”Sådan er du maskulin, så din kvinde ikke kan lade dig være.”
Det er titlen på aftenens foredrag om den fandens besværlige kærlighed mellem mænd og kvinder. Heteroseksuelle, ciskønnede mænd og kvinder vel at mærke, for de to foredragsholdere Anders Witzel og Bastian Larsen har på forhånd meldt ud, at de ikke har forstand på de mange andre typer parforhold, der eksisterer i denne efterhånden så komplicerede verden.
Videos by VICE
Eventet, der er udsolgt og har knap 400 interesserede på Facebook, bliver afholdt i Christianhavns Beboerhus i København. Nogen vil måske mene, at det er en lidt aparte lokation til det her event, da kulturhuset har en temmelig flippet profil og normalt byder på ting og sager som cirkeldans, urtete og systue for homoseksuelle islændinge.
Bestyrelsen har da også modtaget klager fra et par forargede kvinder, der mener, at aftenens event foranlediger til voldtægtskultur. Men det er måske lige at stramme den, og da beboerhuset netop er for alle, har man valgt at lade tvivlen komme Anders og Bastian til gode. For der er jo et eller andet på færde mellem nutidens mænd og kvinders; et rekordhøjt antal singler og skilsmisser, utrolig meget utroskab og alt det der.
Selve foredraget foregår i et halvstort, kridhvidt og ubehageligt oplyst konferencelokale på første sal i det ellers så hyggelige kulturhus. Mandementor(!) Anders byder velkommen for enden af trappen i en åbenstående skjorte, der tillader et godt vue til det behårede bryst, stramme jeans med fake slitage, buddhistiske træperler om højre håndled og et meget fast håndtryk.
14 mænd og 5 kvinder er mødt op denne aften sidst i oktober. De fleste ligner nogen på mellem 40 og 60 år, og her er både hættetrøjer, bomuldsfleece, slidte t-shirts, skovmandsskjorter, karseklip, hestehaler, fuldmandskæg og en enkelt sixpence. Alle har det tilfælles, at de er godt og grundigt forvirrede over, hvad der er op og ned i det senmoderne parforhold.
Og det er der ikke noget at sige til, beroliger Anders, der ud over at være mandementor også er parterapeut og coach. For der er sket en forskydning mellem det maskuline og det feminine: relationen mellem mand og kvinde er simpelthen gået hen og er blevet ulige.
Forskydningen kan forklares via et simpelt regnestykke: Hvor mænd og kvinder tidligere har fyldt 50 procent hver i parforholdet, så fylder mænd i dag kun cirka 30. Anders indrømmer, at 30 er et tal han har grebet ud af luften, men tallet er i hvert fald mindre end 50. Der er så opstået et vakuum i forholdet på omtrent 20 procent, som mange kvinder har været snedige at rage til sig.
“Køb en rød lampe, et nyt sengetæppe, tag på hotelværelse, møntvaskeri, til sexfest, tango, i swingerklub. Find ud af, hvad du har lyst til!”
Derfor fylder kvinder i dag mere end mænd, hvilket, understreger Anders, ikke nødvendigvis er noget dårligt. Men det har alligevel bragt os i den prekære situation, at mange mænd oplever, kvinder dominerer i parforholdet, mens kvinderne synes, at mænd er – ja, nu siger Anders det bare lige ud – nogle vatpikke.
Anders og Bastian har dedikeret deres liv til at få balancen i forholdet tilbage, for det er jo også røvsygt for kvinderne, at manden er blevet sådan en taber.
Taberen har akut behov for mandlige forbilleder for at finde tilbage til sin tabte maskulinitet. Og her er der hjælp at hente i C. G. Jungs maskuline arketyper fra 1913: Kongen, Krigeren, Magikeren og Elskeren, som Anders og Bastian har skrevet med grøn tusch på tavlen.
Hver mand rummer alle fire arketyper, der har hver sin funktion og komplementerer hinanden indbyrdes. Kongen styrer kongeriget/parforholdet og får tips og tricks fra Magikeren. Krigeren eksekverer kongens befalinger og kæmper for sit kongerige, mens Elskeren binder det hele sammen med kærlighed.
Det er altafgørende at være i en balanceret tilstand af alle fire roller, da hver idealtype har en skyggeside. Kongens flipside er for eksempel Tyranen (aktiv version) eller Svæklingen (passiv version, læs: vatpik), mens en ubalanceret kriger kan udmønte sig i enten Sadisten eller Masochisten.
Når feminister gør oprør i disse dage, så er det i virkeligheden Sadisten, de har noget imod og ikke Krigeren, oplyser Anders. For en kriger i balance, der kan sammenlignes med en højtudviklet samuraimester, kæmper for friheden, for det gode, det nye og det rigtige og ikke for at tryne eller bestemme. Det er netop, når man forvilder sig ud i de passive eller aktive afkroge af arketyperne, at smerten, sorgen og alle konflikterne opstår, og så er det rigtig svært at være i en kærlighedsrelation til en kvinde.
