Annoncering
Internet Exploring

Og dagens video går til: Snoop Dogg, der laver verdens største gin og juice

Længe leve slum-drinken over dem alle.

af Manisha Krishnan
29 maj 2018, 12:32pm

Screengrabs via Instragram. 

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey Canada

Jeg skammede mig dybt over min hang til at drikke gin og juice, da det gik op for mig, at drinken ikke er nær så stilfuld, som jeg troede – det skal dog siges, at jeg plejede at hælde ginen direkte i juicekartonen og drikke den derfra, og det trækker selvfølgelig allerede lidt ned der.

Ikke desto mindre står fattigmands-mimosaen stadig mit hjerte nær, om ikke for andet så for nostalgiens skyld. Og det, kan jeg nu se, at jeg ikke er alene om. Et kvart århundrede efter han først gjorde gin og juice til en ting på Doggystyle, har verdens mest chillede bedstefar, Snoop Dogg, pustet nyt liv i den her kuriositet for (ikke særligt) kræsne connaisseurer.

Snoop har netop sat Guiness-rekord for at skænke verdens største "paradise-cocktail" – en monsterstor gin og juice – til BottleRock Napa Valley-festivalen over weekenden.

Den herlige video, som jeg har allerede set flere gange, byder på Snoop, Warren G, og Top Chef Michael Voltaggio, der hælder adskillige flasker Hendricks-gin op i et "glas" (læs: badekar) fyldt med juice. Den færdige blanding er en 550 liters cocktail bestående af 180 flasker gin ifølge Mercury News. Min yndlingsdel er der, hvor Snoop kæmper med at røre rundt i glasset med et gigantisk sugerør, der ligner en stripperstang.

Hele forestillingen var sponsoreret af verdens mest prætentiøse brand, Williams Sonoma, så nu kan vi vist godt gå ud fra, at gin og juice endelig er kommet ind i varmen.

Tagged:
Music
Noisey
drinking
doggystyle
Snoop Dog
Guinness World Record
gin & juice
Hendrick’s Gin
snoop gin
verdens største gin og juice