde med en russisk advokat under valgkampen i 2016. Han påstod pludselig, at de hovedsageligt diskuterede et "projekt om at adoptere russiske børn", mens sandheden var, at mødet handlede om at finde snavs på Hillary Clinton. Trumps hold nægtede først, at Trump havde haft noget at gøre med udformningen af udtalelsen, men sagde senere, at den benægtelse var en "fejl", der skyldtes "forkert information". Løgnen i udtalelsen kan ikke forklares ved, at Trump glemte eller misforstod realiteterne, og den efterfølgende løgn, om hvorvidt Trump var involveret, understreger, at præsidentens kommunikationsafdeling bevidst forsøgte at vildlede befolkningen. De var med andre ord fulde af løgn.

Det møde er en af hjørnestenene i skandalen omkring russisk indblanding i valget i 2016, og hvorvidt, Trump og den russiske regering blev ved med at kommunikere efterfølgende, kan afgøre, om Trump bliver ved med at være præsident. Trump har selv sagt, at "intet skete efter mødet". Og hvorfor skulle han lyve?