Quantcast

Knap hver femte danske kvinde har oplevet trusler og chikane på nettet

Sexistiske kommentarer og trusler om vold er en del af kvinders liv på sociale medier, viser en ny undersøgelse fra Amnesty. Det er et alvorligt problem for kvinders ytringsfrihed. Vi har talt med en af de kvinder, der har ændret adfærd på nettet.

Nicoline Larsen

Nicoline Larsen

Grafik: Jacob Ziegler

Hvis du nogensinde har deltaget i en diskussion på de sociale medier, eller blot har læst kommentarsporet til en, har du sikkert erfaret, at tonen kan være aggressiv. Mildt sagt. Måske har du oplevet, at kvinder, der blander sig, bliver kaldt sexistiske ting. Eller at der bliver delt billeder af den pågældende kvinde og kommenteret på hendes udseende. Det kan endda være, at du har prøvet at anmelde kommentarer, som har været direkte truende. Det er der i hvert fald statistisk set god sandsynlighed for. En ny undersøgelse fra Amnesty International viser nemlig, at 17 procent af danske kvinder har oplevet chikane og trusler på internettet. Og det har store konsekvenser for de berørte kvinder. For 49 procent medfører det nedsat selvværd, 44 procent har søvnproblemer, og 36 procent oplever stress, frygt eller panikanfald.

Amerikanske undersøgelser har tidligere vist, at kvinder som gruppe er særligt udsatte for onlinevold og -chikane, og derfor valgte Amnesty at fokusere på kvinder i deres nye undersøgelse. ”Der ikke er nogen, der tidligere har dokumenteret omfanget af onlinechikane mod kvinder. Men vi havde en formodning om, at det er et ret stort problem, og den har vi fået bekræftet,” siger Helle Jacobsen, der er programleder i Amnesty.

”Stress, angst, panikanfald og problemer med at sove er ting, som man også kan opleve, hvis man udsættes for meget traumatiserende oplevelser. Resultatet er, at mange af de her kvinder begynder at udøve selvcensur. De tænker sig ekstra godt om, inden de deltager i debatter på sociale medier, og der er emner, som de ikke poster om, fordi det øger chancen for chikane.”

Derfor mener Helle Jacobsen ikke kun, at onlinechikanen er et alvorligt problem for den enkelte kvinde, men også et demokratisk problem, fordi det kan afskrække kvinder fra at deltage i den offentlige debat. ”En del af målet ser ud til at være silencing af kvinder. Altså at man truer og chikanerer en person med det formål at få vedkommende til at blande sig uden om den offentlige debat,” siger hun.

I forbindelse med deres undersøgelse har Amnestys i alt talt med 4000 kvinder i otte forskellige lande, heraf 500 danske kvinder i alderen 18-55 år. I 67 procent af tilfældene i Danmark er det en fremmed, der står bag chikanen eller truslen, og i knap halvdelen af de tilfælde, som kvinderne har oplevet, har der været tale om sexistisk og kvindefjendsk chikane. Alle kvinder i undersøgelsen har desuden det til fælles, at de er moderate internetbrugere og altså ikke er professionelle debattører.

Sådan en er Caroline* på 38 år, der beskriver sig selv som ”dødlidenskabelig”. Hun opsøger ikke selv aktivt debatter, men ”hvis jeg spotter uretfærdighed, kan jeg næsten ikke holde det ud”. Og så blander hun sig. For eksempel så hun en dag, at finansmanden Lars Seier Christensen havde skrevet et Facebookopslag, hvori han kaldte komikeren Sofie Hagen for ”en lille dum pige”, fordi hun havde sagt nogle grimme ting om Hugh Hefner. Da hun læste kommentarsporet hidsede hun op over de mange kommentarer, som enten hyldede Hugh Hefner eller kritiserede Sofie Hagen for hendes vægt. Så hun kastede sig ind i debatten og tog Sofie Hagen i forsvar. Det blev hurtigt til mange små undertråde. ”Så var der på et tidspunkt en, der skrev, at jeg også bare var fed og grim. Det er jo så en, der har taget sig tid til at gå ind på min profil og klikke sig rundt for at finde billeder, han kunne bruge som ammunition,” siger Caroline.

