De 18 mest spillede sange på Roskilde 2018

Lyden af Roskilde Festivals campingområde er ikke en rendyrket musikoplevelse som at gå på natklub eller til koncert. Det er et kæmpe sonisk clusterfuck; en dystopisk, dansabel basstorm af tusindvis af uforsvarligt store anlæg, der dundrer i simultan harmoni. Og igen i år bød teltgæsternes kompilerede spilleliste på alt fra forudsigelige bangers, hyldester til kunstnere på årets program (læs: Eminem, så meget Eminem) til overraskende guilty pleasure-lydmanifestationer af ekstatiske øjeblikke i hjernerne på blæste mænd med jackstik-adgang.

Derfor har vi her samlet de bangers, som vi hørte blive gennemtæsket allermest under vores allesammens tilpissede uge i støvet, hvis du skulle have fortrængt dem, dit smukke, stive svin:

Videos by VICE

“Re-Sepp-ten” – Dodo & Landsholdet

https://www.youtube.com/watch?v=4CFuSsYBmfY

Den her klaphatspatriotiske roligan-hymne er ikke noget nyt, og du er sikkert for længst træt af den. Men måske er det, der skal til for at forny Dodos legendariske landsholdssang bare, at de rød-hvide – efter hvad der føles som flere årtusinder – leverer en nogenlunde anstændig slutrundepræstation, og at Thomas Helmig leverer en særdeles uacceptabel landsholdssang, som ingen kan eller har lyst til at synge med på.

Summa summarum: “Re-Sepp-ten” hamrede på Roskilde Festivals anlæg i syv dage i træk, og jeg tog muligvis på et tidspunkt mig selv i at stå foran en kæmpe højtaler i Dream City klokken to om morgenen og ytre ordene: “Den her sang er jo faktisk pissegodt produceret”.

Nephew ft. L.O.C. – “Hospital”

Ja, det er da meget sejt, der hvor Simon Kvamm taler med den der intercom-effekt. Og ja, det var da meget grineren i 2010, da Nephew spillede på Orange – lyssværd og Kvamm, der sparkede til fodbolde og tog selfies til sin far og White Pony; all that good stuff.

Men behøvede de være der i år? Behøvede de at tage smoking på? Behøvede den her sang at blive spillet så meget på campingområdet og minde os om den tid, hvor bastardpoppen herskede i Danmark, og vi som mad scientists blandede Nephew med Timbaland og alt muligt andet? En tid, der (heldigvis) føles som om, den for længst er faldet uuuuuuud.

SEB – “Tro på os to”

https://www.youtube.com/watch?v=NfDXrwpJRxU

ANNI TRO PÅ OS TOOOO! Kæmpe, tidløs børne-MGP-banger det her, og Roskilde kan huske det. Nu siger jeg ikke, at ti år med X Factor var en fuldstændig nyttesløs egomasturbering for Thomas Blachmann og Danmarks ikke-eksisterende amatørtalentpøl – men kunne vi ikke bare have nøjedes med at hælde penge i SEB?

Alle Eminem-sangene

Slim Shady var i Danmark og på Roskilde for første gang nogensinde i år, hvilket var en ret big deal, ikke mindst for festivalens mange selvudråbte basglade MCs, der, både før og efter Marshall indtog Orange, omdannede campingområdet til downtown Detroit med hyppige afspilninger af alle de forskellige sider af Eminem, fra “One Shot Two Shot” til “Till I Collapse”, “Without Me”, og selvfølgelig “Lose Yourself”. Marshall-hypen var tydelig hos alle – fra uskyldige børn, der anser Revival for at være et reelt Eminem-album, til Noisey Danmark-skribenter, der lirede fejlfrie “Forgot About Dre”-bars af foran monsteranlæg og måbende teenagere i nattens støv og mørke.

MDMAnders – “MDMA”

https://www.youtube.com/watch?v=qsu_wyy0vRE

DJ Aligator synes omsider at være lagt i graven, hvad angår air time i smattens basstorm, men derfor skal kategorien “Så Irriterende At Den Er God Fordi Jeg Er Stærkt Påvirket” stadig udfyldes. Enter: MDMAnders. MDMAnders. MDMAnders er på MDMA. MDMA. MDMA.

Pattesutter – “Technopiik”

https://www.youtube.com/watch?v=y0SA8wDy_Mo

Man kan sagtens hedde Pattesutter og lave god musik. Man kan også lave andre ting.

Akustiske sange, “Wonderwall” osv.

Du kunne ikke høre dem, siger du? Kunne det være, fordi dine ører havde travlt med at navigere samtlige tracks på den her liste, der blev afspillet samtidig? Den akustiske camp var der. De havde deres fløjter og spader med. De prøvede. De slog et slag for instrumenter – men campingområdet er stadig dybt i bassens klør.

Gigi D’Agostino – “L’Amour Toujours”

Generisk “Nåh, grineren, er det det, den hedder?”-partysang, som du konsekvent har skrålet med på i branderter, siden du var 15.

