Illustrator: Nicolai Bruun

18 ting vi kan gøre, for at verden bliver et mindre tarveligt sted for voldtægtsofre

Sig farvel til 'du er selv ude om det'-loven, og forstå, at det godt kan være voldtægt, selv om der ikke blev gjort modstand, er blot to af de råd, eksperterne kommer med.

|
okt 12 2018, 12:25pm

Illustrator: Nicolai Bruun

Hvis du har sex med en person, der ikke har givet samtykke, så er det ikke sex – det er voldtægt. Det burde være meget enkelt, men er det desværre ikke. I hvert fald ikke i Danmark. For selv om der både i England, Sverige og otte andre europæiske lande er lovgivning, der gør den sag helt klar, er tingene anderledes forplumrede herhjemme.

For mens man i de 10 europæiske lande, der allerede har ændret lovgivningen, ser mere på krænkerens adfærd end på offerets, afgør vi i Danmark voldtægtssager ud fra, om den, der er blevet voldtaget, har sagt klart fra eller beviseligt har været udsat for vold, tvang eller trusler.

Og selv om diskussionen langt fra er ny (så sent som i 2017 kom Enhedslisten med et lignende forslag), er der noget, der tyder på, at der alligevel er ved at ske noget i Danmark. I hvert fald har justitsminister, Søren Pape Poulsen sagt til Politiken, at det er på tide at se på, om sex uden samtykke ved lov skal defineres som voldtægt. Derfor har han nedsat et panel af udvalgte eksperter, som skal kigge grundigt på voldtægtsofres vej gennem retssystemet og på de 10 lande, der allerede har indført love om samtykke. Så langt så godt.

Men samtykke er ikke alt.

Derfor har vi talt med en række mennesker – fra en ung kvinde, der selv er blevet voldtaget, direktøren for Dannerhuset og forkvinden for Dansk Kvindesamfund, til en professor i strafferet, lederen af Center for Voldtægtsofre og en programleder i Amnesty National – for at høre deres bud på, hvad vi som samfund kan gøre for at gøre livet lettere for folk, der har været udsat for voldtægt. Det blev til 18 helt konkrete bud – og lad os bare sige: Der er nok at tage fat på.

Det omdiskuterede samtykke

Helle Jacobsen, programleder Amnesty International: Det vigtigste er at få ændret lovgivningen. En samtykkelovgivning vil være med til at forebygge voldtægter, fordi den vil føre til en meget nødvendig holdningsændring i samfundet på sigt. Vi har en klar formodning om, at flere vil anmelde, fordi flere vil kunne se deres voldtægt i lovgivningen. I England har samtykkelovgivningen vist et boom i antallet af anmeldelser. Vi har en formodning om, at det også vil give flere sigtelser og domfældelser.

Det er aldrig offerets skyld

Helena G. Hansen, Dansk Kvindesamfund: Vi skal have et opgør med den massive victimblaming, skyld og skam, som mange voldtægtsoverlevere møder og internaliserer. For voldtægt skyldes ikke, om du har en kort kjole eller går alene hjem. De eneste, der er skyld i voldtægt, er voldtægtsforbrydere.

Farvel til 'du er selv ude om det'-loven

Hanne Baden Nielsen, Center for Voldtægtsofre: Det største problem er den samfundslov, der hersker. Hvis den forsvandt, ville det blive lettere for ofrene. Det er det her med, at hvis man er beruset eller går udfordrende klædt- hvad end det så er, eller hvis man tager en med hjem fra byen, så er man selv ude om det, hvis man bliver voldtaget. En af de største udfordringer er simpelthen andre menneskers reaktioner.

Lyt til dem, der er blevet voldtaget

Helle Jacobsen, programleder, Amnesty International: Jeg synes, det er meget vigtigt at lytte til dem, der oplever en voldtægt. Ikke kun deres lidelseshistorier, men også deres politiske løsninger på problemerne. De er erfarringseksperter, og det er dem, vi skal lytte til.

Lad være med at være berøringsangst

Sofie, er blevet voldtaget: Når jeg vælger at udtale mig anonymt, er det ikke, fordi jeg synes, det er grænseoverskridende at fortælle om min voldtægt, men jeg oplever tit, at det er grænseoverskridende for den, jeg fortæller det til.

Fokus på frivillighed frem for tvang

Jørn Vestergaard, professor i strafferet: Der vil være både fornuft og rimelighed i at ændre voldtægtsbestemmelsen i straffeloven, så omdrejningspunktet i bedømmelsen ikke som hidtil er spørgsmålet om tvang, men derimod om frivillighed. Det kan godt have betydning at flytte fokus fra, hvad gerningsmanden har gjort for at tiltvinge sig sex, til om han har haft grund til at tro, at kvinden var indforstået. Dermed sender man et vigtigt signal om, at der godt kan være tale om et overgreb, selv om den forurettede ikke har gjort aktiv modstand.

Bryd tabuet

Lisbeth Jessen, direktør for Dannerhuset: Samfundet skal åbne op og have forståelse for voldtægtsofre. Der skal være fokus på den store gruppe af voldtægtsofre, der aldrig når ind i retssystemet, fordi det er så tabuiseret, at de ikke kan forestille sig en situation, hvor de vil anmelde. Her tænker jeg på dem, som udsættes for seksuelle overgreb i deres parforhold, enten i forholdet, eller i forbindelse med parbrud. Det er en af de 5 voldsformer, og ses hos 30 procent af de kvinder, der kommer på krisecentrene.

