Hacking

Dengang ’verdens mest berømte hacker’ hackede en McDonalds-drive-in

Som 16-årig hackede Kevin Mitnick drive-in-vinduet hos sin lokale McDonalds. Han anser det stadigvæk for et karrierehøjdepunkt.
Illustration: Motherboard

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA

I 2011 skrev Kevin Mitnick en bog, hvor han kaldte sig selv for ”verdens mest berømte hacker”. Det kan godt lyde lidt overdrevet, men Mitnicks eskapader i 1990’erne skabte under alle omstændigheder overskrifter på forsiderne i en tid, hvor pressen endnu ikke dækkede cyberkriminalitet og IT-sikkerhed i nævneværdig grad.

Men inden han gik under jorden i over to år for at undgå anholdelse og med ét blev den mest eftersøgte og berømte hacker på kloden, var Mitnick bare en ung nørd, der lærte sig selv at hacke ved at rode med radioer – og tage pis på folk.

Som 16-årig udførte han et af sine første hacks nogensinde. Mitnick fandt ud af, hvordan man brød ind i og tog kontrol over drive-in-vinduet hos sin lokale McDonalds-restaurant. Mens han sad i sin bil på den anden side af gaden, lod han som om, han tog i mod bestillinger fra kunderne.

Her kan du se, hvordan han gjorde: