De 14 mest langt ude ting Donald Trump åbenbart tror på

Donald Trump si gura lui

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA

Hvis du har været vågen mellem 2015 og i dag, så er der en ret stor chance for, at du allerede er klar over, at Donald Trump har nogle rimelig uortodokse holdninger. Her taler vi ikke om udtalt racisme eller den åbenlyse korruption, der præger hans regering – vi taler om de dele af hans verdenssyn, der bare er helt igennem langt ude. Sådan noget som, at han hader hajer, fordi de er “afskyelige væsener,” og at han ifølge Stormy Daniels engang udtalte: “Jeg vil donere penge til stort set alt, men den eneste haj-organisation, jeg vil donere penge til, er dem, der lover at udrydde alle hajer.”

Videos by VICE

Det har ikke ændret hans bizarre opfattelse af tingene, at han er blevet den mest magtfulde person i verden. I et interview for få dage siden påstod Trump, at “hvis man skal købe en pakke corn flakes, skal man have vælgerkort med.” Trumps manglede viden om, hvordan man køber dagligvarer, er et sørgeligt billede på, hvor lidt de rige og berømte ved om den verden, os almindeligt dødelige bor i – Trumps gode ven Tom Brady smagte sit første jordbær som 40-årig, Hillary Clinton har ikke siddet bag rattet i en bil siden 1996, og adskillige berømtheder tror oprigtigt, at jorden er flad.

Men lige gyldigt hvor lave forventninger vi har til Trump, er han nu engang præsident i USA, og det kan godt være virkelige skræmmende at tænke over, hvad han går rundt og tror på. Så lad os tage på en lille rejse gennem de mest fucked og idiotiske ting som lederen af det mest magtfulde militær i verden helt seriøst tror på.

1. Du skal bruge ID for at købe corn flakes

I et interview med Daily Caller snakkede Trump om en af hans store kæpheste: Snyd med vælgerregistrering. “Hvis du køber en pakke corn flakes, skal du have et vælgerkort,” siger præsidenten. “De prøver at udskamme folk ved at kalde dem racister eller andre øgenavne, når de siger, at de vil registreres som vælgere. Men det er meget vigtigt, at man får sig et vælgerkort.”

Et almindeligt menneske, der besøger supermarkedet hver uge, ved selvfølgelig, at det med corn flakes ikke er rigtigt. Men hvordan skulle Trump vide det? Han er født rig, så måske har han aldrig nogensinde sat sine ben i et supermarked.

2. Motion opbruger kroppens begrænsede energi

“Han betragter motion som en afsporet en handling – og bruger argumentet, at en person, (ligesom et batteri) er født med en finit mængde energi,” kunne the New Yorker fortælle i 2017. Og i en biografi om præsidenten står der:

Efter college droppede Trump stort set alle former for atletiske interesser og endte med at se den tid, man bruger på sport, som spildt tid. Trump mente, at kroppen var som et batteri, der havde en begrænset mængde energi, som motion opbrugte.

Behøver jeg overhovedet at modbevise den?

3. Unge mennesker betaler 80 kroner om året for sundhedsforsikring

Selv om han i løbet af valgkampen lovede sundhedsforsikring til alle, har Trump kun gjort det dyrere for almindelige mennesker at få en forsikring. Måske hænger det sammen med, at han ikke aner, hvad sundhedsforsikring egentlig koster for den gennemsnitlige amerikaner. I et interview med New York Times sagde han: “Du er 21 år gammel, du kommer ud på arbejdsmarkedet, og du betaler 80 kroner om året for forsikring, og når du er 70 år gammel, får du en fin ordning.” Men faktisk koster forsikring omkring 600 kroner om måneden for unge mennesker.

4. Asbest ville have reddet World Trade Center

Jeg tager ikke pis på dig – i 2012 tweetede Trump: “Hvis ikke, vi havde fjernet den utroligt brandsikre asbest og erstattet den med lort, der ikke virker, ville World Trade Center aldrig være brændt ned.”

