Mærkelige, hjælpeløse og sindssygt gode sange: The Minds of 99 rangerer deres egne bedste og værste numre

'Anmeld dig selv' er en serie, hvor vi beder musikere om at tage et kig på deres egen diskografi og fortælle, hvad de selv synes er de fem bedste og fem værste numre, de har lavet.

The Minds of 99 har revolutioneret dansk rock i det 21. århundrede. Deres filosofiske, synthtunge, hæsblæsende, dansksprogede post-punk har fået både publikum og musikjournalister til at gå i en form for massepsykose til et punkt, hvor udsolgte koncerter og rosende ord er blevet lige så almindelige for den københavnske gruppe, som rykkere for tilbagebetaling af vores SU-lån er for os almindelige, dødelige mennesker.

Og en af gruppens store forcer er netop, at deres musik kan være med til at minde os om, at vores dumme studiegæld og faretruende fremtid med manglende jobudsigter ikke er noget, vi skal bruge al vores tid på at bekymre os om. Det bliver vi mindet om på deres fire udgivelser, The Minds of 99, Liber, Solkongen del 1, og den netop udkomne Solkongen del 2 – og ikke mindst til deres koncerter, hvor sangene får et helt nyt liv. Derfor har Minds-fans også ofte skarpe meninger om bandets bagkatalog, men hvad mener gruppen egentlig selv?

Vi bad forsanger Niels Brandt og guitarist Anders Folke Larsen om at anmelde sig selv ved at udvælge de – efter deres mening – fem bedste og fem værste The Minds of 99-sange.

Niels Brandt: Ballon er vores dårligste sang, ikke?
Anders Folke Larsen: Jo, det har vi i hvert fald sagt før, for den er fandeme dårlig. Vi lavede den på en tur til Sverige, og det er også bare et minde om, hvor dårlig sådan en tur kan være.

Noisey: Hvad konstituerer en dårlig Minds-tur?
Niels: Alt gik galt. Vores bandbus sad fast i en grøft, alle var syge, og vi drak alt for meget. Så meget, at ingen kunne tage sig sammen.
Anders: Jeg blev stukket af en hveps.
Niels: Anders blev stukket af en hveps.
Anders: Og vi blev ved med at spille det samme nummer, fordi det var det eneste, vi kunne finde ud af.
Niels: Lige inden havde vi været på Fanø og lukket rigtig mange numre.
Anders: Vi kommer hjem med fem numre, og the sky is the limit. Så tager vi afsted til Sverige og kommer kun hjem med ”Ballon”.
Niels: Men på den tur blev omkvædet til ”Ud af min krop” faktisk også lavet. Så man kan aldrig sige aldrig.
Anders: Ja, det startede faktisk med at være appendix til ”Ballon”.

Var alle enige om, at det var en dårlig sang?
Niels: Jeg tror, der var nogen, der sagde, at den var syg nok. Og man kan også godt høre, at den er noget. For den er forholdsvis mærkelig. Den er faktisk meget sjov at spille live, det er bare ikke en nydelse at lytte til den. Men den var klart med til at definere os lydmæssigt, fordi den spillede videre på noget, der skete på ”Fuglebur” som vi havde indspillet nogle måneder inden.

Hvorfor tog I den med på pladen, hvis I ikke bryder jer om den?
Niels: Vi havde ikke nok sange.
Anders: Vi skulle have ti sange for at lave en plade, det stod i vores kontrakt. Så vi var nødt til at have den med.

Niels: Det er noget rod, mand. Teksten er god, synes jeg. Men sangen er rimelig irriterende. Den holdt vi også hurtigt op med at spille live.
Anders: Jeg er enig med dig, for jeg synes, den er rigtig dårlig. Men den har noget teatralsk over sig, som i indpakningen bliver lidt komisk og ekstremt. Den er grænsesøgende. Men den får lidt flere følelser frem i mig end ”Ballon/Ballon”.
Niels: Ja, det gør den. Men jeg har aldrig lyst til at høre den igen. Eller spille den igen. Når vi har spillet den, er der aldrig nogen, der har sagt: ”Lad os lige tage den igen.” Det var kun, fordi vi ikke havde nok sange til vores live-sæt, og touren hed Liber tour.

Hvorfor kaldte I pladen Liber, hvis I ikke bryder jer om sangen?
Niels: Fordi det er et fedt ord, og det havde den her betydning, 'den frie'. Det startede egentlig bare med at være et digt, der blev til en sang.
Anders: Det er en form for indgangsbøn til pladen. Men sangen er hjælpeløs.
Niels: Vi lavede en indspilning af den, hvor de fleste ikke kunne lide beatet. Da vi så postproducerede, kom Anders og lagde et nyt beat på, og så blev den faktisk rimelig god til at bygge bro fra den første til den anden.
Anders: Jeg går stadig og venter på, at den bliver brugt i en musical. Eller hvis der en dag bliver lavet en teaterkoncert med os, så glæder jeg mig til at se den iscenesat.
Niels: ’Minds, de unge år’. ’Frihedsårene’. ’Liber’.
Anders: Instrueret af Kasper Holten. Han kan få meget ud af den sang der.

