Artiklen er oprindeligt udgivet af Broadly USA
Kelli Dunham og Heather MacAllister mødtes – ”som alle queer personer gør” – til en queer-konference. Og der gik ikke lang tid, før de to forelskede sig i hinanden. Men kort tid efter fik Heather konstateret kræft. De to havde kun været sammen i et år, da Heather gik bort.
Videos by VICE
Kelli maler et portræt af Heather som en dominerende burlesque-danser – et menneske med en magnetisk personlighed, som vidste, hvad hun ville have og ikke var bange for at opsøge det. ”Jeg havde meget at give dengang,” husker Kelli, ”og hun var meget modtagelig”. Heather havde en type: kinky, buttede, maskuline queer-personer. Det opsummerede også den person, Kelli var, en tidligere nonne, genderqueer sygeplejerske, forfatter og komiker. Kelli fik Heather til at grine, som ingen anden kunne.
Da Heather døde, efterlod hun et par sider nedfældet på brevpapir med Kellis navn på. Det var ikke, som man måske kunne forvente, et langt og sentimentalt afskedsbrev. Det var derimod en liste med navnene på Heathers tidligere elskere. ”Jeg afkodede listen, fordi mit eget navn var anført med datoen for den første gang, vi havde sex,” husker Kelli.
I begyndelsen forstod Kelli ikke, hvorfor Heather havde efterladt hende den kryptiske besked. ”Jeg tænkte, okay, praler hun fra det hinsides?” Men med tiden gik gavens sande budskab op for hende. Det var et sikkerhedsnet – et udvidet queer-netværk, som kunne komme Kelli til undsætning i sorgen. Heather havde over årene opbygget et netværk af queer-venner på tværs af landet, og det var hendes plan, at Kelli skulle arve det.
Bisættelsesceremonierne for Heather blev afholdt i fem forskellige byer, og i takt med at Kelli mødte flere og flere af navnene på listen, fik hun også uddybet sammenhængen og det forhold, personerne havde haft til Heather. Når hun senere deltog ved konferencer eller var til comedyarrangementer, oplevede hun, at fremmede henvendte sig og sagde, ”Jeg kendte Heather”. Efter at have konsulteret listen kunne hun ofte konstatere, at deres navne var nævnt. Kelli mødte i alt 73 af personerne på listen, og nogle blev endda nære venner.
”Det er svært at sige, hvad hendes hensigt var, og jeg er ikke sikker på, at hun kunne forudse den følelsesmæssige rejse, vi alle blev kastet ud på. Det var heller ikke det, jeg havde forventet,” siger Kelli. ”Men udover, at hun ville hylde sine seksuelle bedrifter, tror jeg også, det handlede om mig; hun ville have, at den liste skulle komme mig til gavn”.
Men det var ikke bare det faktum, at alle personerne kendte Heather. Fordi Heather var tiltrukket af maskuline queer-personer, var der mange af personerne på listen, som havde de samme identitetstræk som Kelli. Ofte blev det grundlaget for nære venskaber og dybe forbindelser.
”Det har på mange måder været en livline for begge parter, når jeg bearbejdet sorgen sammen med andre maskuline queer-personer,” siger Kelli. ”Jeg er født i en kvindes krop, men har en maskulin identitet, og jeg har tit følt mig presset til ikke at vise mine følelser. Men det føltes, som om vi havde en særlig tilladelse til det, fordi vi var fælles om sorgen”.
Når Kelli talte med personer fra listen, sagde hun, ”Jeg græder, du må også godt græde”. Det skabte et helt særligt familiært forhold imellem dem.
”Det har givet mig nogle nye, intense maskuline venskaber, som jeg aldrig har haft før,” husker Kelli. ”Vi havde en ting til fælles og i forsøget på at passe på hinanden, skabte vi en stærk forbindelse”.
I første afsnit af Broadlys podcastserie Queerly Beloved kan du høre Kelli og en af personerne fra Heathers liste fortælle historien om, hvordan de fandt hinanden gennem sorgen over tabet af Heather.
