Du bladrer rundt i programmet til filmfestivalen CPH:DOX og støder på neonfarvet perleplade-installation med dunkel technopop som underlægning, og erotiske lydinstallationer koblet med karbad. Det er altsammen meget fint og fornuftigt, men pludselig er der et arrangement, som er så outreret, at man ikke kan hitte hoved og hale i det: Premiere på en dokumentarfilm om mælk efterfulgt af et dj-set leveret af Melodi Grand Prix-guruen Jørgen de Mylius.
Mælk og de Mylius. Ja, det er det, der står på programmet. Efter den tysk-italienske dokumentarfilm The Milk System bliver vist d. 23. Februar på Aveny-T, vil 80’er-legenden levere “en hyldest til den hvide eliksir” fra sin pult. Der bliver desuden lovet velkomstdrink i form af mælk og ost, og efter filmen er der "mælkecocktails", som man kan nyde til tonerne af Mylius’ sprøde stemme og hitparade.
Nuvel. Der er ingen tvivl om, at filmen The Milk System tager fat i en vigtig problematik med sit kritiske blik på, hvorvidt mælk overhovedet er sundt for os, og hvilke konsekvenser det industrialiserede og strømlinede landbrug har for miljøet og samfundet, men det forklarer jo ikke, hvorfor Mylle kommer ind i billedet.
Og kan man overhovedet sammensætte et dj-set bestående udelukkende af mælkesange? Og hvad i alverden er der med Jørgen de Mylius og mælk? Jeg ringede til den danske musiklegende for at få svar.
Hej Jørgen. Hvordan laver man et DJ-set med fokus på mælk?
Så mange mælkesange er der jo ikke. Der var Herman’s Hermits med ”No milk today”, og i Danmark har vi Jørgen Ingmann, der lavede ”Milkshake twist”. Det var i øvrigt en sang, han lavede på bestilling til ære for mælkepopperne. Det var caféer, der fik deres navn, fordi unge mennesker samledes og hørte de nye grammofonplader, drak milkshake og så smarte ud. På fredag spiller jeg nok mest fra mit Eldorado-set, for man kan altså ikke sammensætte et helt set om mælk. Det er ikke det, folk er gået mest op i, når de skrev sange.
Da vi hørte, at en Melodi Grand Prix-legende som dig skulle spille til et arrangement om mælk, kom straks vi til at tænke på vindersangen ”Hallelujah” fra 1979, fremført af gruppen Milk & Honey.
Det er rigtigt, det hed de. Men den handler jo ikke om mælk.
Hvad er dit eget forhold til mælk?
Det kan jeg ikke undvære. Det er også derfor, jeg er blevet hyret til at spille - arrangørerne havde hørt, at jeg er meget begejstret for mælk. Jeg er generelt meget glad for mælkeprodukter, både skyr, yoghurt, ost og den slags. Jeg drikker temmelig meget mælk. Nok halvanden liter om dagen. Jeg foretrækker skummetmælk, men det betyder ikke det store for mig. Da jeg var barn, var der ikke så meget forskel. Der var bare mælk. Jeg kan huske, at når jeg var på ferie ude på landet om sommeren, havde jeg en ven, som kom med mælken i en stor junge. Der kunne jeg fylde flasker med frisk mælk og selv skumme fløden bagefter.
Jeg har læst, at du tidligere tog mælk med, når du var ude at rejse. Er det korrekt?
Det gjorde jeg. Så havde jeg tre liter med i håndbagagen. Det var inden, der var det der væskeforbud, så der måtte man have stort set lige hvad, der passede en med i flyveren. I dag må man ikke, så det første jeg gør, når jeg kommer til et nyt sted, det er at gå i det nærmeste supermarked og købe kold mælk, som jeg kan have på hotelværelset.
Hvordan har du det med de røster, der taler om, at mælk ikke er så sundt, som det tidligere er blevet gjort til? Bekymrer det dig?
Dem lytter jeg ikke til. Jeg drikker ikke mælk, fordi det er sundt, men fordi jeg godt kan lide det. Hver tiende år skifter den slags alligevel. Så er det farligt at spise kartofler, så er det pludselig sundt igen. De siger, at vi forkalker fuldstændig, men det tror jeg sgu ikke på.
Tak for snakken, Jørgen.