Politiet skal uddannes til at håndtere voldtægtssager bedre

Helena G. Hansen, Dansk Kvindesamfund: Vi blive bedre til at uddanne politiet i at modtage overlevere, når de anmelder voldtægt og seksuelle overgreb. Det handler især om, hvordan politiet taler med de oftest unge kvinder i denne sårbare situation. Politiet skal selvfølgelig have afdækket sagsforløbet og have fakta på bordet, men der er stor forskel på at være victimblamende og være anerkendende i sin tilgang overfor en person, som med meget stor sandsynlighed har været udsat for noget traumatisk.

Stop stigma omkring kontaktvoldtægt

Hanne Baden Nielsen, Center for Voldtægtsofre: De ofre for voldtægt, der voldtages af en person, de kender eller har kendskab til - en såkaldt kontaktvoldtægt - har oftest sværest ved at bevise, at de ikke ville. Nogle er nervøse for, at de udstødes af vennegruppen, hvis de udsættes for en kontaktvoldtægt og anmelder det, og det ikke når til retten. Man er simpelthen nervøs for, at det får sociale konsekvenser.

Brug fakta i loven

Helle Jacobsen, programleder, Amnesty International: Vi ved fra research, at 80 procent fryser som en traumereaktion og ikke kan kæmpe imod under en voldtægt. Der er kæmpe fokus på, hvad offeret gjorde før og under voldtægten. Flirtede de? Dansede de? Kæmpede de imod? Men der er ikke meget fokus på, hvad gerningsmanden gjorde.

Forstå, at selv om der ikke blev gjort modstand, kan det være voldtægt

Jørn Vestergaard, professor i strafferet: Problemet er jo, at mænd ikke altid forstår, at kvinden kun bøjer sig for deres ønsker på grund af magtanvendelsen eller truslen herom. Det gælder nok særligt, hvis kvinden ikke gør synderlig modstand, selv om dette helt enkelt kan skyldes, at hun er bange.

Tal med de helt unge

Sofie*, er blevet voldtaget: Det kunne indgå som en del af seksualundervisningen, at voldtægt ikke kun er at blive overfaldet i en park, men også kan være at overskride sin kærestes grænser.

Mere og bedre rådgivning og psykologhjælp til ofrene

Helena G. Hansen, Dansk Kvindesamfund: Vi skal have flere rådgivningstilbud. Lige nu er der op til halvandet års ventetid på at få psykologhjælp hos Center for Seksuelle overgreb. Det er for lang tid at vente, når man gerne vil videre med sit liv. En alt for stor del af arbejdet beror lige nu på frivillige rådgivningstilbud, som gør et yderst vigtigt arbejde, men det er ikke nok, hvis vi skal gøre noget ved problemet.

Ny seksualundervisning

Helle Jacobsen, programleder, Amnesty International: Et vigtigt aspekt af forebyggelsen er, at vi får en ny form for seksualundervisning i skolen. Den undervisning, vi har i dag, er meget biologisk og handler om sygdomme, graviditet og kondomer. Vi har snakket med unge på Roskilde Festival, som har fortalt, at de godt kunne tænke sig at lære om samtykke, men det lærer de ikke i dag. Det vil have en stærk præventiv effekt. Samtidig vil det også have betydning for ofrene, fordi der vil komme mere åbenhed og færre fordomme.

Opgør med myterne om 'den rigtige' voldtægt

Helena G. Hansen, Dansk Kvindesamfund: Vi skal også gøre op med myterne om, hvad en ’rigtig’ voldtægt er. Majoriteten af alle voldtægter er nemlig kontaktvoldtægt, hvor offer og
gerningsperson kender hinanden. Vi skal bryde med de myter og omkringliggende tabuer, der er om, at voldtægt også foregår i ægteskaber, og at mænd også kan blive udsat for voldtægt.

Alle skal have adgang til behandling

Helle Jacobsen, programleder, Amnesty International: Det er vigtigt, at vi sikrer, at alle har adgang til behandling, men vi ved, at voldtægtscentrene er pressede på ressourcer.

Forståelse og empati i systemet

Lisbeth Jessen, direktør for Dannerhuset: Et system hvor voldtægtsofre mødes med empati og forståelse. Der er meget, der kan forbedres, men eksempelvis kunne man forestille sig et system, hvor anmeldelser ikke behøver at blive indgivet på en politistation, hvor man skal stå i kø med en masse andre.

Det skal ikke være slutty at sige ja

Helena G. Hansen, Dansk Kvindesamfund: Vi skal have meget mere fokus på dialog om samtykke, hvad samtykke er for en størrelse, og hvordan det kommer til udtryk. Vi skal tale det aktive ’ja’ op, fremfor ensidigt at fokusere på, om der blev sagt nej. For den holdning om, at man som kvinde er ’let’ eller slutty, hvis man siger ja, den holder ikke. Seksualundervisningen er et godt sted at starte, så det ikke kun handler om menstruation og prævention, men også om køn, seksualitet, grænsesætning og samtykke.

*Sofie er anonym, da hun blev voldtaget, af en hun kendte, og det ikke er alle i hendes omgangskreds, der ved det. Redaktionen er bekendt med hendes identitet.

Mere VICE
VICE kanaler