FYI.

This story is over 5 years old.

Jeg deltog i en anonym sexfest, hvor mænd puler hinanden med poser over hovedet

Fickstutenmarkt er (selvfølgelig) en tysk opfindelse, hvor mænd er opdelt i hingste og hopper.
Billeder via Shutterstock | Redigeret af Noel Ransome. 

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Canada

"Er du hingst?" spørger fyren i receptionen med tyk tysk accent.

Jeg nikker, og han rækker mig en plastikpose til mit tøj. Jeg behøver ikke være nøgen. Men jeg har ikke lyst til at få sæd og lort ud over mine jeans, så jeg tager alt undtagen underbukserne af. Og når nu alle hopperne kommer til at være splitternøgne, ville det føles underligt at have tøj på, også selvom de ikke kan se mig.

Annoncering

Da han har taget imod min plastikpose, fører 'staldmesteren' mig ned i kælderen. Det er en ret almindelig cruise-bar med sorte vægge, dæmpet belysning, deep house på anlægget og skåle med kondomer på baren. Omkring 50 fyre står rundt omkring, de fleste nøgne, nogle få iført underbukser eller jockstraps. Halvdelen af dem står foroverbøjet med hænderne mod væggen og stritter med røven. De har alle papirposer over hovedet. Velkommen til Fickstutenmarkt.

Fickstutenmarkt betyder noget i retning af "Kneppehestemarked" og er en slags sexfest, hvor alle deltagerne enten er hingste eller hopper. Hopperne ankommer en halv time før, smider tøjet og bliver ført ned til "staldene", hvor de får bind for øjnene. Bagefter ankommer hingstene, som kan betjene sig frit af mændenes huller. Festerne er opfundet i Tyskland for et årti siden, og siden er de dukket op andre steder i Europa.

Jeg har været nysgerrig på det i et stykke tid. Jeg mødte en hoppe, som havde været med til en fest i München, og han fortalte begejstret om de blå mærker, han stadig havde en uge efter. En anden ven, som har været med til en af festerne i London, fortalte om en særlig hungrende hoppe, som havde en tusch med, så hingstene kunne sætte en streg på hans ryg, når de var færdige med at kneppe ham. Da aftenen var slut, havde han 47 streger.

Til de fleste sexfester er der en dresscode (jockstraps, læder, nøgen) eller et tema (stranden, fisting, spanking). Derudover kan man mere eller mindre gøre, hvad man vil. Men til et fickstutenmarkt er der mange flere regler. Ud over at hopperne skal ankomme på et bestemt tidspunkt og være helt nøgne, er man begrænset til bestemte partnere (så ikke noget med to hingste, der puler hinanden) og man må kun have sex på en bestemt måde (ingen kys, ingen blowjobs og slet ikke noget med at putte).

Annoncering

Billede fra Fickstutenmarkt

Jeg aner ikke, hvad der skal ske. Men i starten er det mest en gruppe nøgne mænd, der står og keder sig, mens de drikker øl af plastikkrus. Efter ti minutter virker det hele mere ligegyldigt end rigtig frækt. Jeg går lidt rundt for at se om der er noget, der tænder mig.

Ved siden af trappen er der tre gynger, som alle sammen er optagede. Den ene hoppe bliver kneppet af en lille og kraftig hingst, mens de to andre ligger med benene i vejret. Jeg begynder at røre ved mig selv for at få jern på.

Efter et par minutter trækker 'hingsten' sig ud, træder væk og giver mig et lille nik for at sige: "Du fyrer den bare af." Jeg tager et kondom på og glider let og ubesværet ind i ham, fordi han stadig er helt åben. Jeg har haft masser af anonym sex, men selv i en snusket kælder som den her, plejer jeg lige at vurdere mine partnere, så jeg kan se, om jeg tænder på dem (så godt som man nu kan i den dæmpede belysning). Men nu har jeg lige stukket min pik ind i en anden mand uden rigtig at kigge på ham.

Posen over hovedet og det dårlige lys betyder, at jeg ikke kan vurdere, hvor gammel han er, men han er tynd og almindelig af højde med mørkt hår på brystet. Da jeg begynder at kneppe ham, tager han fat i min brystkasse, trækker mig tættere på og trykker sit ansigt ind mod min hals - det føles underligt intimt, når man tænker på, at vi er tvunget til at være anonyme. Det er rart. Men det tænder mig ikke.

