Danskere, der deler navn med en kendt, fortæller, hvordan det er at dele navn med en kendt

Overvej, hvis du hed Peter Lundin. Eller Sydney Lee. Eller var en af de cirka 100 danskere, der hed Christian Eriksen, før Christian Eriksen hed Christian Eriksen. Dit navn er dit eget. Men tænk, hvis du skulle høre på de samme lamme jokes, hver gang du præsenterede dig selv, eller blev overfaldet af opkald, tweets og Facebook-beskeder, hver gang din kendis-navnefælle gjorde noget kontroversielt i dit navn.

For at kaste lys over dette ellers alt-for-sjældent-belyste problem ringede vi en masse mennesker op, der deler navne med offentlige personer, for at høre, hvordan det er at gå gennem livet som for eksempel en Pia Kjærsgaard, når man ikke er the Pia Kjærsgaard.

Vi har talt med en Anders Fogh, en Anja Andersen og en Poul Krebs plus flere, der også deler navn med en kendt. (Vi fik også fat i blandt andre en Brian Sandberg, en Yahya Hassan, en Peter Lundin, en Simon Jul med to u’er og både en Katja K(nudsen) og en Susanne La Cour, men ingen af dem ønskede at udtale sig.)

Anders Fogh, 30, Aalborg

Det fylder meget i andres hoved, men ikke i mit. For mig er det bare et navn, mit navn, som jeg ikke selv har haft lyst til at ændre. Folk er ikke specielt underholdende, når de laver små jokes om det. Jeg får oftest et eller andet at vide med, at jeg er kønnere eller mere menneskelig end ham.

Jeg laver stand-up ved siden af mit arbejde og plejer selv at sige, at jeg forhåbentlig er sjovere end ham. Alle steder, jeg tager ud, forventer de Anders Fogh-jokes. Folk tror, at det er et kunstnernavn. Jeg vil jo også snakke om andet. Men jeg forstår jo også godt, at det lyder sjovt. En af mine gamle jokes indledte jeg også med, at “det jo vil svare til at være familieterapeut og hedde Peter Lundin.” Lidt svært at blive taget seriøst. Jeg har mest udnyttet det ved, at folk ikke glemmer det igen.

Man bliver hurtigt sat op imod ham. Jeg arbejder som portør på Aalborg Sygehus, og jeg måtte fjerne mit efternavn fra mit navneskilt efter tre måneder. Jeg kunne ikke magte det til sidst. Alle, jeg snakkede med, brugte det som indgangsvinkel, og det flytter ligesom fokus fra arbejdstonen.

Jeg blev nægtet at komme på Facebook to gange. Det tog mig en måned at få oprettet min personlige profil tilbage i 2008. Jeg måtte bekræfte, hvem jeg var over for Facebook med tre-fire ansøgninger og billedlegitimation, fordi de ville sikre sig, at jeg ikke var ude på at krænke Anders Fogh Rasmussen. Det morer mig, når folk spørger, om jeg er i familie med den “rigtige” Anders Fogh. Er jeg så den falske?

Jeg har det bedre med ham, nu hvor han ikke er i fokus. Da han var statsminister, tog jeg afstand fra ham. Dengang var jeg selv stadig ved at finde mit eget politiske standpunkt, og folk gik ud fra, at jeg støttede ham, bare fordi vi hed det samme. Jeg synes, han er dygtig nok i sit arbejde, men jeg er ikke nødvendigvis enig med ham.

Pia Kjærsgaard, 53, Silkeborg

Det er mit mellemnavn, som jeg har efter min farmor, og det har jeg det fint med at hedde. Jeg er jo ikke så gammel som hende, og jeg er ikke i familie med hende. Hun er fra Sjælland. Og min farmor kom fra Odder.

Der var en periode, hvor fremmedarbejdere ringede mig op og var ubehøvlede over for mig. De gjorde det, fordi de følte sig trådt på, og det kan jeg selvfølgelig godt forstå, men de har jo ikke været særligt grundige i deres research, når de har haft ringet mig op. I sidste ende var det mig, der fik dem til at lægge på. Jeg truede dem med bål og brand og med melde dem til politiet, hvis de blev ved med at ringe mig op. Da hun gik af som formand, stilnede det af.

En god ting ved at hedde Pia Kjærsgaard er, at hvis folk ikke kan stave mit navn, så siger jeg bare, at det er ligesom hende fra DF. Jeg har det fint med hende. Hun har nogle fine holdninger. Jeg stemte på hende, da hun var politiker.

Muhammad Ali, Brønshøj

Det er mit navn. Jeg er glad for det. Én gang ud af 1000 er der måske nogen, der siger, “det er det, ham bokseren hedder”. Jeg ser ikke boksning. Jeg interesserer mig slet ikke for sport.

