I USA lærer bartendere nu at stoppe seksuelle overgreb i nattelivet
"Safe Bars" er et amerikansk initiativ, der underviser bartendere i, hvordan de forhindrer chikane og overgreb i nattelivet. Fænomenet er blevet så populært, at det har spredt sig over USA.
Streets of London Pub-medejer Peter Ore. Alle billeder af S.E. Fleenor
Denne artikel er oprindeligt udgivet af Broadly USAKlokken er 11 om formiddagen, og personalet på baren Streets of London Pub er allerede begyndt at møde ind på arbejde. Det er spøjst at se en bar fyldt med bartendere så tidligt på dagen. Nogle af dem ser lidt visne ud; som om de godt kunne bruge en drink eller en smøg eller et par ekstra timers søvn. Der hersker en spændt stemning i lokalet, mens folk finder deres pladser og gør klar til kurset.
Annoncering
Der kommer også par gnavne kommentarer, mens et spørgeskema bliver delt ud blandt medarbejderne. "Jeg droppede ikke ud af skolen for at lave papirarbejde," siger en af deltagerne.Streets of London Pub er en bar og et punkrock-spillested i Colorado med adresse på Denvers berygtede Colfax Avenue. Selv om baren går meget op i at køre en afslappet stil med plads til sjov og ballade, så går ejerne også op i gæsternes sikkerhed. Det er også derfor, de var meget ivrige efter at deltage i Safe Bars-programmet, som køres af The Blue Bench, en organisation, der arbejder for at forebygge overgreb og chikane i Denver.”Verden er et forskruet sted i dag, og der er så stor splittelse mellem folk, så hvis man kan indføre et initiativ, der bringer folk sammen og får dem til at føle sig mere trygge i en utryg verden, så er det en no-brainer,” siger medejer Peter Ore.Safe Bars blev grundlagt i Washington D.C. af Collective Action for Safe Spaces og Defend Yourself. Nu har bevægelsen spredt sig til yderligere fire byer, hvor organisationer som Blue Bench specialiserer sig i at formidle budskabet på barer som Streets of London Pub gennem dialog, rollespil, statistisk materiale og undervisningsvideoer.”Det handler om at skabe en kultur, der ændrer de sociale normer og giver bartenderne de rette værktøjer til at skabe en tryg stemning og forhindre overgrebsmænd i at udnytte situationen, når man færdes i nattelivet,” fortæller Susie Roman, der er undervisningsleder hos Blue Bench.
Annoncering
Kurset sætter fokus på det faktum, at værtshuspersonale har mulighed for at gribe direkte ind i en situation. Tidligere har man set overgrebsmænd som for eksempel Brock Turner, der påstod, han selv var et offer, fordi han var stærkt beruset, og derfor handler kurset i høj grad om at afmontere myten om, at alkohol fører til seksuelle overgreb. (Der er mange overgreb, der sker i forbindelse med indtagelse af alkohol, men der er ikke påvist noget direkte forhold i mellem de to ifølge en rapport fra National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism.)”Det er ikke værtshuse og alkohol, der er problemet. Det er personen, der begår overgreb, som er problemet,” siger Roman. ”Vi ved, at hvis man fjerner overgrebsmanden fra ligningen, så finder voldtægt og chikane ikke sted der, hvor vi går ud og drikker og har det sjovt.”
Streets of London Pub i Denver.
Dagens diskussion foregår i overvejende grad blandt personalet på Streets of London Pub. Sammen med Roman guider Blue Bench-koordinater Caroline Yates snakken om, hvordan seksuelle overgreb og chikane dukker op, og hvad man som bartender kan gøre (og hvad man ikke skal gøre) for at komme det til livs.Ekstreme eksempler, som hvis en gæst slynger en anden gæst op i mod en mur, er lette nok at forholde sig til. Her skal overgrebsmanden smides ud omgående. Da samtalen bevæger sig over i mod forholdsregler for, når gæster pådrager sig negativ opmærksomhed fra andre ved for eksempel at købe drinks uopfordret eller stirre, opfordrer Roman og Yates personalet til at overveje, hvordan man kan gribe ind tidligere i forløbet. ”En overgrebsmand kan sagtens se ud, som om han indgår i en normal samtale,” siger Roman. Men seksuelle overgreb er altid ”en overlagt handling, hvor en overgrebsmand ser et andet menneske som et offer,” tilføjer Yates.
Annoncering
Hun gennemgår herefter det typiske mønster, som en overgrebsmand følger: Han vælger et mål, prøver grænserne af, isolerer målet og følger op efter overfaldet for at minimere effekten. Når en udenforstående griber ind, svarer det til, at man stikker en lommelygte i ansigtet på en indbrudstyv. Bare det, at overgrebsmanden ved, han har pådraget sig opmærksomhed fra personalet, kan virke forebyggende.Efterfølgende får bartenderne på baren mulighed for at afprøve deres nye redskaber i en række rollespil, hvor de spiller overgrebsmand, mål og bartender. Folk griner nervøst og forsøger på akavet vis at gøre opmærksom på den manglende indsats. Da isen er brudt, begynder de at føle sig bedre tilpas med deres roller, og snakken går nu på, hvordan man bedst forebygger chikane og overgreb fra at ske.Roman og Yates deler deres strategi med flokken, som de kalder ”de tre D’er”: Distraher, deleger og direkte henvendelse. Nogle af bartenderne synes, den bedste løsning er direkte intervention, mens andre overvejer, om det er bedre at fjerne overgrebsmandens mål fra situationen med list, som ved at sige, at vedkommende er ved at få en p-bøde udenfor eller ved at lade, som om de er venner med målet eller sige, deres betaling ikke er gået igennem.Lige meget, hvilken løsningsmodel man går ind for, så er personalet enige om, at det er af afgørende betydning, at kommunikationen kører i mellem dem. Deres interventionsplan er enkel: Lær at genkende problematisk opførsel, signalér – direkte eller ved at distrahere målet eller overgrebsmanden – at personalet er bevidst om situationen, og sørg for, at hele personaleholdet er klar til at gribe ind, hvis situationen eskalerer.
Annoncering
Indenfor på baren.
Betsy Stutsman, der har været bartender gennem 12 år og arbejder på Streets of London Pub, fortæller, at ”det er godt at vide, at vi har den samme indstilling og det samme moralske grundlag.” Hun har tidligere arbejdet på værtshuse, hvor det ikke var tilfældet. Den største fordel ved Safe Bars-programmet, tilføjer hun, er at vide, ”at mine kolleger og jeg er enige om, hvad der er et problem, når vi ser det.””Man kan bare gøre dem opmærksomme på, at vi godt ved, hvad der foregår, og vi holder øje med dig. Det behøver ikke udvikle sig til en fysisk konfrontation,” siger medejer Peter Ore.Ore har også planer om at afholde kurset på de andre værtshuse, han ejer, og han vil også opfordre sine kolleger i branchen til at gøre det samme. Gæster kan også nominere deres yndlingsværtshuse til programmet via Blue Benchs hjemmeside.”Det koster ikke noget at holde kurset,” siger Ore. ”Det kræver bare lidt ekstra tid, og så har man pludselig et bedre sted i en verden, der desperat har brug for det. Hvis det ikke er noget, der tiltaler dig, så skulle du nok tage at lukke din bar med det samme.”