Sat op på Østre Gasværk?
Niels: Yes! Men alle tror, at vi har et specielt forhold til den, fordi det er titelmelodien på pladen. I virkeligheden er det bare, fordi det var en cool titel.

Niels: Det skal nævnes. Det nummer var en dare. Vi skrev den i fællesskab. Og det hele var en joke.
Anders: Det var i vores gamle studie. Asger, Louis og jeg var i det ene rum, Asger havde fundet på basgangen, og så kom den lynhurtigt op at køre. Pludselig kom Niels ind fra ved siden af.
Niels: Jeg kom ind og spurgte: ”Hvad betyder Mon Cherie Bon Bon?” Jeg kan ikke fransk. Og Anders sagde så, at man nok skulle sige ’ma cherie’. Jeg tænkte bare, at det passede godt til det, de spillede. Sådan noget vrøvlefransk.
Anders: Han kom ind og havde griner på og sagde, at han havde fundet på et omkvæd, og så spillede vi det bare to timer i træk.
Niels: Det var så grineren at spille, og så blev det til en joke. ’Vi bliver også nødt til at lave ”Cherie bon bon” færdig en dag.’ Jukse havde faktisk ikke været med, han havde været på Ibiza. Da han kom hjem, var der bare noget, der hed "Cherie bon bon".
Anders: Hver gang vi snakkede om det, snørede han fuldstændig sammen. Indtil han fandt på stykket, hvor der bliver sagt: ”På værksted”.
Niels: Ja, han lavede noget talkbox og kom ligesom med. Det var så fjollet, men det er også et af de numre, der er allersjovest at spille live. Så jeg ved ikke, om det er dårligt. Lige pludselig ramte vi i hvert fald en hipsterbalance, hvor det blev fedt.

Hvordan havde I det så, da det kom med i den der reklame?
Niels: Vi vidste fra start af, at det ville blive et af vores største hits.
Anders: Allerede da vi først fandt på det, vidste vi, at pladeselskabet ville gå amok, hvis vi spillede det. Så der gik virkelig lang tid, før vi præsenterede det for dem. Og da vi så spillede det, ville de selvfølgelig have det som førstesingle, og så faldt processen fuldstændig fra hinanden.
Niels: Jeg kunne ikke sove, og vi skulle til at åbne Orange Scene. Jeg kan huske, at jeg sad her på Dyrehaven med vores manager sagde til ham, at den ikke skulle være første single. Og så blev det ”Stjerner på himlen”. Det havde været så forkert at sælge Liber på baggrund af den sang.
Anders: Lige så snart den beslutning blev truffet, var ”Ma cherie bon bon” helt fin.

Niels: Det er en sammenfattet kategori. Også to sange, vi ikke rigtigt spiller live længere.
Anders: På engelsk ville man sige: ”Kid’s got a lot of heart.” Der er meget vilje og gåpåmod i de sange, men hvis man satte dem til at bestemme over nogle andre…
Niels: Så ville alt implodere.
Anders: Der er ikke nogen plan.
Niels: Planen var et eller andet beat, der dropper ud og så kommer tilbage, bare med mere bas. Det var en del af vores måde at eksperimentere på.
Anders: Og så skulle der synges nogle mærkelige ting og være noget repeterende æstetik. Men altså, ”Ind og se på stjerner” har kunnet noget for os.
Niels: Ja, live, men når jeg hører indspilningen, tænker jeg, at den eddermaneme er mærkelig. Men ”Tivoli”-indspilningen er til gengæld for sindssyg. Den coolness har vi aldrig kunnet ramme live. Det er også en lyd, der ikke rigtigt er os mere.

Anders: Den er også i den hjælpeløse ende.
Niels: Men jeg har en forhåbning om, at det bliver den sang, som alle bar-ejere på Vesterbro sætter på, når de gerne vil have, at folk skal gå hjem. Kan du ikke se det for dig?

Sagtens.
Anders: Den har også det der heroin-agtige over sig. Hvis Drone ikke var lukket, ville den også være fast rotation derinde.
Niels: Min onkel hørte jo pladen og sagde: ”Behøver den være med?”
Anders: Problemet på Solkongen i starten var, at der var for mange gode sange. Der manglede noget dårligt til at skabe balance.
Niels: Her taler vi objektivt godt og dårligt. ”Tak for i dag” gav også symbolsk mening at have på pladen, fordi Mikkel, som nu har forladt bandet, spiller trommer på den.

Niels: Det er sådan en stadion-basker, hvor folk bare kan alle ordene, og det er jo fantastisk. Det er vildt, hvordan folk synger med.
Anders: Hele tilblivelsen og myten om den og processen med den har været fuldstændig sindssygt genial.

Gør det nogen forskel for dig, at det ikke er dig selv, der har skrevet teksten, Niels?
Niels: Nej. Det gør ingen forskel. Det er en sang, og det er ligegyldigt, hvem der har skrevet den. I princippet kunne alle Minds-sange være skrevet af alle mulige mennesker, så længe det var os, der valgte dem og spillede dem. Det er sangen, det handler om.

