Vi taler om et sus i hjertet.
Sådan et sus, som du kan opleve, når du kysser din kæreste, eller når du krammer din farmor, efter du har fortæret hendes fabelagtige gammeldags æblekage med den helt rigtige balance mellem flødeskum, knas og kogte filippa-æbler.
Videos by VICE
Der, hvor hjertet er helt åbent, og hvor du ser alt omkring dig i et rosenrødt skær.
Det er sådan, jeg vil sammenligne suset fra mdma. Den kemisk udløste rus, der kan give dig en ustyrlig lyst til at danse til tyskerpedal, selv om du er til reggae. Eller kramme intenst med tilfældige mennesker, selv om du er typen, der undgår al øjenkontakt med fremmede i hverdagen.
Der er et terapeutisk potentiale i den virkning.
Et potentiale for at behandle sorg, traumer og svære psykiske lidelser som posttraumatisk stresssyndrom (PTSD). Der er potentiale for at gennemgå en personlig udvikling ved at få dybe indsigter i skjulte eller plagende minder. Det er sådan, mdma oprindeligt er blevet brugt helt tilbage til sin første udbredelse i 1970’erne, og nu igen hvor anerkendte forskere har skabt så positive resultater med mdma til terapeutisk behandling, at det er på vej ind i den tredje og sidste videnskabelige fase, der kan gøre stoffet til et lovlig medicinsk produkt på terapicentre i USA allerede om få år.
Derfor har jeg besøgt en terapeut, der arbejder med mdma uden for det etablerede behandlingssystem. Terapeuten – lad os kalde ham Sten – er certificeret terapeut med 30 års erfaring og uddannelser i alt fra psykoterapi til shamanisme. Han behandler desuden et sted mellem 10 og 20 patienter om året med mdma. Sten er klar over det blakkede ry, stoffet har – især hos myndighederne – og han er derfor anonym for at undgå også at få besøg af politiet.
I et af pilotstudierne mødte 83 procent af forsøgspersonerne ikke længere kriteriet for at have PTSD, to måneder efter de havde modtaget terapi med mdma.
Under den betingelse fortæller han om sit virke – om hvordan han bruger stoffet til forløse traumer på sine patienter.
“Mdma er en hjerteåbner, der gør, at du kan rumme dine traumer og få talt dem igennem, så du ser på dem med nye øjne,” siger han.
“Jeg fungerer som en slags jordmoder, der støtter op omkring den selvhelbredende proces.”
Jeg lægger mig på en boksmadras. Sten beder mig om at lægge mig med armene ned langs siderne og håndfladerne op, inden han sætter ambientmusik på anlægget i rummet.
“Musikken vil understøtte den hjerteåbnende effekt, som du snart vil mærke i din krop,” siger han med sin tydelige og langsomme stemmeføring.
Udenfor leger terapeutens børn med venner i haven, foran mig sidder Sten på en trekantet pude. Jeg har ikke noget mdma i kroppen. Jeg er her for at beskrive behandlingen af svære lidelser med et stof, der er ulovligt i Danmark, og da jeg ikke mener, jeg selv lider af tunge traumer, har jeg valgt ikke at tage det.
Samtidig har jeg også respekt for det her stof, der kan forårsage voldsomme skader, hvis det indtages for ofte, i for store mængder eller hvis det er blandet med andre langt farlige substanser i en ecstasypille.
Først screener han potentielle patienter. Han spørger ind til problemer med svagt hjerte eller psykiatriske diagnoser som for eksempel skizofreni, fordi mdma forhøjer blodtrykket, og sammen med terapi kan det åbne op for oplevelser, der kan være svære at håndtere for et ustabilt sind.
Han interviewer potentielle patienter over flere omgange for at blive bekendt med deres opvækst og baggrund, og hvis tilliden og helbredet er tilstrækkelig på plads, beder han dem til sidst om at tage deres egne substanser med til en session i terapirummet.
“Når vi så er klar, tager vi rejsen. Her sker der typisk det, at der bliver grædt ud, og der bliver talt helt åbent om de her traumatiske hændelser, som de har været udsat for. Det virker helbredende at kunne tale om det og få tømt hjertet ud.”
Alle de besøgende “er normale, velfungerende mennesker,” fortæller Sten, men de kommer, fordi de ikke oplever nogen anden vej ud af deres lidelser.
“De søger hjælp hos mig, fordi det etablerede system ikke virker for dem. Med mdma taler resultaterne deres helt eget sprog,” siger Sten og henviser til de videnskabelige forsøg.
I et af pilotstudierne mødte 83 procent af forsøgspersonerne ikke længere kriteriet for at have PTSD, to måneder efter de havde modtaget terapi med mdma. Her var der tale om patienter, der havde lidt af angst i flere år, og som forinden havde prøvet en lang række etablerede behandlingsformer uden at blive helbredt.