”Hvad tænker I?” spørger Anders forsamlingen, der imidlertid er fuldstændig stille. ”Ingenting?” spørger han én gang til, og man fristes til at tænke, at så kender man vatpikken igen.
Men der er ingen vej udenom, for nu skal vi tale om sex. Faktisk skal vi tale rigtig, rigtig meget om sex, for det er Bastians yndlingsemne. Bastian er sexolog og kærlighedscoach og har en fortid som pornojournalist på det famøse mandeblad Ugens Rapport. Han fortæller, at et af de helt store problemer i det moderne parforhold er, at vi ikke kan finde ud af at italesætte vores individuelle seksuelle behov og lyster. Da han voksede op i 70’erne var der en helt anden kultur for at snakke om sex. ”Du skal ikke være så vild, og kvinder er vigtigere end dig, din lille nar,” som en pædagog engang sagde til ham.
Et andet alvorligt problem er ifølge Bastian, at sex er blevet mandens ansvar. Det er stadig primært mænd, der tager initiativet på datingsider og apps, i byen og når det kommer til sex.
”Kender I det, at når man kommer et stykke ind i parforholdet, så skal man til at plage om sex? Eller at man er på en god date og sidder der i sofaen og ikke kan finde ud af, om man skal lave det næste move eller rejse sig og gå hjem?”
Det skyldes dårlige vaner og kulturel indoktrinering, der har gjort kvinder til deres egen seksuelle bremseklods, og det er skide ærgerligt, da kvinden jo faktisk har en vanvittig nuanceret seksualitet, forklarer Bastian.
“Kvinder skal ikke fylde 95 procent, men det er det, de forsøger i dag. Hver gang en kvinde prøver at fortælle mig, hvad jeg skal gøre, så har jeg det sådan psst, no way.”
”Det er der, man som mand skal gætte, hvornår det er den rigtige dag og det rigtige tidspunkt til simpelthen bare at tage hende på køkkenbordet,” tilføjer Anders og ligner én, der synes han selv er lidt fræk. ”Sæt det i fucking skemaet,” råber Bastian. ”Køb en rød lampe, et nyt sengetæppe, tag på hotelværelse, møntvaskeri, til sexfest, tango, i swingerklub. Find ud af, hvad du har lyst til!”
Folk ser lidt modløse ud, så Anders foreslår, at vi laver en fælles brainer: Hvor kan man gå hen og finde inspiration? Vi kvinder må også gerne være med.
”Man kan jo altid prøve at gå på nettet,” siger en ung fyr med en halvlang hestehale og sitecut. ”Jeg spurgte engang min kæreste, hvad hun havde lyst til at søge på. Det var… Der kom bøsseporno frem.” Anders skriver lystigt ned på tavlen.
”Reb!” foreslår en anden fyr i en grå hættetrøje, ”Kinbaku Lounge i Valby.”
I pausen snakker jeg med 37-årige Lasse, der har været i et fast parforhold igennem de sidste 11 år. Han kan nikke genkendende til meget af det, der er blevet talt om i aften og oplever også at dynamikken derhjemme er en ”smule off.” Jeg spørger ham, om han er en vatpik.
”Mmmm,” Lasse trækker på det. ”Det ville jeg jo gerne kunne sige nej til, men jeg kan da egentlig godt se, at engang imellem så, jo, bliver det sgu lidt vattet.”
Jeg spørger også Lasses ven Jens, om han er en vatpik.
”Jeg har været. Men igennem tantravejen lærte jeg at hvile i mig selv. Hver eneste gang du er en vatpik eller smatso, eller hvad man siger, så er det, fordi du ikke tør være dig selv.”
Jens er 54, single og har en rød t-shirt på med trykket ”Living life.” Og så synes han ikke, der er noget grimmere end en maskulin kvinde. Det er faktisk fuldstændig rædselsfuldt at se på, nærmest råber han mig ind i ansigtet. Jeg beder ham om at definere en maskulin kvinde:
”Det er sådan en, der ikke kan finde ud af at holde sig på sin egen banehalvdel. Kvinder skal ikke fylde 95 procent, men det er det, de forsøger i dag. Hver gang en kvinde prøver at fortælle mig, hvad jeg skal gøre, så har jeg det sådan psst,” Jens vifter afværgende med hånden, ”no way.”
Gitte, der er 56 og single, er mødt op, fordi hun blev ”super dejligt provokeret” over Anders’ udlægning af kvinden på Facebookeventet. Hun abonnerer ikke selv på det synspunkt, at kvinder er strenge, og mænd er nogle pjok, men hun er nysgerrig efter at finde ud af, hvor den fortælling kommer fra.
“Tag fucking ejerskab over følelserne.”
Det får vi svar på i anden del af foredraget, der mest af alt handler om filmen En frygtelig kvinde. Anders er tydeligvis svært begejstret for den film, som han synes rammer problematikken om det moderne parforhold lige i røven. Vi skal alle sammen skynde os hjem og se den, siger han, men det er slet ikke nødvendigt, for han opremser entusiastisk hele plottet.
