Derfor giver vi middag og et kys til pantsamlerne på Roskilde

Hvert år må Roskildes madboder producere et sted mellem 1000 og 1200 tons mad, så der er næring til det ølbowlende folk, når de løber tør for makrel. De seneste fire år har Det Runde Bord derfor været på Roskilde Festival for at indsamle overskudsmad fra festivalens mere end 100 madboder. Peter Haugelund er direktør for Det Runde Bord, og under festivalen står han i spidsen for cirka 120 frivillige, der konverterer madspild til måltider, som de sender ud til udsatte i hele Danmark. Sidste år blev det til cirka 35 tons overskudsmad, som de sendte videre ud til socialt udsatte på mere end 75 forskellige modtagesteder. Her fortæller Peter om Det Runde Bords indsats på årets festival, om de personlige omkostninger arbejdet har, og om hvorfor de i år har åbnet Café Pant, hvor de serverer varm kaffe og et måltid mad til festivalens pantsamlere. Første gang jeg var på Roskilde Festival, var jeg 12 år gammel. Jeg sad på Christianshavn sammen med en kammerat, og så hørte vi, at Bob Marley skulle spille. Så tog vi vores cykler og kørte hele vejen ned til festivalen og hoppede over hegnet. Undskyld Roskilde. Siden da har jeg været på Roskilde rigtig mange gange, og Det Runde Bord er faktisk født på Roskilde. Jeg plejer at sige at Det Runde Bord har to ben at stå på. Det handler om at reducere madspild, men vi har også et socialt ben. Det skal forstås på den måde, at vi redistribuerer overskudsmad fra store begivenheder og sender det videre til socialt udsatte på herberger, asylcentre og varmestuer. I 2009 arbejdede jeg på festivalen, hvor jeg byggede stader, og der mødte jeg en gammel veninde fra frivilligkantinen. Hun var i gang med at smide 50 kilo ost i en container. "Hvad laver du?" spurgte jeg. "Den er gået på dato, så den må jeg ikke servere." Jeg kiggede i containeren, og den var fyldt med mad. Jeg måtte gøre noget. Så jeg tog hjem, rengjorde min varevogn efter alle love og forskrifter, og så begyndte jeg at køre overskudsmad fra festivalen ud til forskellige herberger 1-2 gange om dagen.

Da festivalen åbnede officielt, overtog Roskilde Festival så selv det arbejde, og det var vel egentlig det, der startede deres egen indsats, som vi så overtog igen med Det Runde Bord i 2014. Min baggrund i byggebranchen gør, at jeg meget hurtigt kan regne ud, præcis hvor mange skruer, der skal til, når man skal bygge en terrasse. Så jeg tænkte: der er x antal mennesker på festivalen, og de spiser x antal måltider, og madspild udgør x procent. Vi måtte derfor kunne modtage x tons overskudsmad. Festivalens ledelse var noget skeptiske.

På fjorten dage fik vi samlet et hold. Jeg kan huske, at jeg hen imod slutningen af festivalen stod på læsserampen ved slagteriskolen på den anden side af motorvejen, hvor vi holder til, og tænkte: kommer der overhovedet noget mad ind? Det gjorde der. Vi endte med 25 tons, som vi fik kørt ud til socialt udsatte. Det var for fedt. I 2013 var det blevet til to-tre tons mad. Så det var overvældende. Siden da har vi været til stede på festivalen, og sidste år blev det til over 100.000 måltider. I tiden op til festivalen er arbejdspresset helt ekstremt. Hvis det ikke var fordi, at det her giver så meget mening for mig, var jeg sgu nok brudt sammen for længst. De seneste tre år har jeg stort set ikke haft nogen indtægt. Mine børn, min kæreste og mine kokke har betalt min husleje, for at jeg ikke selv skulle ende på et herberg. Men alle de materielle ting er fuldkommen ligegyldige for mig. Det er en gammel floskel, men det bliver så ligegyldigt, når man ved, at man rent faktisk gør en forskel, der er til at se og føle på. Det giver en helt speciel slags rus. Der er ikke nogen stoffer eller bajere, der kan afstedkomme den følelse og de gode fornemmelser, som man får af at lave det her.

Når man arbejder med overskudsmad, er det aldrig til at vide, hvad man kommer til at lave. Et år fik vi mange pomfritter, og sidste år fik vi 2,2 tons agurker. Man skal være virkelig fleksibel, men vi kan godt være en smule proaktive. Vi kontakter madboderne flere måneder før festivalen for at finde ud af, hvilke måltider de skal servere. Så fortæller vi dem, hvilke råvarer vi kan og ikke kan tage imod. Og så har vi en udviklingskok, der forbereder en kogebog med idéer til retter, vi kan lave, hvis vi for eksempel pludselig står med 800 kg hakket oksekød. I år ved vi, at der er en madbod, der har insekter på menuen, så hvis de pludselig står med et halvt tons fårekyllinger, de ikke kan komme af med, er vi forberedt på det. Det er jo gode proteiner.

I år har vi udvidet vores aktiviteter på festivalen. Vi har etableret en lille varmestue, hvor vi hver dag under festivalen mellem klokken 10 og 20 vil tilbyde et bad, et måltid mad og en kop kaffe til festivalens mellem 300 og 500 pantsamlere, der knokler løs i 16-18 timer dagligt. Det er folk med forskellige baggrunde og livshistorier. Det er danskere, afghanere, afrikanere og østeuropæere. Men én ting er sikkert: Befinder man sig i en situation, hvor man er nødsaget til ernære sig ved at samle flasker, så har man brug for lidt hjælp og lidt støtte. Der vil derfor også være nogle social- og sundhedsfaglige personer tilstede, der kan tilse dem og give dem et kys på kinden. Vi tilbyder dem altså et afbræk fra det hele. Det gør vi for at yde noget omsorg til nogle mennesker, der har forskellige udfordringer. Det kan være misbrugsrelateret, eller bare være relateret til arbejdets karakter. Men det er også for at skabe en dialog med de her miljøarbejdere, som de jo i virkeligheden er. Der burde være meget mere respekt omkring dem. Men de er jo ikke organiserede, så vi vil prøve at få en dialog i gang for at forbedre deres arbejdsforhold og deres adfærd på festivalen. Jeg tror, det vil vise sig at være en fordel for alle parter.