Danske pædagoger kan være med til at afværge fremtidens #MeToo

Den man tugter, elsker man. Det ved ethvert barn. Det er sådan noget, forældre og pædagoger godt kan lide at sige, men det er på mange måder et absurd udsagn. For det første er det jo egentlig noget, man siger for at skræmme børn fra at drille hinanden, for hvis de river hinanden i håret, kunne det jo tolkes, som om de kan lide hinanden. Hvilket, underforstået, er mægtig pinligt. Derudover er det en dum ting at sige, fordi det skaber en ide om, at fysisk grænseoverskridende adfærd kan være tegn på romantisk interesse.

I forbindelse med diskussionen om #MeToo hører man ofte mænd sige noget a la, ”nu kan man jo ikke længere flirte med kvinder uden at risikere at blive anklaget for #MeToo”. Der er også flere kvinder, der har forsvaret mænds ret til at flirte, blandt andre de 100 franske kvinder med Catherine Deneuve i spidsen, der skrev et offentligt brev til forsvar for den ret. Og i Danmark har Pia Kjærsgaard blandt andet bakket op om det synspunkt og sagt, at der skal være plads til ”det lille spil” mellem mænd og kvinder.

Men hvad er det egentlig, der stikker under her? For ideen om, at det nu bliver svært for mænd at flirte, er funderet i antagelsen om, at det er manden, der skal tage initiativet i flirten. Og kvinden, der passivt skal sidde og afvente hans move. Det er noget, vi har lært helt fra barns ben, hvor vi har set Tornerose, Askepot og Snehvide blive kysset på deres kolde afventende læber af en handlekraftig prins, der kommer ridende ind fra højre.

Så spørgsmålet er, om de her kønsroller, hvor drengene forventes at være den udfarende part, og kvinden forventes at tage pænt imod, kan være en del af forklaringen på #MeToo? Det mener Cecilie Nørgaard, der er kønssociolog og stifter af Mangfold, som blandt andet står bag Prismecertifikatet, der gives til børnehaver, som arbejder kønsbevidst.

“I de fleste miljøer er viden om og tilgang til køn baseret på hverdagsforståelser – og disse er som oftest stereotype. Det betyder, at mange drenge lærer, at ‘den, du elsker, tugter du’, eller hvad man sagde i gamle dage. Mange piger lærer derimod den anden side af samme mønt: ‘Han slår dig eller overskrider dine grænser på andre måder, fordi han godt kan lide dig’,” siger Cecilie Nørgaard.

Hun mener, at de kønsroller, som børn lærer fra en tidlig alder, kan tænkes at have betydning i forhold til de mange eksempler på – bevidst eller ubevidst – grænseoverskridende adfærd, som #MeToo har afdækket. ”Grundlæggende handler #MeToo om traditionel patriarkalsk hierarkisering og magtmisbrug, en reproducering af gammeldags kønssocialisering, hvor nogle maskuliniteter endnu ikke har opøvet empati, forståelse for egen formåen og andres grænser og gensidig respekt.” Cecilie Nørgaard mener derfor, at løsningen på problemet ligger ligefor: Professionelle, som arbejder med børn og unge, skal vide mere om køn, så de ikke blindt videreformidler stereotype forestillinger om, hvordan drenge og piger er.

“Når der er en forventning om, at børn, der ses som drenge, skal være mere frembrusende, og at de bliver set som ’rigtige drenge’, hvis de er grænseoverskridende, så har det en helt klar kobling til #MeToo” – Luis Lisa Rasmussen, underviser på pædagoguddannelsen i Hillerød.

Og det er faktisk et område, der er kommet øget fokus på de senere år. I 2014 blev det besluttet fra politisk hånd, at pædagoger skal have viden om køn, seksualitet og mangfoldighed, og der blev indført et obligatorisk modul af seks ugers varighed på pædagoguddannelsen om netop det. Her lærer de studerende blandt andet, hvordan de som pædagoger er med til at forme børnenes opfattelse af, hvordan folk med henholdsvis penisser og kusser forventes at opføre sig. Også overfor hinanden. For hvis ikke pædagoger er bevidste om det, risikerer de at lære børnene nogle uheldige fortællinger – såsom at piger er passive prinsesser, og drenge er handlekraftige superhelte – som kan få negative konsekvenser senere i livet, siger Luis Lisa Rasmussen, der underviser på pædagoguddannelsen i Hillerød.

”Når der er en forventning om, at børn, der ses som drenge, skal være mere frembrusende, og at de bliver set som ’rigtige drenge’, hvis de er grænseoverskridende, så har det en helt klar kobling til #MeToo. For de forventninger, vi har til børn, er selvfølgelig noget, der har betydning for, hvad de bliver til som voksne,” siger Luis Lisa Rasmussen, som netop har afsluttet et pilotprojekt i en børnehave, hvor pædagogerne gerne ville blive mere bevidste om, hvordan de arbejdede med køn. En af de ting, som Luis Lisa Rasmussen og personalet i børnehaven observerede, var, at børnene havde det med at dele sig op i drenge og piger, når de legede selv, og mens drengene gik i tumlerummet, legede pigerne med dukker. Pædagogerne tog initiativ til at lege på tværs af køn, men her var det aldrig dukkerne, der kom frem.

”Det viser jo noget om, hvem man mener, det er vigtigst at lære empati og omsorg. For det er noget af det, man lærer ved at lege med dukker,” siger Luis Lisa Rasmussen. Pædagogerne i børnehaven havde altså en forventning om, at pigerne i børnehaven godt gad at lege far, mor og børn – en leg, som træner børns evne til at udvise empati og omsorg for andre – men det forventede de ikke, at drengene gad.

Til gengæld forventes der ofte en masse andre ting af drenge, fortæller Luis Lisa Rasmussen. ”Forventningen til ’en rigtig dreng’ er, at han skal være hårdfør og ikke græde, hvis han falder, og ikke i så høj grad træne det der med at snakke om følelser.”

Studier i Sverige har vist, at pædagoger ofte forventer, at piger er i stand til at forstå længere og mere indviklede årsagssammenhænge, såsom ’Hvis du træder på blomsterne, så dør de, og det er rigtig synd, så det må du ikke gøre,’ hvorimod drengene bare får en ordre om at lade være. ”Man har en forventning om, at drenge ikke kan koncentrere sig i så lang tid ad gangen, som piger kan. Men hjernen er jo plastisk, så hvis man øver de her ting og i højere grad taler om følelser med folk, man ser som drenge, så vil deres hjerne også automatisk blive bedre til det,” siger Luis Lisa Rasmussen.

Det handler altså om, at voksne skal blive klar over, hvilke forestillinger de selv har om, hvad det vil sige at være dreng og pige. Eller mand og kvinde. For hvis man ikke er bevidst om sine egne fordomme og stereotype forventninger, risikerer man at give dem videre til næste generation. Og vi skulle jo gerne blive klogere af #MeToo.