Halloween

Vi spurgte en moderne dansk heks, hvad vi skal spise til halloween

Det blev til en samtale om dødsriget, allehelgens oprindelse og vigtigheden af at få jord under neglene.
31.10.17
Annette Høst. Foto: B-Joe

For de fleste er de kulinariske aspekter af halloween begrænset til slik og græskar – og så en druktur i et halvhjertet kostume, du fandt på dagen.

Men halloween, eller allehelgensaften som det så fint hedder på dansk, er andet og mere end den plastikhelligdag, som amerikanerne har prakket os på. Allehelgens var tidligere en fejring af høstens slutning og vinterens komme, hvor vi takkede guderne og naturen for de gaver, de giver os - og den mad, vi kan lave ud af dem.

Annoncering

Derfor tog jeg fat i Annette Høst. Hun bor i Ballonparken i København, og på sin hjemmeside, shamanism.dk, forklarer hun, at hun "går på den sti, der er fælles for shamanen, heksen og vølven". Hun beskriver også sig selv som "troldkynding", så Anette virker som den helt rette til at indføre mig i denne dystre dags hemmeligheder og hjælpe mig til at forstå, hvad allehelgen i virkeligheden handler om. Og hvad pokker en heks mon spiser.

Hun forklarer mig, at hvis man vil fejre allehelgensaften rigtigt, så kan man passende hylde de elementer, der historisk har gået igen. Der er nemlig to kredsløb, som ligger til grund for fejringen: Livets gang og årets gang.

LÆS MERE: En magisk guide til hvordan man laver mad som en heks

"Årets kredsløb er en fejring af årstidernes skiften," fortæller hun. "Vi siger tak til naturen for alt det, den giver os. En god måde at markere det på er at tage sine børn med ud i naturen og få jord på fingrene, for det er i den direkte kontakt med jorden, at det spirituelle kommer til live."

Jord på fingrene? Jeg forventede noget med skrubtudser og slangesaft, men virkeligheden er åbenbart slet ikke så klam. Her handler det om at få jord under neglene og gå ud og hente de spiselige gaver, som naturen giver. Det er nærmest som skrevet i et kapital fra Claus Meyers Almanak.

"Det har historisk været æbler, roer og selvfølgelig kartofler," siger Annette. "Efterårsferien hed jo i mange år kartoffelferien, fordi børnene skulle hjem og hjælpe med høsten." Det lyder rart. Eventyrernes hekse med deres flagermus og blod i store karafler er altså noget mere okkult end virkelighedens hippie-agtige troldkvinder. Annette fortsætter med at forklare, at flæsk også haft en fremtrædende plads, fordi slagtning tidligere var sæsonbestemt og fandt sted på samme tidspunkt.

Annoncering

"Fejringen handler om taknemmelighed over det gyldne efterårsmåltid med saft og kraft og jord - og godt med fedt fra grisen," siger Annette. "Allehelgens er blevet fejret af både praktiske og spirituelle grunde. Man har vist sin taknemmelighed over den sidste høst. I det overflodssamfund vi lever i i dag, har vi lidt glemt at sige tak for maden."

Annette i sit rette element. Foto: B-Joe

Det andet aspekt af allehelgens - livets gang - er stadig tydeligt i den amerikanske reinkarnation. Fokus på døden har mere end noget andet præget vores moderne halloween, og selvom forbrugsfesten på mange andre punkter har mistet sin essens, så er hyldesten til de døde en helt grundlæggende del af den oprindelige fejring.

"Livets kredsløb handler om at hylde de døde," forklarer Annette. "Det kan man helt praktisk gøre ved at tænde et bål og udbringe en skål for ens afdøde venner og familie, og måske lige hælde en smule af vinen ud på jorden."

OPSKRIFT: Imiteret blod

Hun forklarer, at vi historisk har respekteret åndeverdenen ved at dække op for de døde ved bordet, så de føler sig velkommen, selvom det i Danmark især har været forbundet med vintersolhverv.

I sin bog Jorden synger – Naturens kraft og nordiske rødder, som hun har skrevet sammen med Bente Møller Sørensen, får hun næsten allehelgens til at lyde som en vej ind til vrangsiden i Stranger Things: "Det er en nat, hvor sprækken er åben mellem verdenerne, højene er åbne, og de døde besøger de levende."

Annoncering

Allehelgensaften stammer oprindeligt fra den hedenske, keltiske kultur, hvor den hed "samhain" og var tæt forbundet med frugtbarhedsfesterne – præcis ligesom påsken, som også har langt dybere rødder end historien om Jesu død. Ligesom påsken blev samhain adopteret af folkekirken under navnet allehelgens. I de efterfølgende århundreder sendte kirken en hilsen til de døde sognebørn ved at tænde lys og bede, men under helligdagsreformen i 1770 røg allehelgens ud i glemslen her i landet.

Det var først da Fætter BR, Bilka og flere andre virksomheder i starten af 00'erne øjnede en økonomisk gevinst, at allehelgensaften vendte tilbage – nu i den amerikanske halloween-reinkarnation. Traditionen har mistet det meste af sit spirituelle vraggods, men handler trods alt stadig lidt om døden. De græskar, som vi kender så godt, er faktisk noget af det eneste, der har rødder i de oprindelige traditioner, selvom de har fået et amerikansk twist.

"Græskarlygterne kommer oprindeligt fra vores del af verden og fra de britiske øer," forklarer Annette. "Men vi brugte roer. Roehøsten var hellig, og derfor markerede man anledningen ved ikke bare at spise roerne og lave rituelle kager, men også ved at lave lygter."

Da irske indvandrere begyndte at vælte til USA, efter kartoffelhøsten slog fejl i 1845, men de fandt ikke særlig mange roer i det nye land. Der var til gengæld græskar i lange baner. Sådan ændrede en tradition sig - og kom senere tilbage og bed os i halen. Det amerikanske touch er blevet så populært, at produktionen af græskar i Danmark voksede eksplosivt efter introduktionen af halloween omkring år 2000, og siden dengang er produktionen vokset fra omkring 20.000 til over en halv million i 2016.

Ifølge Annette Høst er det fint, at traditionerne ændrer sig, men at heksene også er med til at holde de gamle traditioner i hævd.

"Heksene bliver vogtere af det, der tidligere var folkeligt, fordi folket glemmer de gamle traditioner. Men kultur skal have lov til at udvikle sig. Gustav Mahler sagde det meget smukt: 'Tradition er at holde ilden ved lige, ikke at tilbede asken'."