Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt fik for nylig en vis mediebevågenhed, da hun udtalte til Danmarks Radio, at hun gik ind for en afkriminalisering af hårde stoffer. Udmeldingen kommer efter, hun og en række partifæller har været en tur på Vesterbro og mødt nogle af de mest udsatte stofbrugere.
”Jeg vil gerne se nogle andre modeller med sociale sanktioner i stedet, så vi kan hjælpe misbrugerne den rigtige vej i stedet for at straffe dem,” udtalte hun.
Videos by VICE
Opmærksomheden gik ikke så meget på selve udmeldingen – flere og flere politikere indser det håbløse i at fortsætte den fejlslagne stofpolitik, vi har haft siden 60’erne – men på afsenderen – DF.
Liselott Blixt er dermed den seneste stemme i det voksende kor af magthavere, som tidligere har været fortalere for strengere straffe, men som nu ser muligheder i en politik, der minder om den succesfulde portugisiske model, hvor besiddelse til eget forbrug ikke straffes.
Sundhedsordføreren er dog ikke videre meddelsom i telefonen og ønsker ikke at uddybe, hvordan hun forestiller sig, at en dansk afkriminalisering skal se ud i praksis.
”Jeg vil ikke udtale mig om sagen, før jeg har talt med min gruppe. Hvis jeg går ud og siger én ting, og en retsordfører siger noget andet, kan jeg risikere, at det fastlåser situationen, og så får jeg ikke det her igennem. Det ville være ærgerligt.”
Vi må altså vente til folketingsgruppens sommermøde i august, før vi kan få et klart svar. Uanset hvad tyder hendes udmelding dog på, at der blæser nye vinde i DF.
Er din udmelding et udtryk for, at partiet går ind for en blødere kurs over for stofbrugerne?
”Jeg gør,” siger hun. ”Men jeg ved endnu ikke, om jeg kan få resten af gruppen med, og derfor vil jeg gerne vente med at tale om alt det her, til vi har vendt det internt på vores gruppemøde.”
Blixt gør til gengæld klart, at hun ikke vil gøre det “straffrit” eller “nemt” at tage stoffer. Hun mener heller ikke, at stoftest er en god idé.
“Vi er ikke interesseret i, at flere tager stoffer. Vi vil have dem til at holde op med det. Derfor vil vi ikke have nogle initiativer, der letter processen.”
På dét punkt er hendes holdning uændret. I et interview i VICE i 2017 gjorde hun det klart, at Dansk Folkeparti ikke vil bruge oplysningskampagner om stoffer til at minimere risikoen ved at tage stoffer:
“Hvis vi begynder at oplyse om, hvordan vi tager stofferne bedst, så er det det samme som at sige, ’bare gør det!’, og det er bestemt ikke noget, vi går ind for. Det kommer til at virke som en blåstempling. Vi ved, at flere tager stoffer, men derfor skal vi ikke nødvendigvis gøre det mere sikkert. Man skal lade være med at tage stoffer, og vi skal advare imod det. Vi skal have mere kontrol ved grænserne og have strengere straffe på området,” sagde hun dengang.
Mere
fra VICE
-

TORONTO, ONTARIO – SEPTEMBER 29: Alice Cooper performs at Budweiser Stage on September 29, 2025 in Toronto, Ontario. (Photo by Jeremychanphotography/Getty Images) -

Screenshot: Shudder's YouTube -

Photo by Daniel Boczarski/Getty Images