Det er ikke første gang, at Caroline oplever det. For et par år siden skete noget, der for hende var langt mere krænkende. En debat, hun ikke længere kan huske, hvad handlede om – men formentlig noget om feminisme eller flygtninge – stak pludselig helt af. ”Og så var der en, der skrev noget om ’mig og min mongoldatter’. Jeg blev stikhamrende tosset og ked af, at han kunne finde på at gå efter mine børn. Det er jo ingenting i forhold til, hvad nogle andre har oplevet, hvor folk har skrevet deciderede trusler vedrørende deres familier. Men bare det her var så ubehageligt,” husker Caroline. Hun har også oplevet andre mærkelige ting.

”Der var en periode på halvandet år, hvor min telefon ringede hver morgen, uden at vedkommende ville tilkendegive sig.” Caroline kan selvfølgelig ikke vide, om opkaldende er relaterede til hendes liv på sociale medier, men det har hun en mistanke om, at de er.

"Hvis jeg stiller mig frem med ansigt og navn, risikerer jeg at blive lagt for had og modtage væmmelige mails."

De her oplevelser har gjort, at hun tænker en del over, hvilke debatter hun kaster sig ud i. Den diskussion, der endte med, at en fyr gik ind og fandt feriebilleder af Caroline og hendes seks måneder gamle datter og derefter kaldte hendes datter for mongol, fandt sted på det, Caroline betegner som ”en tumpeside”. Nu undgår hun diskussioner på tumpesider. ”Der er nogle debatter, jeg ikke deltager i, fordi jeg ikke magter de konsekvenser, der kan være ved at indlade mig med personer, som ikke er refleksive. Jeg kan genkende en tabt sag, når jeg ser den.”

Og hvor Carolines profil før i tiden var privat, fordi hun er blufærdig, er den i dag privat af andre årsager. ”Jeg skal altså ikke nyde noget af, at folk kan gå ind og vælte rundt i mine private billeder og se, hvem mine venner og familie er.” Det er af samme grund, at hun ønsker at være anonym i denne artikel. ”Hvis jeg stiller mig frem med ansigt og navn, risikerer jeg at blive lagt for had og modtage væmmelige mails. Hvis der er nogen, der kunne finde på at tage det her personligt eller over grænsen, skal min datter ikke opleve en mor, som er fuldstændig kørt ned af skræk og rædsel,” siger Caroline og henviser til den medfart journalisten Karina fik, da hun kritiserede Facebookgruppen Offensimentum på sin private blog.

Også Helle Jacobsen fra Amnesty har stiftet personligt bekendtskab med den modstand, der hersker mod det her emne. For nylig lavede Amnesty International nemlig et opslag på Facebook, hvor de opfordrede kvinder, der har været udsat for digital vold og chikane til at deltage i en undersøgelse. ”Der var ret mange vrede kommentarer, som gik på, at vi fokuserer på kvinder, og en del personer, som udtrykte, at de synes, det er okay at bruge udtryk som ’luder’, ’kælling’ og at kommentere på kvinders udseende," siger Helle Jacobsen. En person skrev for eksempel: ”Hvis jeg bliver virkelig arrig/sur på en kvinde over nettet, kan jeg også godt finde på at kalde hende nogle halvgrimme ting bestemt knyttet til hendes køn, fordi det er nemt at finde på og har typisk en bedre effekt at kalde nogen en ’slatten luder’ end at kalde dem for ’idiot’.” Det mente han dog ikke selv var udtryk for sexisme, for som han skrev: ”Bare fordi jeg bruger et specifikt skældsord, der kun passer til kvinder, betyder det ikke, at jeg hader kvinder eller sætter mænd højere.”

Der var også mange, som ikke mente, at online vold og chikane var et alvorligt problem, og at Amnesty hellere skulle fokusere på tortur og ytringsfrihed, fortæller Helle Jacobsen. Men for hende bekræftede de reaktioner dog bare, hvad undersøgelsen også endte med at konkludere, nemlig at problemet er reelt og i allerhøjeste grad alvorligt for de kvinder, det går ud over.

”Det er vigtigt at forstå, at vi lever i en verden, hvor online vold og chikane er ligeså virkeligt som offline vold og chikane. Og online chikane er også en alvorlig menneskerettighedskrænkelse.”

*Caroline er et opdigtet navn. Redaktionen er bekendt med hendes rigtige identitet.