Den her Bloody Mary kurerede mine tømmermænd og min frygt for tomatjuice

Mange folk påstår, at Bloody Mary er den ultimative kur mod tømmermænd. En reparationsdrink, en af dine seks-om-dagen, og et krydret cirkelspark, der kan frigøre dig fra din dårlige samvittighed forårsaget af nattens udskejelser.

Men jeg har aldrig været overbevist. Der er bare et eller andet ved at drikke grøntsager, der føles ekstremt forkert — som at slubre en kold suppe. Ad. Den tykke tomatjuice og den salte smag giver mig lyst til at knække mig i stedet for at modarbejde de skader, jeg har påført min lever. Jeg vil til enhver tid vælge en stærk kop te og et klap på skulderen over en Bloody Mary.

Videos by VICE

Det har David Beatty sat sig for at lave om på. Men jeg tvivler på hans motiver. Han er tidligere bartender og arbejder nu for et vodka-mærke, så han vil selvfølgelig gerne have mig ind i kampen igen allerede fra morgenstunden af. Også selvom det betyder, at man er nødt til at fortynde varerne med tomatjuice.

Men Beatty er tilfældigvis også ekspert i at lave Bloody Mary, og jeg lader derfor min tvivl komme ham til gode. Jeg vil finde ud af, om han kan overbevise mig, og om der findes en Bloody Mary, der passer til mig.

bloody-mary-cocktail-week-hangover

Bartender David Beatty’s arbejdsplads fyldt med ingredienser, der skal blive til en tømmermændskurerende Bloody Mary. Alle fotos via Bacchus PR.

Vi er så heldige, at jeg rent faktisk mødes med Beatty en dag, jeg har tømmermænd. Af den slags, der får dig til at klamre dig til møblerne derhjemme som en gammel dame med gangbesvær. Det var derfor Beattys opgave at få mig tilbage på sporet igen.

Beatty begynder med den vigtigste — og for mig mest frastødende — ingrediens: tomatjuice.

“Det er de færreste mennesker, der har smagt friskpresset tomatjuice. Det vil ændre dit liv,” lover han. “Det er slet ikke som købt tomatjuice. Det er mere som at bide i en saftig tomat.”

Beatty tilbyder mig tre forskellige slags konsistens af tomatjuice: gazpacho, juice eller tomatvand. Eller som jeg opfatter det: en glidende skala fra så-tyk-du-brækker-dig til noget lidt lettere og fordøjeligt. Jeg er aldrig stødt på tomatvand før.

“Der er meget stort i andre kulturer,” fortæller han. “Man fjerner det resterende stilk i toppen og lægger to krydsende snit i bunden, koger vand op, smider tomaterne i gryden i cirka 30 sekunder, hvorefter de skal i isbad. Så piller man skrællen af, koger tomaterne igen og filtrerer. Resultatet er tomatvand.”

bloody-mary-cocktail-week-hangover4

bloody-mary-cocktail-week-hangover3 Beatty bruger persiske tørrede limefrugter i sin Bloody Mary.
amchoor

Kan du forestille dig at lave det med alkoholforårsagede svedeture?

“Det kræver lidt,” indrømmer Beatty. “Men det er lækkert.”

Han spæder tomatvandet op med kulsyre for at give det lidt bobler, inden han rækker mig et glas, så jeg kan smage. Det er en skummende og pink drik; som en tynd jordbærmilkshake. Da jeg nipper til det, bliver jeg positivt overrasket. Det smager tomatagtigt, men ikke for meget, og det er forfriskende rettere end svært at synke.

“Det er meget rent synes du ikke?” siger han. “En Bloody Mary kan godt føles tung og fyldig, men den her føles let. Det er næsten som at drikke en spritz.”

Da jeg er ovre mit største problem med en Bloody Mary, er det tid til at rette opmærksomheden mod de resterende ingredienser: salt, peber, citrus, vodka og noget krydret.

“Havde du valgt en tungere udgave, havde jeg anbefalet noget mere køligt, men det brusende tomatvand skal bruge noget varme,” siger Beatty.

Traditionelt set er Tabasco den ingrediens, der sørger for det krydrede indslag, men en tilfældig samtale med Pritesh Mody (grundlægger og ejer af krydderi-importøren World of Zing) gjorde det muligt at blive lidt mere kreativ med krydderier som (tørret, grøn mangopulver), tørret persisk lime, chubar-peberkorn og pul biber-chiliflager.

“Peberkornene giver en kildende følelse i munden, der komplementerer brusen, men uden at det brænder på tungen,” forklarer Beatty. Hvilket er en lettelse. Hvem har lyst til at blæse hovedet af med stærke krydderier, når man har dundrende hovedpine? “Den persiske tørrede lime giver ekstra smag af citrusskal, og det kan jeg godt lide, da jeg ikke er så stor fan af citronsaft i min Bloody Mary.”

Det begynder at gå op for mig, at der ikke findes en definitiv, ultra-kurerende version af en Bloody Mary. Det handler meget om personlige præferencer.

“Der er lige så mange versioner af en Bloody Mary, som der er vejrtyper, tidspunkter på dagen og årstider,” siger Beatty. “Det behøves ikke at være en bestemt slags tomatjuice, salt, peber, tabasco eller citrus.”

Men hvad er det med de ingredienser, der skulle være lindrende, når man er nedbrudt af tømmermænd?

bloody-mary-cocktail-week-hangover2

bloody-mary-cocktail-week-hangover5 Beattys færdige Bloody Mary.

“Der er alle mulige teorier. Kroppen har brug for salt, når den er dehydreret, og det er den ovenpå en hård nat med druk. Tomatjuice er fuld af næringsstoffer, der kan erstatte dem, der er gået tabt. Det stærke indslag giver dig et spark bagi, og vodkaen er en øjenåbner,” siger han. “Da man opfandt drinks som Bloody Mary i 1920’erne og 1930’erne, var de designet til at få en ud af fjerene.”

Beatty begynder at liste alle de ikke-essentielle ingredienser, folk putter i deres Bloody Mary. Ting som kyllingevinger, hotdogs og pizza. Jeg får det pludselig dårligt igen.

LÆS MERE: Fergus Hendersons magiske kur mod tømmermænd

“I en Bloody Mary?” udbryder jeg.

“Det er noget meget amerikansk,” siger han og trækker på skuldrene.

Måske er logikken, at man har lyst til fed mad, når man har tømmermænd, så hvorfor dog ikke bare kombinere de to ting? Jeg vil nu helst have min tømmermændsmad serveret på en tallerken i stedet for i min drink.

Men Beatty har faktisk gjort det umulige. Han har overbevist mig om, at der også er en Bloody Mary for mig derude. En smule salt, ikke for tyk, et strejf af citrus, et krydret spark, og den reparerende alkohol. Da jeg drikker min Bloody Mary, synes mine tømmermænd at trække sig lidt tilbage.

LÆS MERE: Denne sandwich er min vej ud af tømmermændshelvede

Og er det så ikke fuldstændig ligegyldigt, hvilken af ingredienserne der virker? Jeg ved bare, at en Bloody Mary gudhjælpemig fungerede for mig.