Hvordan har den udviklet sig, fra I spillede den i Karrierekanonen til nu?
Niels: Der er stadig en elektricitet i sangen. Jeg er ikke træt af at spille den.
Anders: Det er en af de sange, hvor publikum løfter en op.
Niels: Det, jeg er rigtigt glad for med Knud, er, at vi har skrevet sange sidenhen, som har overgået den i popularitet. For man kunne godt have frygtet, at vi ikke kunne mønstre det. Det er ikke vores mest spillede sang på radioen eller mest streamede sang længere. Det er bare den første.
Anders: Det var faktisk et tema med Liber. ’Kan de nu skrive et nummer, der overgår "Det er Knud som er død"'? Det er ikke et tema længere.

Niels: På papiret er den ret mærkelig, for den har en enormt lang intro, som er meget umoderne. Så begynder jeg at synge, og det er meget hakkende, jeg stammer og er ligesom et lille barn. Så kommer omkvædet og et radikalt skift, nærmest til noget rave. På papiret burde det ikke være en single, der kommer i radioen.

Hvordan lavede I den?
Anders: Jeg husker det som en sjov, let og intuitiv proces. Mikkel, som nu er gået ud af bandet, kom med ret færdig skitse til musikken. Så skete der ikke rigtigt mere med det, men så tog vi til Samsø, hvor omkvædet pludselig kom med tekst: // Lad os være noget //. Dér gik det op for mig, hvor meget dybde det faktisk havde. Før det var det bare lidt sjov leg med nogle ting. Pludselig var det fucking seriøst.
Niels: Pludselig blev hele Liber fortalt gennem teksten, og den blev meget samfundsrelevant og ramte, hvordan nogle mennesker gik og havde det. Og så er den vokset til faktisk at blive vores største sang, som det ser ud lige nu.

Niels: Det er en epic sang! Vi lavede jo omkvædet på lorteturen i Sverige, men så lå den død i to år, nærmest. Jeg lavede et vers til den derhjemme, og så indspillede vi den på den første sommerhustur, vi tog på, da vi skulle lave Liber. Her indspillede vi også ”Hjertet følger med”, ”Liber” og ”Ma cherie bon bon”. Det var en sindssyg tur. De første ture til en plade er altid de sindssygeste.
Anders: Ja, og så bliver det dårligere og dårligere. Men så bliver den sidste tur, lige inden vi lukker pladerne, også altid ret sindssyg. Slutspurten.

Da I spillede ”Ud af min krop” på Arena på Roskilde i 2016, var Hans Philip fra Ukendt Kunstner med som gæst. Kommer man nogensinde til at kunne opleve den version af nummeret igen?
Niels: Det var en anden version af sangen, hvor Hans Philip lavede et vers lavet til lejligheden, men jeg tror ikke, man kommer til at se det igen, selv om der er mange, der har snakket om det. Men man ved sgu aldrig, om det kommer igen. Det var et fedt moment, og en fed koncert.
Anders: Den koncert var det største! For nu.

Anders: Det er bare en sindssygt god sang. Og det har været en sindssyg oplevelse at spille den her på touren. At opleve, hvordan folk har følt den. Den har et sygt drive. Og noget storhed, der er større end noget andet, vi har lavet.
Niels: Den kom meget let, og da jeg kom i øvelokalet med den, vidste alle præcis, hvad de ville med den. Det var, som om det var en sang, der fortalte dig, hvad du skulle gøre.

Hvor kom udtrykket ’ung kniv’ fra?
Niels: Jeg er totalt besat af en hiphop-duo, der hedder Rae Sremmurd. Jeg havde hørt det der ”Black Beatles”-nummer, og der bruger han udtrykket ’young bull’. Så tænkte jeg, ’ung kniv’, og da det udtryk kom, løb jeg ind til mit klaver, og 10 minutter senere var den der bare. Alle temamelodierne, akkorderne, skiftene, teksten. Alt. Det kan gå stærkt. Det er også demoindspilningen, der er kommet på pladen.

Niels: Der har vi virkelig ramt noget, der er nyt for os. Vi prøvede mange ting med det her arrangement, og vi bytter rundt på rækkefølgen af stykkerne i sangen, så formen er lidt uortodoks. Men det fungerer. Det var først, da vi havde lavet det arrangement, at vi kunne høre, det var en single. Og da vi så indspillede vokalen, var det et helt nyt udtryk, jeg kunne være i. Noget nært. Ikke så distanceret.
Anders: Det er også første single uden dobbeltvokal. Det giver bare et andet flow, samtidig med at det er en blanding af noget indie og noget rave. Og jeg får spillet noget guitar.
Niels: Udtrykket ’alle skuffer over tid’ havde vi bare så grineren over. Så kan du godt udgive en plade, for du har sagt det.
Anders: Det er en helgardering på en eller anden måde.
Niels: ”Jeres plade stinker.” Ja ja, men vi har sagt det.

Tak, Minds.