Mulan er den mest biseksuelle tegnefilmsfigur nogensinde

I anledning af 20-årsjubilæet for ”Mulan” genså jeg Disney-filmen, der lærte mig at udforske min butch-, femme- og queer-identitet – og hvordan man redder kejseren af Kina.
Billede via Disney

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Broadly UK

Forestil dig det her: Året er 1998, der er gået under et år, siden Tony Blair trådte ind i 10 Downing Street. Madonnas Ray of Light-album kravler stødt op ad hitlisterne, og 11 lande i Europa er begyndt at bruge euroen. Om små tre måneder har en serie kaldet Will & Grace premiere på amerikansk tv, og, som Joe Biden senere siger, gør den ”mere for at oplyse amerikanere” og LGBTQ-samfundet, end ”nogen anden har gjort før”.

Annoncering

I juni 1998 er det imidlertid ikke noget, mit 10-årige jeg forstår så meget af. Jeg har netop påbegyndt min spirituelle rejse mod oplysning. Som min nyligt konverterede buddhist-mor siger, så er jeg i gang med at bryde reinkarnationens hjul og bevæge mig ud på oplysningens sti.

Jeg sidder i en biograf i Singapore og ser Mulan, den 36. animerede Disney-film og den første med en asiatisk heltinde. Tegnefilmen, der i denne uge kan fejre 20-årsjubilæum, er formodentlig også den mest queer-venlige historie, Disney nogensinde har produceret. I dag står den som en kulturel milepæl for en hel generation af asiatiske LGBTQ-personer over hele verden.

Til de af jer, der ikke kan hele filmen udenad, kommer plottet her i grove træk: Historien, som er baseret på en kinesisk ballade fra det sjette århundrede, handler om en drengepige, hvis syge far indkaldes til militæret for at kæmpe mod hunnerne. I stedet for sin svagelige, gamle far tager Mulan af sted. Hun har rustning og sværd med og melder sig under fanerne i farens navn. Efter hun har vist sig som en kapabel kriger, får hun til opgave at føre an i slaget, der besejrer hunnerne, hvorefter hun hædres af ingen ringere end kejseren selv.

Jeg blev fanget af Mulan af alle de indlysende årsager. Her var en prinsesse, som ikke bare lignede mig, men også levede et liv, der – hvis jeg anstrengte fantasien lidt – mindede om mit eget. Min familie spiste også ris til aftensmad og ligesom Mulan, fik jeg også skæld ud for at tygge med munden åben. Ligesom Mulan havde vi også et familiealter (et lille et i stuen, som vi med jævne mellemrum tændte lys ved). Bare det at høre ægteskabsmægleren råbe hendes navn, ”Fa Mulan”, fyldte mig med glæde, selv om det er et dårligt mashup af kantonesisk og mandarin (Fa er kantonesisk, mens Mu Lan er mandarin – "Fa Mulan" svarer til at konstruere et navn fra spansk og esperanto).

Annoncering

Men det ville være løgn, hvis jeg sagde, at mit 10-årige jeg bare var høj på at se min egen etnicitet repræsenteret på det store lærred. Jeg var godt klar over, at der foregik noget fantastisk undergravende på skærmen. Der er ikke mange Disney-prinsesser, som binder brysterne op og klæder sig som mænd. Selv den meget heteronormative slutning, hvor Mulan og Kaptajn Li Shang bliver gift, passede ikke helt sammen med det underliggende budskab.

Enhver idiot med øjne i hovedet kan se, at Shang, der i begyndelsen af filmen snerrer af Ping (Mulan i forklædning), ikke forelsker sig i hende, da han erfarer, at hun er en kvinde, men da ”Ping” sparker ham omkuld under "I’ll Make a Man Out of You". Det er ikke for sjov, at folk på Twitter kalder Shang for en ”biseksuel legende” og begræd Disneys beslutning om at sakse karakteren i forbindelse med live-action udgaven: ”Hvil i fred, du biseksuelle ikon,” skrev en fan i den forbindelse. I 2013 hentydede Disney selv til queer-referencerne i filmen, da man besluttede, at Mulan i serien Once Upon a Time selv var biseksuel.

Billede via Disney

Dengang vidste jeg selvfølgelig ikke, hvad ordet ”biseksuel” betød. Jeg vidste bare, at der var noget anderledes over Mulan sammenlignet med alle de andre Disney-prinsesser. Hun var anderledes på den samme måde, som jeg følte mig anderledes. Ligesom Mulan var jeg ikke interesseret i at være piget. Og jeg følte sommerfuglene i maven, da jeg så Mulan og Shang sammen til sidst i filmen. Var det Shang, jeg ville have? Eller ville jeg have Mulan? Eller bare en af dem lige meget hvem? Eller dem begge?

Annoncering

Et par år senere klippede jeg alt mit hår af, byttede min Sanrio-rygsæk ud med en pung med kæde i, skiftede mine børnejeans ud med hængerøvsbukser og blå skjorter. Det er selvfølgelig fjollet at påstå, at Mulan gjorde mig til en baby-butch, men den var helt afgjort en ingrediens i den underlige suppe, der var min spirende seksuelle identitet. I det mindste viste den mig, at asiatiske piger kan være seje, stærke og uafhængige. De behøver heller ikke være specielt feminine. Det var et eventyr, hvor pigen både fik drengen og var drengen.

Jeg er ikke den eneste asiatiske LGBTQ-fan, der har lige så mange følelser for en tegnefilm lavet for børn. ”Jeg har kinesiske og hvide aner og voksede op i det meget hvide Skotland, men Mulan viste mig, at jeg ikke behøvede gemme mig,” fortæller den Bristol-baserede skribent og fotograf Ailsa Fineron. ”Jeg kunne være både feminin og maskulin og stærk. Og det er stadigvæk en vigtig indsigt i dag, hvor jeg har fundet mig selv som biseksuel. Den legemliggørelse af styrke, modstand og androgyni er noget, jeg siden har ledt efter i wuxia-film, men Mulan vil altid være min første kærlighed.”

Den New York-baserede skribent Arabelle Sicardi var fem, da filmen udkom i USA. ”Jeg har stadigvæk min Mulan-madkasse,” siger hun. ”Hun var og er stadig en interessant skikkelse. Hendes historie er så rig på detaljer, den sande historie om Mulan er også sej, og jeg er selvfølgelig meget optaget af de remakes, der findes. Men sikke en fantastisk historie om familie, krig og identitet at vokse op med som queer-barn af asiatisk afstamning.”

Men Mulan er selvfølgelig ikke perfekt. For det trænede øje er filmen et ahistorisk rod – den Forbudte By, som Mulan redder fra undergang i slutningen af filmen, blev først opført i det 15. århundrede. Hunnerne terroriserede primært Europa og Centralasien i det femte århundrede, og filmen smelter dem sammen med Xiongnu, en nomadisk krigerstamme, der på det tidspunkt var blevet assimileret i det kinesiske samfund. Men for 20 år siden vidste jeg ikke noget om den slags, og det afholdt heller ikke filmen fra at efterlade et spor dybt i mig, som jeg først skulle finde mange år senere, da jeg begyndte at date drenge og piger.

Når jeg så på Fa Mulan, så jeg ikke bare en person, som lignede mig – jeg så en person, hvis indre liv lignede mit eget. Om man er butch, femme, biseksuel og/eller queer, så er Mulans budskab, at man kan udforske forskellige identiteter og måder at præsentere sig selv på – og så selvfølgelig redde kejseren af Kina.