FYI.

This story is over 5 years old.

Brexit

Jamie Olivers restaurant-imperium er ved at smuldre

Kæden Jamie's Italian kæmper med stor gæld og flere lukkede restauranter i Storbritannien.
Billede via YouTube/Fresh One Productions/Ryan Seacrest Productions.

Denne artikel er oprindelig udgivet af MUNCHIES UK.

Jamie Olivers kulinariske regeringstid strækker sig overe flere årtier: Fra tv-debuten i 1999 med The Naked Chef til hans reklamer for supermarkedet Sainsbury's i 00'erne og det seneste forsøg på at rede børn fra tandpine og … øhh…. selfies.

Han har været på skærmen i snart 20 år, han står bag 23 kogebøger, har seks millioner følgere på Instagram, og det anslås, at hans personlige formue ligger i omegnen af 240 millioner britiske pund (cirka to millarder danske kroner) – Oliver er mere brand, end han er menneske.

Annoncering

Men hvad der måske er større end Olivers financielle succes, er det, han står for. Han var skoledrengen fra Essex, som blev millionæren, der lærte verden at lave paella på en halv time, og Oliver er dermed arketypen på historien om den helt almindelige bloke, der blev en succes. En bish-bash-bosh realisering af den britiske middelklasses bestræbelser.

Oliver har formået at bevare sin popularitet, fordi han har en utrolig evne til at justere sine budskaber i forhold til, hvor fødevaredebatten befinder sig (se bare hans krig mod sukker i 2016). På reolen i et hvilket som helst køkken i Storbritannien - og sikkert også de fleste steder i Danmark - kan du finde hans ansigt på en nedslidt kogebog, sikkert hvor han står sammen med en morter og en af der perfekte gulerødder, som stadig har toppe på. Jamie Oliver er allestedsværende, både konceptuelt og kommercielt.

Men der er en del af Olivers imperie, som er begyndt at vise svaghedstegn. Som avisen The Sun on Sunday skriver, skal hans kæde Jamie's Italian lukke restauranter på tværs af Storbritannien, da man har opbygget en gæld på 71,5 millioner pund (cirka 600 millioner kroner). Ifølge avisen skylder firmaet 30,2 millioner pund (cirka 250 millioner kroner) i overtræk og lån, og 400.000 pund (cirka 3,3 millioner kroner) til deres leverandører. Jamie's Italian har 37 restauranter i Storbritannien og 28 rundt omkring i verden, og avisen skriver, at de finansielle problemer vil resultere i 450 nedlagte stillinger.

Annoncering

Restaurantkædens kreditorer er blevet enige om en omstruktureringsplan, som vil igangsætte lukningen af 12 restauranter i Storbritannien, blandt andet i London.

"Vi er glade for, at vores kreditorer har vist overvældende støtte til vores forslag om at omlægge Jamie's Italian-restauranterne," sagde en talsmand for firmaet til MUNCHIES. "Vi arbejder hårdt for at sikre, at vores virksomhed kan klare sig på det nuværende marked og vi er sikre på, at den omstrukturerede forretning vil give gode muligheder for vækst og indtjening."

Talsmanden sagde, at det er "misvisende" når The Sun skriver om en gæld på 71,5 millioner pund. Ifølge firmaet har Jamie's Italian i øjeblikket en gæld på 47 millioner pund (cirka 394 millioner kroner), og tallet fra The Sun skal forklares på baggrund af fremtidige skatter, lønninger og husleje. Talsmanden e-mailede et overblik, som viser, hvem Jamie's Italian skylder penge til: 38 millioner pund skal betales til banken HSBC, mens ni millioner pund skal betales til "andre af Jamies virksomheder".

Fakta forbliver dog det samme: Jamie's Italian vil blive ramt af afskedigelser, og de bliver sikkert tvunget til at lukke restauranter. Men hvor gik det galt for den pålidelige kæde, som fandt sin plads på gågaden med carbonara til overkommelige priser?

"En af udfordringerne for Jamie's Italian er det stigende antal af konkurrerende restauranter, der også er drevet af kendiskokke, antallet af berømte kokke, der ejer og driver restauranter, og så er Jamie's Italian som brand måske en smule træt."

Annoncering

En af årsagerne kan meget vel være Storbritanniens beslutning om at forlade EU: Brexit. Sidste år lukkede Jamie's Italian-restauranter i Cheltenham, Exeter og Aberdeen, og Oliver skød skylden på den økonomiske usikkerhed, der fulgte i kølvandet på folkeafstemningen. Han udtalte: "Som enhver restauratør ved, så er markedet benhårdt, og post-Brexit har presset og uvisheden gjort det endnu hårdere at drive restaurant."

Man kan godt argumentere for, at det britiske restaurationsmiljø er nådesløst. Både med og uden Brexit i ligningen. Ifølge research foretaget af PWC har stigende leveomkostninger og teknologiske fremskridt som takeaway-apps gjort det sværere at drive en profitabel restaurant. Også selvom briterne spiser oftere ude end tidligere.

Da Olivers talsperson ikke var i stand til at fortælle mere om årsagen til problemerne med Jamie's italian, talte jeg med professor Michael Goodman fra University of Bournemouth, der har specialiseret sig i fødevaregeografi.

Aksel og Conrad er det danske tv-køkkens gudfædre

Goodman sagde: "Jeg tror måske, at en af udfordringerne for Jamie's Italian er det stigende antal af konkurrerende restauranter, der også er drevet af kendiskokke, antallet af berømte kokke, der ejer og driver restauranter, og så er Jamie's Italian som brand måske en smule træt."

Goodman ville ikke spekulere i, om det her er begyndelsen til enden for Olivers imperie. Han tilføjede: "Set i lyset af hvor meget [Oliver] er værd, hans kones tøjfirma, og hans evne til at genopfinde sig selv, er det alt for tidligt at lade gribbene cirkle omkring hans brand og imperie."

Oliver lader til at være en Decent Bloke™, og da han har arbejdet utrætteligt for at give os grammatisk tvivlsomt, omend charmerende instagramindhold og rigtig gode opskrifter på vegetarisk chili, ville en eventuel nedtur være et kæmpe tab for alle i den britiske restaurationsbranche. Det er måske ikke umiddelbart til at identificere en enkelt, klar årsag til, at kæden klarer sig dårligt, men da så mange spisesteder er tvunget til at lukke hver eneste uge på tværs af hele Storbritannien, er det måske mere et udtryk for det nuværende økonomiske klima i Storbritannien, end resultatet af Olivers mindskende relevans.

En ting er sikkert. En verden uden Jamie Oliver – hans tv-programmer, lettere mærkelige catchphrases og hans personlige vendetta imod Fanta – ville være en del mindre 'pukka'.