Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA.
Fotograf Sarah Bahbahs filmiske billeder virker, som om de er lavet til internettet. Spændstige unge mennesker ligger på senge og langs poolen, spiser pizza og drikker champagne direkte fra flasken. Alligevel har de en dyster undertone, som forstærkes af de følelsesbetonede undertekster, der henleder tankerne på film fyldt med hjertesorger, smerte og lidelserne ved at være ung. Det har gjort Bahbah til et hit med en hær af følgere på Instagram.
Videos by VICE
Bahbah er historiefortæller, og de sjælfulde tekster, der følger hendes billeder, er lige så gennemtænkte som et filmmanuskript. Hun har for nylig haft IRL-udstillinger i Miami og Los Angeles, og hendes første soloshow kører for tiden i Castle Fitzjohns Gallery i New York. Og med billeder, der er designet til at blive delt frit på sociale medier, har hendes kunst en lighedstankegang, som virkelig udfordrer den etablerede kunstbranche. Som der står på hendes Instagram: “Du har sikkert set mine værker på nogle andres konto.”
VICE fik en snak med den palæstinensiske kunstner, som er vokset op i Australien og nu bor i Los Angeles. Vi talte om internettets politik, hvordan intimitet fungerer, og hvor vigtigt det er, at vi har mænd, som er i kontakt med deres følelser.
VICE: Hvordan opstod titlen på din udstilling, Fuck Me, Fuck You?
Bahbah: Det er selve essensen i moderne kærlighed. Hvis du ser på alle mine værker som en helhed, så vil du lægge mærke til, at alle mine hovedpersoner har det ambivalent med kærlighed og hjertesorger. På et billede siger en karakter: “Jeg har brug for kærlighed.” Og i et andet siger den: “Fuck dig, jeg hader dig.” Titlen forsøger at indkapsle de følelser.
Du har lavet en del udstillinger på det seneste. Hvad har inspireret dig til det?
Når jeg ser, at det går godt for mine venner, inspirerer det mig, og der er så mange kvindelige iværksættere derude, der styrer for vildt. Det er vigtigt at være så kommanderende en kvinde som muligt. Jeg har egentlig bare gjort, hvad jeg har lyst til. Jeg havde store drømme og begyndte at tage realiseringen af dem i egen hånd. Jeg begyndte i Miami, og selvom jeg investerede latterligt mange penge, troede jeg på projektet og var motiveret til at fortsætte. Så havde jeg en udstilling i Los Angeles og nu i New York. Jeg har tænkt mig at tage en Europa-turné til sommer. Jeg vil ikke være afhængig af andre i forhold til at opnå, det jeg vil.
Hvilke reaktioner har du fået?
Budskabene er virkelig blevet taget godt imod i New York. Den respons, jeg har fået her, er helt utrolig. Folk siger, at jeg har givet deres følelser og tanker form. Det er det bedste. Det har været virkelig betydningsfuldt at se, hvor stor en forskel, jeg gør for folk.
Hvad er forskellen på at se dine billeder på en væg og på en skærm?
Nogle fans har sagt, at det er en helt anden oplevelse at se billederne i virkeligheden i stedet for online. Der er forskel på at swipe rundt på din telefon og være i stand til at stå foran et fotografi og virkelig fatte, hvad der bliver kommunikeret: En smuk besked, der er større end dig.
Har du fået mere anerkendelse for dine billeder, siden du begyndte at udstille?
Uden tvivl. Jeg vil tro, at omkring 70 procent af de mennesker, der delte mine billeder på sociale medier sidste år, slap afsted med det. I år er det nok kun 5 procent. Jeg har været ligeglad længe, men mine følgere er nogle rigtige spioner. Jeg elsker dem.
Dylan Sprouse var en af de første mænd, du tog billeder af til den her serie. Hvordan var det?
Jeg synes, feminisme handler om at gøre kvinder stærkere og give mænd lov til at føle sig sårbare. Mænd skal have lov til at græde og være bløde og sige, hvad de føler. De behøver ikke være sådan nogle stærke figurer.
Hvordan indfanger du så krystalklar en ærlighed?
Alt – lige fra selve billedet til dialogen – kommer fra mine egne tanker og følelser. Jeg indoptager samtaler eller oplevelser, og så skaber jeg dem. Jeg har forsøgt at være mere gennemsigtig med mine tanker og følelser i nogle år. I alt for lang tid har kvinder ikke haft lov til at sige, hvad de føler, når de har lyst, men nu er det vigtigere end nogensinde før.