Calvin Harris, Dua Lipa – “One Kiss”

Spørgsmål: Er Dua Lipa ved at blive en af verdens største popstjerner? Er det her sommerens nummer? Kommer man nogensinde til at blive træt af det?

Svar: Ja. Ja. Ja.

Kesi – “Kom Over”

Nogle gange er der en kunstner, der bare rammer en formel, der fungerer for deres publikum. Tænk bare på Migos’ Auto-Tunede staccato-rap om at sælge kokain, Taylor Swifts country-pop om sine dumme eks-kærester…eller Kesis tropisk boblende poppede rapsange om flotte piger, der gør ham glad. Det virker, som om begge køn på Roskilde forenedes om københavnerrapperens musik, der gør det let at gnide sig op ad hinanden, mens man forestiller sig, at man ligner Drake og Rihanna i den der “Work”-video.

Skuffende nyhed: Det gjorde I ikke, Roskilde-gæster. I er ikke Drake og Rihanna. Drake og Rihanna har ikke teltsex.

Darude – “Sandstorm”

At den første technosang, du nogensinde hørte, blev en kæmpe favorit i Vest-områdets storrygende, tilsprittede danseklynger, skyldtes muligvis, at Smatten i år nærmere kunne betegnes som Støvet. Eller bare at “Sandstorm” er en infektiøs kæmpebanger.

Dun, dun, dun, dun, dun…*trækker støv-maskering henover mund og næse*

Aqua – “Roses Are Red”

Vi er åbenbart nået så dybt i vores 90’er-nostalgi-spiral, at vi nu spiller Aqua-sange, der ikke engang er et af de to største. Umiddelbart kan det virke lidt sørgeligt, men på den anden side håber vi, at René Dif stadig får de Koda-checks, og forhåbentlig snart kan droppe sin solo-karriere.

Natasja – “Gi’ mig Danmark tilbage”

Det giver en spinkel, men reel følelse af håb for Danmarks fremtid, at vores nations søde unge mennesker stadig kan finde plads til Natasja Saads smældende samfundskritik over et årti efter hendes tragiske død, selv i deres mest blæste sindstilstand. Og endda kan teksterne udenad. Egentlig burde vi nok tage et nærmere kig på “Gi’ mig Danmark tilbage”s ørehængende tekster, der flyder over med problemer, der kun er blevet værre gennem de sidste ti år. Hvor længe er det lige, Lars Løkke har været statsminister? Hvad har vi efterhånden fået bygget på Jagtvej 69?

Natasja er borte, men langt fra glemt.

Zombie Nation – “Kernkraft 400”

Generisk “Nåh, grineren, er det det, den hedder?”-partysang, som du konsekvent har skrålet med på i branderter, siden du var 15 – vol. 2.

Cardi B, Bad Bunny & J Balvin – “I Like It”

Vi savnede dig på vores Roskilde, Cardi, men druknede vores sorger og penetrerede os selv med den her Bad Bunny latin-slasker i dit fravær. Og inderst inde har vi det fint med at vente, mens du bager hele verdens yngste trap-sensation færdig.

Ganløse Nærradio – “Skud ud”

Det her 27-minutter-lange nummer var igen i år et af campingområdets mere aparte musikindslag. Det består ganske simpelt bare af et par gutter fra Ganløse, der sender skud ud til alt muligt, mens Benni Benassis “Satisfaction” kører i baggrunden. Og vi mener virkelig alt muligt: fra “udflåd” til “dværgplaneter” til “Frederik Fetterlein”. Det er ren næstekærlig, pseudo-dyb ordassociation og et af de der fantastiske aspekter af festivallivet, der er så dank, at det bare passer ind.

“Fisse-kusse-Schmeichel-er-en-mur”-råbet

Ja ja, FCK-fans, det er Runes chant, men SÅ DU, DA KASPER TOG ALLE DE DER STRAFFESPARK? SÅ DU PETER REJSE SIG I GLÆDE? Vi har ikke brug for at vinde. Vi har bare brug for en Schmeichel på mål. Hvilket blev bevist af dette vaginalt-betonede kampråb, der kunne høres gennem hele festivalen – ikke bare under ottendedelsfinalen, men til koncerter, i madkøer, toiletkøer, under ølbong-sugning og ølbowling, ud af telte og i sjælen hos alle dem, der bløder rød-hvidt.

Ikke Del the Funky Homosapiens “Clint Eastwood”-vers

“Finally, someone let me outta m– *falder ned fra Orange Scene

Del er stadig indlagt, men heldigvis okay, og det håber vi også, at du er, kære Roskilde Survivor. Men det er du nok ikke, fordi Post-Roskilde Blues er en reel ting, og det er pis-støvs-tuberkulose også. Så lad denne liste af guilty pleasure dansebangers, der gennem den sidste uges tid har tvunget sig så dybt ind i dine ører, at du nu har bedre overblik over dem end din families fødselsdatoer, være med til at udfylde det grumme tomrum, festivalen har efterladt i vores sjæl og immunforsvar.