Sten fortsætter sin demonstration foran madrassen. Jeg ligger med et sort bind for øjnene, og kan høre mit dybe åndedræt. Jeg bliver lidt nervøs og kan mærke, jeg rødmer.
“På et tidspunkt vil du begynde at kunne mærke ekstasen brede sig i din krop. Jeg vil først spørge dig til, hvordan du har det i din krop, og hvis du oplever, at der en energi, der for eksempel ligger som en smerte nede i din mave, vil jeg opfordre dig til at gå ind i den, trække vejret dybt ned i den.”
Det er ikke nogen mirakelkur. Mdma er et redskab, og efter du har brugt det, kræver det en daglig praksis, hvis du vil igennem og blive det, jeg kalder selvafklaret.
Jeg mærker min mave rejse sig, og føler en lille trykken i mellemgulvet. Jeg er for nylig gået fra en kæreste gennem mange år, og jeg forestiller mig, at det er lidt af sorgen over det, der har sat sig der. Jeg trækker vejret ned i det.
Vi kommer ind på, hvad forskellen er på at tage mdma hos ham og i druk-sammenhæng.
“Den største forskel handler om, hvor man vender opmærksomheden hen. Til en fest er den ofte udadrettet, mens man i en terapeutisk sammenhæng får de trygge rammer til at kigge indad.”
Hvad synes du så om, at mdma normalt bliver brugt som feststof?
“Jeg kan virkelig godt forstå, at unge leder efter alternative veje at komme i ekstase på, og jeg tror på mange måder, det er sundere end alkohol. Alkohol har en tendens til at lukke op for aggressioner, hvor folk kommer i slagsmål eller kører galt i bil. Det gør mdma ikke – det åbner mere op for en mere medfølende tilstand. Faren er så, at man kan blive hooked på den tilstand.”
Han foreslår en anden anvendelse af stoffet.
“Jeg ser mdma som et helligt sakramente. Det kan misbruges. Derfor vil jeg da gerne opfordre til, at man prøver at sætte sig sammen derhjemme med lidt stille musik og snakker om de ting, der rører sig i én. Det behøver man ikke en terapeut til.”
Mdma blev brugt allerede i 1970’erne. Op mod 4000 amerikanske psykoterapeuter og psykiatere uddelte stoffet til patienter under behandling, og det anslås, at der blev givet over 500.000 doser mdma, inden stoffet blev forbudt, da det indtog rave-scenen i 1980’erne under navnet ecstasy.
Dengang som nu blev det brugt til at behandle udfordringer med angst eller relationer til andre mennesker. Sorg eller sågar problemer i parforholdet.
Sten er nået til vejs ende i sin demonstration. Jeg tager bindet for øjnene af og ser ham føre en flad hånd over min krop.
Jeg spørger ham, om han egentlig mener, mdma er et psykedelisk stof. Det ved jeg, at der er delte meninger om både i forskerkredse og blandt brugerne. Nogle mener, at det udelukkende skaber en rus af lykke og empati over for andre mennesker. Andre mener, det kan fremkalde en hallucinerende effekt, der kan skabe alternative visuelle indtryk med minder, farver og mytologiske skikkelser.
“Jeg ser mdma som et psykedelisk stof, fordi det kan give nogle visuelle og dybe psykedeliske indtryk, hvis det bliver brugt i en ceremoniel eller psykoterapeutisk sammenhæng, hvor man retter fokus indad.”
Hvad er et psykedelisk indtryk?
“Psykedelisk betyder sindsmanifesterende. Du ryger ind i en tilstand, der giver adgang til andre virkelighedsdimensioner, hvor du kan opleve scener eller få indtryk af at være i andre verdener.”
Virkningen kan bruges til at danse sig ind i en anden dimension og bryde grænser med fremmede. Den kan bruges til at forløse svære psykiske traumer. Eller du kan bruge den kemisk udløste rus til at arbejde med dig selv og din åndelige side, mener Sten.
“Men det er ikke nogen mirakelkur. Mdma er et redskab, og efter du har brugt det, kræver det en daglig praksis, hvis du vil igennem og blive det, jeg kalder selvafklaret. På vejen dertil kan det kan gøre, at nogle ting bliver nemmere at acceptere, og at det bliver nemmere at begynde at
lave nogle mønstre om.”
Under besøget hos terapeuten nåede jeg ikke selv ned til, hvad der ligger gemt i min krop. Men der ligger helt sikkert noget. Det har jeg både oplevet med mdma, men også med noget så simpelt som åndedræt. Jeg har oplevet, hvordan man kan hyperventilere sig til at trække fastlåste følelser ud af kroppen. Gennem gråd, vrede eller latter.
Det vil jeg fortælle om en anden gang.