stoffer

Vi besøgte ghettoen, hvor de unge er høje på hostesaft

I Zimbabwe er hostesaften 'Broncleer' en billig og let tilgængelig virkelighedsflugt for de mange unge, der ikke har noget at stå op til eller se frem til.

af Lars Jellestad
31 august 2018, 2:15pm

Foto fra "Høj på hostesaft i Zimbabwe/VICE DANMARK

Kuzivakwashe Mhlanqa på 19 år bor sammen med sin mor og fire søskende i Zimbabwes hovedstad Harare. Men for bare få år siden levede han på gaden som gaden Broncleer-misbruger. Da det var værst, drak han fire flasker om dagen og stjal fra sin mor for at betale for sin afhængighed.

“Jeg var ikke mig selv. Jeg var en anden ... Noget andet,” siger han stille.

Hans mor, Linda Masarira, sidder i stuen og lytter med. Hun er enlig mor til fem børn, som hun kæmper for at forsøge.

“Han kom hjem fra skole og sad ved bordet og stirrede tomt ud i luften med sit bestik i hænderne," husker hun. "Han svarede slet ikke, når man talte til ham. Det er den effekt, Broncleer har."

Overalt på gaden i Harare ligger de små brune flasker og vidner om den afhængighed, landet er ramt af. Hostesaften Broncleer bliver misbrugt af landets unge som rusmiddel, og den bliver solgt på gadehjørner, på barer, i skolegårde og i busser for helt ned til tre dollars per flaske.

Broncleer indeholder blandt andet kodein og alkohol. I små mængder virker hostesaften smertestillende og sløvende og er relativt ufarlig. Men et stort og langvarigt indtage kan blandt andet føre til varige på skader på hjerte, lever og nyrer, og i yderste konsekvens kan man dø af et kodein-misbrug.

Et forbud mod hostesaften Broncleer trådte i kraft i Zimbabwe for fire år siden, men hostesaften smugles stadig i stor stil ind fra nabolandet Sydafrika. Og fordi rusen er billig og let tilgængelig, er det en uimodståelig virkelighedsflugt for de mange i landet, der ikke har noget at stå op til eller se frem til.

Zimbabwes befolkning er ung – ifølge landets egen opgørelse fra 2012, udgjorde børn og unge under 35 år 77 procent af landets samlede befolkning på godt 13 millioner. Det er dem, der idag stadig betaler prisen for den berygtede diktator Robert Mugabes 40 år lange regime. For selvom den 94-årige diktator blev afsat sidste år, og landet netop har afholdt sit første demokratiske valg i fire årtier, ligger landets økonomi i ruiner. Landet plages af sociale problemer, og arbejdsløsheden er tårnhøj – op mod 90-95 procent, viser nogle statistikker, selvom der hersker stor uenighed om tallene.

I dag bruger den 19-årige tidligere Kuzivakwashe al sin fritid på at lave musik og drømmer om, at han en dag kan leve af det. Det var musikken, der hjalp med at komme ud af stofafhængigheden, fortæller han, og han vil gerne være et forbillede for sine fire små søskende.

Men millioner af andre unge i den famlende nation sidder fast i afhængigheden, som kun bliver værre af en svag stat, der indtil videre gør meget lidt for at komme problemerne til livs. Den officielle strategi er, at man indespærrer og tvangsmedicinerer stofbrugere, indtil de ikke har fysiske abstinenser længere, bekræfter landets viceminister over for VICE Danmark.

Og det er en håbløs tilgang, som kun gør ondt værre, mener Robin Nandusa. Han er chef for The Zimbabwe Civil Liberties and Drug Network, der er en af de få NGO’er i landet, som arbejder for at oprette reelle behandlingstilbud til stofafhængige.

“Som NGO kæmper vi for at få ændret narkotikalovgivningen, så der er mulighed for at komme i behandling,” siger han.

Der findes ingen officielle opgørelser af, hvor stort omfanget af stofmisbrug i Zimbabwe er. Men Robin Nandusa anslår på baggrund af organisationens egne undersøgelser, at over halvdelen af Zimbabwes unge tager stoffer (andre kilder har anslået tallet til at være endnu højere.)

Siden optagelserne til VICE Danmarks dokumentar har regeringen meldt ud, at den agter at åbne afvænningsklinikker forskellige steder i landet. Men indtil videre mangler politikerne stadig at finde en løsning for de millioner af unge, der lever som slaver af Broncleer og andre stoffer.

Dokumentaren er produceret med støtte fra Folkekirkens Nødhjælp.