5. Det er mafiaens skyld, at vi tror, asbest er en dårlig ting

Ifølge Politico påstår Trump det følgende i sin bog, The Art of the Comeback:

Jeg mener, at hele bevægelsen mod asbest var anført af mafiaen, for det var ofte virksomheder med forbindelse til mafiaen, der stod for at fjerne asbesten. Der blev lagt stort pres på politikerne og som sædvanlig bukkede de under.

6. Miljøvenlige elpærer forårsager kræft

7. Det er dårligt at sove

Trump har ofte pralet af, at han kun sover omkring fire timer hver dag, og det kan man ærlig talt godt se. “Sov aldrig mere end højest nødvendigt,” skrev han i sin 2004-bog, Think Like a Billionaire. “Jeg sover normalt omkring fire timer hver nat… Og det giver mig en konkurrencemæssig fordel. Jeg har succesfulde venner, som sover ti timer hver nat, og jeg spørger dem: ‘Hvordan kan du konkurrere med folk som mig, hvis jeg kun sover fire timer? Det kan sjældent lade sig gøre.”

8. “Email er for tøsedrenge”

I Think Like a Billionaire advarer Trump os også imod den onde teknologi som et slags varsel om en af de platforme, han har brugt allermest siden 2015.

“Vær ikke afhængig af teknologi,” råder Trump. “Hvis du har noget vigtigt at sige, så kig personen ind i øjnene og sig det. Og hvis du ikke kan være der fysisk, så ring til dem, så de kan høre på din stemme, at du mener det. E-mail er for tøsedrenge.”

Jeg håber Trump husker på sit eget råd, næste gang han går på Twitter.

9. Vacciner forårsager autisme

I en republikansk debat i 2015 sagde Trump: “Jeg går fuldstændig ind for vacciner,” men ikke desto mindre kom han bagefter med følgende forkerte oplysninger om dem:

“Du tager en smuk, lille baby, og så pumper du – altså det ligner jo en sprøjte, man skal bruge til en hest og ikke et barn – og vi har så mange tilfælde blandt folk, der arbejder for mig, bare her den anden dag. Et to år gammelt barn skal have sin vaccine og ender med en frygtelig feber en uge efter, så bliver det meget, meget syg, og er nu autist.”

10. Vindkraft er skidt, fordi det dræber fuglene

Som vi ved er Trump ikke fan af miljøvenlig energi. Bare se på de her kloge ord om vindmøller:

I modsætning til mange af Trumps holdninger er det her i det mindste en myte, der nyder en vis udbredelse, men det er stadig en myte. Fugle, der dør på grund af vindmøller, er et forholdsvis sjældent fænomen.

11. Det er forfærdeligt at give håndtryk

Trump er meget bange for bakterier, og har sagt, at “noget så simpelt som et håndtryk” er “barbarisk” og “en forbandelse for det amerikanske samfund.”

12. Han hader åbenbart hunde

Når Trump skal fornærme nogen, elsker han at kalde dem hunde, og ifølge Washington Post er det fordi, han “har en aversion mod hunde og andre kæledyr,” og derfor synes han, at “en sammenligning med en hund er noget af det værste, man kan blive kaldt.”

13. Han er mere populær end Abraham Lincoln

I juli henviste Trump til en meningsmåling, som ikke fandtes, og fortalte, at han var en mere populær republikansk præsident end Abraham Lincoln. “Der er faktisk lige kommet en meningsmåling, der viser, at jeg er den mest populære person i det republikanske partis historie – 92 procent. Jeg slår Lincoln,” siger Trump.

14. F-35 jagerflyet er bogstaveligt talt usynligt

Som en omfattende gennemgang fra Task & Purpose viste, hyldede præsidenten det dyre fly til et niveau, hvor han påstod, at jagerflyet ikke bare skjuler sig på radaren, men bogstaveligt talt er usynligt. “Det vinder hver gang, fordi fjenderne ikke kan se det. Selv hvis det er lige ved siden af dem, kan de ikke se det,” sagde Trump sidste år. Sig, hvad du vil om den verden han bor i, men det er ikke et kedeligt sted.