Danmark får sit første monument, der forestiller en sort kvinde

I 1882 ankom en sort kvinde ved navn Mary Thomas til København. Hun var omkring 40 år og havde ledt en stor arbejderopstand på den danske koloni St. Croix. En opstand, som havde kostet omkring 60 sorte arbejdere, to soldater og en plantageejers død. Mary blev ført til Kvindefængslet på Christianshavn – der, hvor Lagkagehuset ligger i dag – for at afsone den livstidsdom, som hendes rolle i oprøret havde kostet hende. På Jomfruøerne blev hun dengang som nu hyldet som en af de store oprørsledere, veje er opkaldt efter hende, musikvideoer refererer til hende, og øens børn lærer om Queen Mary i skolen.

Mens i den danske historieskrivning er hun – og andre oprørsledere, som kæmpede mod den danske kolonimagt – stort set fraværende. Det vil den danske kunster Jeannette Ehlers og hendes kollega fra Jomfruøerne, La Vaughn Belle, nu forsøge at lave om på. Den 31. marts afslører de deres syv meter høj skulptur, der bærer titlen I Am Queen Mary.

Videos by VICE

“På Jomfruøerne bliver man opfostret med Queen Mary på samme måde, som vi bliver opfostret med H.C. Andersen. Det er en del af deres dna. Hvorimod vi intet kendskab har til hende i Danmark,” siger Jeannette Ehlers, der selv har caribiske rødder. ”En ting er, at vi næsten aldrig hører om vores fortid som kolonimagt, men at vi så overhovedet heller ikke hører om de modstandskræfter, der var mod Danmark, er en anden ting. Det er den utroligt vigtige dimension, vi håber, at åbne op for.”

Selve skulpturen forestiller en kvindeskikkelse, der sidder i en stor tronelignende stol, men i stedet for at holde et scepter og en stav, som kendetegner kongelige, holder hun en fakkel og en sukkermachete, som var de våben, de sorte arbejdere brugte under opstanden i 1878. Men skulpturen refererer også til nyere tiders oprørsbevægelser. For eksempel er stolen, som Mary-figuren sidder på, en henvisning til et ikonisk billede af den afro-amerikanske revolutionær og medstifter af Black Panther Party, Huey Newton. På billedet sidder han i en påfuglestol og holder en riffel i den ene hånd og et spyd i den anden. Derudover referere skulpturen også til den helt nylige Black Lives Matter-bevægelse i USA.

”Det er den oprørsånd, som skulpturen refererer til, og Queen Mary er ligesom et symbol på alle de her oprør, som kom både før og efter hende.”

En 3D-printet prototype af skulpturen, som blev vist i udstillingen Stop Slaveri! på Arbejdermuseet i efteråret 2017. Foto: Arbejdermuseet

Det oprør, som Mary Thomas ledte sammen med tre andre kvinder, bliver kaldt Fireburn-opstanden og fandt faktisk sted, efter at de slavegjorte på De Dansk-Vestindiske Øer var blevet erklæret frie. Det blev de den 3. juli 1848 i forbindelse med et andet oprør, men de sorte arbejdere fortsatte med at leve under slavelignende forhold, og derfor mobiliserede de sig i 1878 i kampen for bedre arbejdsforhold og højere løn. Hvad der startede som en fredelig demonstration, udviklede sig hurtigt til en blodig kamp og store dele af byen brændte ned. Som straf blev 12 personer henrettet og 39 idømt lange fængselsstraffe, hvoraf fem var på livstid. Det gjaldt blandt andet de fire ”dronninger” Mary, Agnes, Mathilda og Suzanna, som blev ført til København for at afsone deres straf.

Der er ingen, der ved, hvordan Mary Thomas så ud, så den skikkelse Queen Mary antager i Jeannette Ehlers og La Vaughn Belles værk, er lavet ved at 3D-scanne de to kunstneres kroppe og derefter blande dem sammen til en ny kvindefigur.

”Jeg har arbejdet med at blande kroppe før, og da det her er et brobyggerprojekt, synes jeg også, at det var en god ide her,” siger Jeannette Ehlers, der beskriver projektet som en hybrid mellem kroppe, nationer og narrativer. “Og vi ved jo ikke, hvordan Queen Mary så ud, så nu har vi skabt et bud på en kvinde, som kunne være hende. Hun er vores fælles afkom.”

Selve fundamentet for skulpturen er skabt af koraller fra havet ud for St. Croix, som slavegjorte i gamle dage skar fri af havet, og som mange historiske bygninger på øen er bygget af.

I 2016 forærede Jomfruøerne Danmark en folkegave, som skulle minde os om vores fælles kolonifortid. Skulpturen, Freedom, forestiller en mand, der blæser i en konkylie, og symboliserer de slavegjortes oprør og kamp for frihed. Der findes identiske eksemplarer af skulpturen på hver af de tre øer, som engang udgjorde De Danskvestindiske Øer. Det er dog endnu ikke lykkedes den danske stat at finde en permanent placering til gaven. Lige nu befinder den sig på Arbejdermuseet, men kun frem til den 2. april, hvorefter dens videre skæbne er ukendt. Freedom, der er skabt i 1998 af kunstneren Bright Bimpong, kunne være blevet det første offentlige monument over kolonitiden i Danmark, men nu ser det altså ud til at Jeannette Ehlers og La Vaughn Belles selvfinansierede skulptur kommer op til at overhale den. Det vides dog heller ikke, om den bliver permanent.

Indtil videre kommer I am Queen Mary til at stå foran Vestindisk Pakhus, hvilket Jeannette Ehlers er meget tilfreds med, da værket dermed både kan gå i dialog med historien, som handler om Danmarks fortid som kolonimagt, men også med kunsthistorien, eftersom pakhuset i dag rummer gipsafstøbninger af den vestlige kulturhistories mest berømte skulpturer. Og I Am Queen Mary kommer til at stå ved siden af den vel nok mest kendte af dem alle, nemlig Michelangelos David.
”Det er på tide, at han får en makker, som taler til noget andet. Selvfølgelig går vores skulptur i dialog med renæssancen og alle de her hvide skulpturer. Og det er jo også en dialog med kunsthistorien generelt, hvor hele den sorte kulturhistorie er blevet udelukket.”

De to kunstnere og Queen Mary. Foto: Michael K. Wilson

Queen Mary kommer til at stå som ene sorte kvinde blandt Københavns mange hvide og især mandlige skulpturer og statuer, og udover at den bidrager med noget nyt til vores fælles historiefortælling, så mener Jeannette Ehlers også, at den spiller en vigtig rolle i forhold til at have en mangfoldig repræsentation i byrummet.

”Nu får sorte og brune mennesker et sted nu, hvor de kan se sig selv repræsenteret på en positiv måde. Det giver et sted til ikke-hvide til at føle sig set og hørt, samtidig med at skulpturen forhåbentlig kan vække både hvide og sortes menneskers nysgerrighed overfor historien.”

Monumentet afsløres lørdag den 31. marts klokken 13 på Toldbodgade 49 i København. Læs mere om selve eventet her.