valentinsdag

Sådan planlægger du en romantisk date med dig selv

Hvorfor udsætte sig selv for noget så akavet som en første date, når man bare kan invitere sig selv ud?

af Alison Stevenson
14 februar 2018, 9:00am

Denne artikel er oprindeligt udgivet af MUNCHIES USA

Valentinsdag er over os, og hvad end man synes om det eller ej, så får man nærmest ikke smidt andet end påmindelser om det i hovedet i ugerne op til. Vi ved jo udmærket godt alle sammen, at det er fup designet til at fravriste os vores surt tjente penge, men det er ikke noget, der afholder reklamerne for funklende smykker, overdådige buketter med roser og lækker chokolade fra at vælte indover sendefladen. Du er velkommen til at ignorere valentinsdag, men den ignorerer ikke dig.

Det, jeg hader allermest ved valentinsdag, er, at den altid tvinger mig til at reflektere over mit eget kærlighedsliv. Når det kommer til store romantiske oplevelser, så har jeg ikke så mange at tænke tilbage på. Nu må du ikke tro, jeg er en gigantisk taber, men jeg er aldrig blevet inviteret ud på den helt store romantiske date. Jeg har aldrig haft en kæreste, der har inviteret mig ud på en fin restaurant. Her tænker jeg på den helt store restaurantoplevelse, hvor man skal have en elegant kjole på – eller i det mindste en ren kjole på. Et sted hvor jeg ville føle mig tvunget til at børste mit hår inden. Det er dog ikke udelukkende mine ekskæresters skyld. Jeg er både fattig og doven, og jeg foretrækker egentlig at spise en hurtig snack eller en china-box fra stedet rundt om hjørnet. Der kommer næsten aldrig andre kunder, og så får jeg altid ekstra lykkekager.

Men nu synes jeg, det er blevet et problem. Jeg er blevet ældre, og det er efterhånden pinligt, at jeg ved så meget om McDonald's hemmelige menu, mens jeg til gengæld ikke ved en skid om fransk kogekunst. Når folk beder mig om at anbefale gode steder at spise i Los Angeles, så er det min ambition at kunne nævne tre steder, som ikke er foodtrucks, der ligger ved siden af værtshuse, som jeg ofte frekventerer.

Nu er det på tide at tage skeen i den anden hånd. Det er på tide, at jeg tvinger mig selv til at udvikle mig som forbruger. Det skal være slut med at sætte Tinder-dates i stævne på brune værtshuse. Fra nu af vil jeg date som et rigtigt voksent menneske. Det skal foregå på en beværtning med rigtige tjenere, som har slips på som del af deres uniform. Også kvinderne.

Jalison-stevenson-on-date-night-alone

Forfatteren spiser alene på Little Dom's i Los Angeles. Alle billeder af Ben Karris.

Men allerede her møder jeg et problem. Jeg har ikke nogen dates planlagt. Mit kærlighedsliv er lige så tørt som Sahara. Den sidste fyr, jeg var sammen med, er flyttet til Thailand. Og hvad gør jeg så? Skal jeg virkelig blive hjemme og misse en mulighed for et ægte voksenøjeblik på en rigtig restaurant, bare fordi jeg ikke har en date? Op i røven med det. Hvorfor skal jeg bruge en mand til kurtisere mig, når jeg bare kan gøre det selv? Jeg har ikke brug for en partner til at bekræfte mig. Jeg kan sagtens underholde mig selv og være lidt romantisk på samme tid.

Det første skridt er at finde det rette sted. Jeg skal bruge en romantisk stemning og en fin restaurant, men ikke så fin, at jeg ikke har råd til at betale husleje i marts. Jeg konsulterede nogle af mine mest modne venner for at få et par tips til gode steder. En af dem anbefalede Little Dom’s i Los Feliz. Ikke alene er restauranten hyggelig og romantisk, men der er også flere af mine venner, som har set Ryan Gosling spise der. Solgt!

alison-stevenson-drinking-water

Jeg ankommer til Little Dom’s en lørdag aften iført en sort kjole, som jeg købte i forbindelse med en vens bryllup for nogle år siden. Jeg har sågar taget parfume og lidt sminke på. Klokken er ved at være 19, og restauranten er langsomt ved at blive fyldt op med gæster. Langt de fleste gæster ankommer parvist. De har tydeligvis valgt den traditionelle, kedelige form for dating. Værtinden spørger, om jeg har lyst til at sidde i baren, og jeg chokerer hende tydeligt, da jeg beder om at få et bord for mig selv. Jeg får et bord på fortovet foran restauranten. Jeg spekulerer på, om det er for, at jeg ikke skal virke alt for deprimerende på de øvrige gæster, men jeg er egentlig ligeglad. Det er varmt udenfor, og himlen er smuk. Det er meget romantisk. Der står to flakkende stearinlys på midten af mit bord. En tjener kommer ud for at tilbyde mig friskbagt kuvertbrød og vand. Han fjerner ved samme lejlighed det ekstra sæt bestik.

