Foto af Gabe Ginsberg/FilmMagic
Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USAI en belastende afsløring fra CNN anklager 16 kvinder Morgan Freeman for seksuelle krænkelser. De påstår, at han har befamlet dem, er kommet med seksuelle kommentarer og har behandlet kvinder på filmset og i interviews på en måde, der skabte et utrygt arbejdsmiljø.Otte personer har fortalt, at de selv blev udsat for upassende opførsel, herunder en produktionsassistent, som sagde, at Freeman krænkede hende igennem flere måneder ved at røre hende på en grænseoverskridende måde og komme med hentydninger til hendes krop og påklædning. Opførslen blev værre, fortalte hun til CNN, indtil en dag i 2015, da de filmede Going in Style, og Freeman "blev ved med at løfte op i min nederdel og spørge, om jeg havde undertøj på." Hun forklarede, at hun hele tiden forsøgte at bevæge sig væk fra skuespilleren, men at han blev ved med at gribe fat i hendes skørt, indtil skuespilleren Alan Arkan, som var med i filmen, greb ind.
"Alan sagde, at han skulle holde op," fortalte hun til CNN. "Morgan blev hylet helt ud af den og vidste ikke, hvad han skulle sige." I sidste ende fik Freemans opførsel hende til at forlade filmbranchen. Det er kun en af de påståede hændelser, der alle sammen passer ind i det mønster, CNN har afdækket.Adskillige kvinder sagde, at de ændrede deres måde at gå klædt, hvis de vidste, at de kunne komme til at rende ind i Freeman på arbejdet for at undgå det, en af dem beskrev som "konstante kommentarer" om, hvordan de så ud, og for at undgå hans påståede vane med at glo op og ned af dem."Han kommenterede konstant på vores kroppe," sagde en af kvinderne, der arbejdede på settet til Going in Style. "Vi vidste, at vi skulle undgå at have stramt tøj på, hvis han var i nærheden."Freemans opførsel spredte sig angiveligt til hans produktionsselskab, Revelations, hvor han opførte sig som en – med en kildes ord – "creepy uncle" over for de kvindelige ansatte. En af de tidligere mandlige ansatte fortæller, hvordan han bad kvinder på kontoret om lave piruetter for ham, mens han gav dem elevatorblikket, og på et tidspunkt stod han og masserede en praktikants skuldre. Dem, som har udtalt sig til CNN siger, at de ikke meldte Freemans opførsel til ledelsen, fordi de frygtede at blive fyret."Det er svært, fordi han altid vil være den mest magtfulde mand på settet," sagde en af de mandlige ansatte. "Det er underligt, for man forventer ikke sådan noget af Morgen Freeman. Han er en mand, man respekterer."Selvom Freemans talsperson efter sigende ikke har svaret på "adskillige henvendelser på email" fra CNN, så har skuespilleren udsendt en pressemeddelelse som svar."Alle, som kender mig eller har arbejdet med mig, ved, at jeg ikke er typen, der bevidst vil forulempe eller gøre nogen utilpas," skriver Freeman. "Jeg undskylder til alle, som har følt sig utrygge eller ikke føler sig respekteret – det har aldrig været min hensigt."Det er for tidligt at sige, om anklagerne kommer til at påvirke Freemans karriere, som så mange andre stjerner, som er blevet anklaget for seksuelt krænkende adfærd. Som det ser ud nu, er han tilknyttet minimum fem kommende projekter, men anklagerne har allerede resulteret i en aflysning: Vancouvers offentlige transport har valgt at tage afstand fra skuespilleren ved ikke at bruge hans stemme alligevel.