Værtshuse

Slow beer på Vinstue 90 er en blød hyldest til en langsom verden

På Frederiksberg gør 90'eren stadig en dyd ud af langsomt øl, højt skum, 100 års traditioner og service, der strækker sig fra velkomst til toiletbesøg.

af Taleb Fartous og Lars Hinnerskov Eriksen
21 september 2018, 9:11am

Peter Hegeler-Meile serverer slow beer på 90'eren.

De bedste ting i livet tager tid: Tantrasex, en aften i operaen med Die Meistersinger, gryderetter. Og en slow beer på Vinstue 9090’eren – på Frederiksberg.

“Nogle synes, slow beer er kedelig, fordi der ikke er kulsyre i,” siger Peter Hegeler-Meile, som er medejer af det gamle værtshus, der står som en rødbrun tidsmaskine i røgromantisk patina. “Andre synes, det er den mest geniale øl, de nogensinde har smagt.”

En slow beer, som Vinstue 90 på Gl. Kongevej har skænket siden stedet åbnede i 1916, tager et kvarter at lave, og den er blevet et varemærke for værtshuset. Lige så kendt som “Filosofgangen”, der guider dig vej ud til baglokalet, eller vægmaleriet, som eftersigende blev lavet af en kongelig teatermaler, der havde problemer med at betale sin regning i baren tilbage i 1920’erne.

Der er vistnok blevet skiftet gulvtæppe og nogle gardiner i årenes løb, men ellers står alt, som de første ejere havde tænkt sig, da de åbnede “vinstuen”, der serverer store, langsomme øl, skænket på et tjekkisk anlæg uden kulsyre.

Medejer Peter Hegeler-Meile kom også på 90'eren, da han gik i gymnasiet: "Jeg kom her og læste lektier og følte mig intellektuel."

“En slow beer er en øl, der er lavet på gammeldags manér, så man skænker skum i hele glasset og lader det falde,” forklarer Peter. “Så skænker man mere skum og lader det falde. Det er det samme som dengang, hvor man kun havde haner, hvor øllet blev trukket op med luft.”

Når Peter har fyldt glasset op med skum, lader han det stå tre-fire minutter og gentager processen et par gange. “Til sidst får man en fantastisk anderledes øl med højt skum på toppen, som er meget bittert, og en øl, der er meget blød og rund og har en helt anden smag end en normal Carlsberg.”

Ja, det er en anden smag, men et kvarter er lang tid at vente på en bajer, så derfor er det også blevet kutyme at mange af gæsterne får sig en ‘venteøl’, mens skummet på slow beer'en falder på plads. Simon Spies, en af vinstuens gamle stamkunder, havde sin egen metode. Historien hedder sig, at rejsekongen ringede fra lufthavnen for at bestille sin slow beer, som så stod klar, når hans chauffør ramte Frederiksberg et kvarters tid senere.

Nu hænger Spies på væggen sammen med kongefamilien i de rødbrune lokaler, hvor forfattere, musikere, politikere og menigmand mødes på lige fod. Der er ingen musik. Ingen stress.

Billede af Sarah Buthmann.

Peter besøgte også 90'eren, da han var yngre: "Jeg kom her og læste lektier, da jeg gik i gymnasiet, og følte mig intellektuel." For lidt over 16 år siden var han forbi baren til en fadøl, og da den tidligere ejer spurgte, om Peter og vennen Søren Højer Larsen havde lyst til at overtage stedet, takkede de ja.

Sammen fører de traditionerne videre og hilser høfligt på stamgæsterne, der sætter sig på de samme pladser, hvor de har siddet i årtier. Men der er også kommet et andet publikum. “Vi har faktisk fået rigtig mange unge mennesker, som synes, det er specielt at komme på et værtshus,” siger Peter. “Der er jo en helt anden stemning her, end der er på en café. Når du kommer ind på en café, står der en tyggegummityggende pige bag baren, som i virkeligheden hellere vil checke sin Snapchat end at servere for dig.

“Her er vi på. Vi går ned til bordet og siger goddag og velkommen, og vi siger farvel, når folk går, og behandler folk ordentligt. Man går ud for at blive serviceret – det gælder både yngre og ældre mennesker – og det bliver man også her.”

Og man kommer her for at drikke slow beer og venteøl. Har man drukket og ventet rigtig meget, har Peter indført en anden genialitet på 90’eren. Han guider os vej gennem Filosofgangen og ud på toilettet, hvor der hænger en laksefarvet rød pude over pissoiret.

Billede af Sarah Buthmann.

“Masser af gange er man kommet ud fra toilettet, hvor man har været i en situation, hvor man har været lidt træt og lænet sig op af nogle fliser. Så er man kommet ud med et kryds i panden på grund af fugerne. Og så har jeg opfundet den her, som er en pandestøtte, hvor man kan stå og læne sig, når man skal besørge.”

Sådan er det på 90’eren. Bordene har stået der siden 1916, røgen er tung, stemningen brun, og omsorgen strækker sig fra det øjeblik, du går ind af døren, til du blunder på lokummet.

Og øllene er langsomme.

“En slow beer har noget charme,” siger Peter. “og så er det en fantastisk oplevelse at få den skænket og serveret. For den er så smuk.”