Jeg har min egen personlighed og er ikke en bokser.

Jørgen Leth, 65, Esbjerg

Det er mest omkring Tour de France, at jeg hører noget for det – “Nårh, jeg troede du var i Frankrig,” eller noget i den stil. Det er som regel ikke noget, jeg studser over. Det er ikke så sjældent et efternavn. Eller fornavn, i min årgang. Jeg er altid fri for at stave mit navn.

Han er gennemgående en populær person, der nyder pæn respekt alle steder. Han er en dygtig fyr. Meget kompetent.

Det sker i bølger, at folk tager fejl af mig og ham. Der kan godt være nogle skoleelever en gang imellem, der er ved at lave en skoleopgave og ringer mig op. Så siger jeg, at de nok ikke helt har fået fat i den rigtige, og at ham og jeg nok er meget forskellige. Det er ikke noget, jeg bliver sur over. Sådan er det bare.

Jeg er engang blevet ringet op af Radio24syv, da han udgav Mine helte, fordi de ikke kunne få fat i den “rigtige”. Men vi er alle sammen rigtige.

Poul Krebs, 69, Nyborg

Der er kvinder, der sender mig kærlighedsbreve og små malerier, hvor de krænger hjerterne ud til mig. Det var noget, der så småt begyndte for fem-seks år siden. Jeg modtager nok 10-15 ting om året. Jeg får også henvendelser fra flere spillesteder, der vil have, at jeg skal komme ud og spille. Aarhus Studenterrevy ønskede min tilstedeværelse på et tidspunkt. Jeg spiller i et big band, så der laver jeg indimellem noget sjov og siger, “det vil jeg gerne. Vi kommer 15 mand.” Så bliver der tavst i den anden ende.

Vi er to i landet, der hedder Poul Krebs ifølge Danmarks Statistik. Det har altid været sjovt, selv om jeg har heddet det længst. Jeg synes da, at hans musik er udmærket, men det er ikke det, jeg går efter. Jeg mere til er jazz og klassisk.

Poul Krebs fra Aarhus har åbenbart også et spillested på Samsø, og man kan åbenbart leje det. Og han har vist lejet det ud gennem Lauritz.com. Jeg fik i hvert fald en henvendelse fra Lauritz.com om, at det havde været lejet ud, hvor de ville vide, hvilken konto de skulle overføre pengene til. Så sagde jeg, at det måtte de da gerne, men at det var der nok en, der blev lidt ked af.

En gang imellem får jeg henvendelser fra unge, fulde mennesker, der skriger af mig, at min musik er dårlig og skælder mig ud. Man kan høre, at der er støj i baggrunden. Men det er let at komme ud af og ikke noget, der påvirker mig overhovedet. Jeg kan jo bare lægge på. Men jeg tror, at kendte mennesker skal stå model til rigtig meget.

Anja Andersen, 38, Arnum

Jeg kender hende ikke personligt, men synes, hun er dygtig. Hun er lesbisk og også en lille hidsigprop. Jeg er ikke selv til piger, og hvis du spørger mig har jeg en ret lang lunte…selv om mange andre nok vil sige, at jeg har et iltert temperament. Nogen i kredsen ved jo bare lige, hvilke knapper man skal trykke på. Hvis jeg så bliver arrig, kan det godt blive sådan noget med, at “det må ligge til navnet”.

Jeg har også spillet håndbold selv, så det var der et eller andet sjovt ved. Ikke på højt niveau – jeg var ikke så dygtig som hende. Men når jeg er et sted, hvor man skal vise sit ID, kommer den altid automatisk: “Spiller du også håndbold?” Jeg plejer altid bare at svare, “Det gjorde jeg engang. Men i dag fungerer jeg nok bedst som bold.” På grund af min størrelse.

Jeg kan huske i mine yngre år, hvis jeg havde en god og tæt veninde, så jokede folk altid med, at jeg var lesbisk. Det gik mig lidt på. Det var træls.

Kurt Westergaard, 73, Rødby

Jeg har sgu ikke tegnet de tegninger. Lige da de var kommet frem, var der hele tiden folk, der ringede, som troede, at jeg havde tegnet dem. Det var irriterende med alt det ringeri, og der var mange udlændinge, der løbende ringede og truede mig. Det var ret ubehageligt. Man ved aldrig, hvad de kan finde på, sådan nogle. Hvis der lige pludselig havde stået nogen uden for gangdøren… Og dem har jeg slet ikke gået op i, de tegninger der.

Jeg havde politiet ind over, fordi jeg blev truet, og pressen og fjernsynet var her også. Men det er længe siden. Det er stilnet af nu og er ikke noget, jeg skal høre for længere.