Efter at have inspiceret menuen beslutter jeg mig for at bestille det, der lyder mest eksotisk. Det bliver en agnolotti på sellerirod. Jeg aner ikke, hvad det er. Jeg konsulterer beskrivelsen igen, men ”med røget svampesugo og fiore sardo” siger mig ingenting. I stedet for at fiske min telefon op af tasken og google det, beslutter jeg mig for at tage overraskelsen i stiv arm. Hvis agnolottien viser sig at være en fiasko, får jeg i det mindste de grillede artiskokker til forret. Jeg bestiller ikke normalt forret, men det er en særlig anledning. Jeg har fortjent det. I samme ånd bestiller jeg en Moscow Mule, som serveres i det klassiske kobberkrus.

moscow-mule-little-doms

Mens jeg venter på maden, går det op for mig, at det bedste ved at være på date med sig selv er, at jeg slet ikke skal ud i akavet smalltalk med en kavaler. Modsat mange andre dates så skal jeg ikke hele tiden fokusere på, om jeg har det sjovt. Jeg skal ikke bekymre mig over, om jeg er seriemorder. Jeg kan lide den samme slags musik og de samme film, som jeg kan lide, og jeg behøver heller ikke frygte, at Sublime i virkeligheden er mit yndlingsband. Jeg slapper af i selskab med mig selv, jeg behøver ikke være bange for at sige noget dumt, som jeg misforstår. Jeg er sjov og udadvendt, når det er nødvendigt, men jeg behøver heller ikke være centrum for al opmærksomhed. Normalt synes jeg, det er akavet, hvis min date ikke siger noget, men med mig selv gør det ikke noget. Det føles helt okay. Jeg er faktisk den bedste date, jeg nogensinde har været ude med. Og så ser mine bryster bare perfekte ud i aften.

grilled-artichokes-little-dom

Da min agnolotti ankommer, bliver jeg positivt overrasket over, at den består af svampe, ost og pasta. Det er lækkert. Det er min citronmarinerede artiskok også. Mens jeg sidder og spiser, bliver jeg pinligt bevidst om, at jeg er alene. Parret ved siden af fører en dæmpet samtale, og jeg begynder så småt at frygte, at de taler om mig. ”Jeg fatter ikke, at hun sidder her og spiser alene. På en lørdag aften? Hvad er hendes problem? Er hun for usikker på sig selv til at lukke folk ind i sit liv? Det må være noget i den retning. Hun er sikkert et utroligt ensomt menneske, og jeg vil væde med, at hun ikke har gjort sit badeværelse rent i månedsvis.” Jeg ryster paranoiaen af mig ved at huske på, at folk grundlæggende er ligeglade med andre, når de er ude og spise. Mens jeg sidder og lytter i smug til en anden samtale, erfarer jeg, at et andet par har en hund, som er i terapi, fordi den er ”svært deprimeret”. Jeg er på ingen måde et ringere menneske end dem. Resten af måltidet forløber i ro og mag. Jeg nyder både stemningen og mit manglende selskab.

little-doms-agnolotti
alison-stevenson-enjoying-hot-date-night-alone

Mens jeg sluger den sidste sjat af min vodkacocktail og venter på regningen, reflekterer jeg over, hvor særlig en aften, det har været for mig. Jeg er stolt over mig selv for at turde gøre det. Jeg indser, at jeg ikke var nær så bange for at være alene, som jeg var for, hvordan andre ville dømme mig for det. Vi singler har det med at gå i panik over det stigma, der følger, når man er alene ude, men det er netop den frygt, der afholder os fra at have oplevelser, som gør os glade og tilfredse med vores liv. Når man siger til sig selv, at man skal vente med at gå på restaurant, til man har en partner, så bliver det bare sværere at være single. Det er det, jeg har lært i aften. Og ved du hvad? Jeg har tænkt mig at gøre det igen – sammen med en anden eller alene.