Annoncering

Efter et par minutter kan jeg mærke min pik blive slap inde i ham. Jeg trækker mig ud, tager fat i et par servietter fra en automat og tørrer min pik af. Han sniffer en gang poppers og flytter lidt på sig i gyngen, mens han venter på den næste.

Tilbage i det store rum er der ved at komme mere gang i den. En hoppe med en særlig lækker røv ligger ind over en bænk ved væggen, og en stor gruppe fyre står og venter på at få lov til at give ham en omgang. Jeg lister hen til gruppen og tager fat om min pik, mens jeg venter på, at det bliver min tur.

Sex handler altid mest om ham, der modtager. Her er det tydeligere end nogensinde. Vi står alle sammen og venter på at få dyppet dilleren. Men ham der virkelig får, hvad han vil have, ligger på knæ. Eftersom vi er fem, der skiftes, bliver det hurtigt kedeligt, så jeg trækker mig ud af cirklen for at se mig omkring efter andre muligheder.

I den anden ende af lokalet ligger en ung fyr med mælkehvid hud og stjerneformet tramp stamp ind over en bænk. Et par blonde lokker stikker ud under posen. Jeg går op bag ham og gnubber mit skridt mod hans røv. Han krummer ryggen og presser sig op mod mig. Jeg hiver ham op på fødderne og fører ham hen til en række båse ved siden af gyngerne. Jeg har nok kneppet ham et par minutter, da en lommelygte pludselig lyser over min skulder og ned på min pik.

Jeg stopper et øjeblik og kigger på staldmesteren. Han ser tilfreds ud og går videre. Eftersom hopperne ikke kan se, om man bruger kondom, går han rundt og sikrer sig, at folk bruger beskyttelse.

Annoncering

Det er en praktisk foranstaltning, der skal sørge for, at alle føler sig sikre. Men det får også det hele til at føles som et sodavandsdiskotek, hvor de kigger efter gummi på samme måde, som folkeskolelærere gik rundt og sikrede sig, at ingen drak øl.

Men der er ikke kun sikker sex. Hopperne har mulighed for at markere, at de gerne vil have den uden beskyttelse. Så skal de have et rødt armbånd på for at vise, at de er klar på det hele, men der er kun en lille håndfuld af dem, og det er ret overraskende.

Efter PreP blev opfundet, er sex uden kondom blevet meget mere normalt til sådan nogle fester. Tit bliver det solgt under navnet Truvada, og det er to forskellige stoffer i den samme pille, som man tager hver dag for at modvirke hivsmitte. I takt med, at det bliver mere udbredt, bliver usikker sex også mere populært. For ti år siden skulle man sige det, hvis man ikke ville have, at ens partner brugte kondom. Nu er det omvendt. Men her virker det, som om de færreste er klar til at udveksle kropsvæsker, selvom det nok er fordi, de er bekymret over andre kønssygdomme, som PreP ikke beskytter imod.

Efter at have kneppet min ansigtsløse hoppe lidt mere, giver jeg ham et smæk i røven og går videre rundt i baren. Jeg knepper tre andre fyre: To, der ligger i hver deres gynge, og en tredje i en af båsene.

I det store lokale står de fleste af hopperne lænet op af væggen og bliver taget bagfra. Alle stønner, nogle gange så meget, at det overdøver musikken. Samtidig er det hele meget mere civiliseret, end jeg havde forestillet mig. Der er ingen huller, der drypper af sæd. Ingen synlige blå mærker. Ingen prolaps.

Uret over baren viser, at der er over en halv time tilbage. Men jeg er ved at være træt af sex, så jeg kaster håndklædet i ringen og går hjem. Selv jeg har en grænse for hvor meget røv, jeg kan tage på en aften.

Selvom anonymiteten gør det specielt, lever Fickstutenmarkt ikke op til sit ekstreme rygte. Jeg troede, at jeg skulle til en vanvittig fuckfest, men det var bare et almindeligt orgie med nogle underlige restriktioner. Jeg havde regnet med, at reglerne ville tænde mig. Men jeg endte med at kede mig. Jeg er åbenbart ikke fan af, at andre dikterer, hvad jeg må, og hvem jeg må gøre det med.

Måske er det, fordi festen er lavet for hoppernes skyld. Selvom de giver sig selv hen uden at vide, hvad der kommer, er det i sidste ende dem, der er i kontrol. Måske er det fedt for dem. Men som hingst begyndte jeg at føle mig som en servicemedarbejder, der konstant gik rundt og holdt øje med, hvem jeg kunne betjene. Jeg tænder på at have mere kontrol. Måske skal jeg bare komme som hoppe næste gang.