FYI.

This story is over 5 years old.

teknologi

Denne vandflaske har en indbygget tamagotchi der fortæller hvornår du er tørstig

Børn kan vælge mellem et større udvalg af virtuelle kæledyr, der lever i “Gululu Universet” og vokser i takt med, at dit barn drikker vand.

Det kan godt være, at 90'erne er et overstået kapitel, men du kan være helt sikker på, at der i sandhed ikke findes en bedre måde at få et barn til at drikke vand end ved at præsentere dem for det uægte barn af en vandflaske og en Tamagotchi. Det betyder selvfølgelig også, at selvsamme barn kan risikere at vågne op om morgenen blot for at finde deres elskede kæleflaske "død" på gulvet, på grund af barnets voldsomme uagtsomhed. Sådan noget kan sætte dybe skar i sarte barnesjæle, der vil følge det resten af livet. Men de gode nyheder er, at barnet vil være hydreret.

Annoncering

Det lyder sjovt, ikke?

De elskede digitale kæledyr er ellers ikke noget, man hører meget om i disse tider, men firmaet Bowhead Technology satser nu stort på den eller glemte dille. Virksomheden—der går efter at "forbedre børns fysiske og mentale helbred ved hjælp af avanceret teknologi, interaktive produkter og fængslende indhold"—har en målsætning om via Kickstarter at indsamle 100.000 dollar (ca. 665.000 kroner), der skal bruges til at finansiere deres flagskibsprodukt, Gululu Interactive Bottle.

A photo posted by Gululu (@mygululu) on May 25, 2016 at 9:48am PDT

Ifølge deres hjemmeside "kan børn vælge mellem et større udvalg af virtuelle kæledyr, der alle har deres egne unikke personligheder og historier". Kæledyrene lever i "Gululu Universet", og de vokser i takt med, at dit barn drikker vand. Forældre kan sætte mål for barnets indtagelse af vand, og der findes ovenikøbet en "skole-indstilling", så de digitale kæle-flasker ikke distraherer dem, når de er i skole. Og den indstilling kan hurtigt vise sig at være en god idé. Særligt hvis man tager i betragtning, hvor mange skoler der endte med at udstede forbud mod Tamagotchi'en.

Hvis forældre er forvirrede omkring hvor meget vand, deres børn skal drikke i løbet af en dag, er der altså hjælp at hente. Det kan Gululu-app'en nemlig fortælle dem.

Hver af flaskerne kommer med et display, en 'hjemme'-knap, indbyggede sensorer, wi-fi, og trådløs opladning—og kommer kun til at koste 89 dollar (ca. 600 kroner). Så slå til nu; prisen kommer nemlig til at stige til 99 dollar (650 kroner) inden længe.

Annoncering

For at opfordre eventuelle investorer til at spytte penge i foretagendet citerer Bowhead en undersøgelse fra Harvard, der fandt ud af, at god hydrering kan højne børns koncentration og deres kognitive evner.

Da MUNCHIES kontaktede Bowhead for at få en kommentar, udtalte firmaet følgende: "Dehydrering er et grundlæggende problem, som mange ikke har adresseret, og vi følte derfor trang til at oplyse om problemet og promovere sunde drikkevaner fra en ung alder. Vu fulgte op på den idé, vi lavede omfattende markeds research, og vi fandt ud af, at over 90 procent af forældre mener, at deres børn drikker for lidt vand. Gululu er vores løsning på det problem."

Når det kommer til parringen af spilelementer og noget så daglidags som nødvendigheden af at drikke vand, sagde Bowhead at, "flasken giver brugerne øjeblikkelig tilfredstillelse for noget så langsigtet som at drikke vand, lige som sundheds-apps giver øjeblikkeligt feedback og glæde for noget så langsigtet som motion."

Er Gululu så svaret på børnedehydreringsproblemet samtidig med genoplivelsen af noget så retro som digitale kæledyr, samlet i én og samme fornøjelige pakke? Eller vil fremtidens børn afvise den interaktive drikkedunk til fordel for et glas postevand og en iPhone?

Det vil tiden vise.