Man kan synes, det er lidt vildt at basere sit verdensbillede på Christian Tafdrups smag i damer, men det viser sig, at Anders også har været gift med ”sådan én.” Og det virker, som om Jens også har tilbragt alt for meget tid med frygtelige kvinder. På et tidspunkt vil han i hvert fald gerne vide, hvad man stiller op med kvinder, der bare bliver ved og ved med at bringe problemer op.
”Hold kæft og smil,” anbefaler Bastian. Det har hans kæreste selv sagt, og hun er neuropsykolog.
En fyr blandt publikum foreslår, at man kan spørge kvinden, hvad hun har brug for. Men det, synes Bastian ikke, er nogen særlig god idé, for kvinder ønsker i virkeligheden ikke en løsning på deres problem, men blot at blive lyttet til og at få noget opmærksomhed. Så man skal lade hende tale og gøre som i filmen Avatar: koble sig sammen og sige ”jeg ser dig.”
Det er jo ikke, fordi kvinder er onde og mænd er svage, egentlig. Der er bare noget med rollefordelingen, der er gået lidt galt, forsikrer Anders og runder aftenen af med en opsummering af de vigtigste (og for mig at se temmelig universelle) pointer.
Find ud af, hvilken type parforhold du vil have, og bliv bedre til at give udtryk for dine behov og lyster. ”Tag fucking ejerskab over følelserne,” som Bastian så fint formulerer det.
Efter foredraget spørger jeg Anders og Bastian, om de godt selv kan se det paradoksale i, at foredraget hedder ”Sådan er du maskulin,” når de nu begge virker til at have forstået, at der er mange forskellige måder at være mand på i dag, og at det hele netop handler om at være tro mod sig selv.
Men det var måske også meningen, at titlen skulle provokere en smule, indrømmer Anders. Det er en måde at fange noget opmærksomhed på. Dagsordenen har imidlertid været at få mændene i tale og at skabe et rum, hvor de kan reflektere over, hvad det vil sige at være maskulin. Anders har ofte selv oplevet at blive udfordret på sin rolle som mand og at blive usikker, hvilket ikke altid er nemt at sige højt. ”Vi har inviteret mændene for at fortælle dem, at det fandeme er okay at være i tvivl.”
Til slut vil jeg gerne vide, hvad hele præmissen bygger på, altså at mænd er nogle vatpikke, og at kvinder dominerer. Det viser sig, at det meste af aftenens indhold ikke rigtig bygger på ”hardcore videnskab,” men på bøger som David Deidas Den maskuline mand, på Anders’ og Bastians erfaring som terapeuter foruden deres personlige oplevelser med det modsatte køn.
Det er en trend, der er oppe i tiden, fortæller Anders. Men når det er sagt, så ved han ikke, hvor stor del af befolkningen det egentlig gælder.
Christian Groes, der er antropolog og mandeforsker på Center for køn, magt og mangfoldighed ved Roskilde Universite ved heller ikke, hvor mange tabermænd og frygtelige kvinder der figurerer derude. Men han mener ikke, der er nogen tvivl om, at mange moderne mænd, særligt i de mere veluddannede kredse, famler i blinde efter et holdepunkt.
Det skyldes, at de klassiske kønsroller er under afvikling, og at mænd er udfordret på den magt, de har haft monopol på igennem århundrede, hvilket forståeligt nok kan skabe utryghed og en følelse af afmagt.
Når det er sagt, kan der være forskel på, hvad mændene oplever, og hvordan tingene rent faktisk forholder sig, pointerer Christian Groes. For mænd dominerer fortsat på en lang række områder blandt andet i kraft af, at de stadig tjener flere penge og typisk prioriterer deres egen karriere højere end deres partners.
Men hvor mænd med tiden har opgivet deres monopol på arbejdsmarkedet, så har mange kvinder faktisk svært ved at afgive magt i hjemmet, siger han. Der er eksempelvis langt mindre fokus på fader- end moderskabet. På den måde kan man godt tale om, at kvinder efterhånden har konsolideret sig temmelig solidt indenfor både det offentlige og det private domæne.
Derudover er det en vigtig pointe, tilføjer Christian Groes, at kvinder i høj grad er med til at opretholde idealet om den stærke og magtfulde mand. ”Studier viser, at mange vestlige kvinder foretrækker mænd, der har succes på arbejdsmarkedet og har ressourcer, der generelt knytter sig til den offentlige sfære i højere grad end til hjemmet. Det kunne være fantastisk, hvis der også blandt kvinderne kom et nyt mandeideal, som fremhævede den mere hjemmeligt orienterede eller følsomme mand.”
Alt i alt må jeg sande, at Anders og Bastian ikke er nogle mandschauvinistiske reaktionære svin, der vil have os tilbage i nogle kønsroller fra middelalderen. Faktisk tror jeg, de to mandfolk vil os allesammen det bedste.
Spørgsmålet er, om de har ret i, at manden død og pine må reparere sin misholdte maskulinitet, eller om både mænd og kvinder hellere skulle tage at aflive hunken én gang for alle.
