Artiklen er oprindeligt udgivet af VICE Australien
Will Bromleys mor er sikker på, at hendes søn ville have haft penge til udbetalingen på et hus, hvis han havde sparet de penge, han har brugt på videospillet Big Buck Hunter.
Videos by VICE
“Ja, det skal nok passe, men jeg kunne også have betalt udbetalingen på et hus for de penge, jeg har brugt på stoffer og alkohol gennem årene,” siger Bromley og griner. Jeg spørger ham, om han har et bud på, hvor mange penge han har brugt på spillet på den lokale bar.
”Shit, den er svær at svare på,” svarer han. ”Nok omkring 50 af de store (cirka 234.000 kroner, red.), hvis det kan gøre det.”
Det er varm dag i Newtown, og Will Bromley er iført shorts, en truckerhat og hans Big Buck Hunter World Championship-t-shirt. Han ser overraskende beskeden ud, når man tænker på, at han – i visse kredse – anses for at være en elitesportsudøver. På nuværende tidspunkt er Will den fjerdebedste Big Buck-spiller på planeten.
Bartenderne på Courthouse Hotel er på fornavn med ham. Jeg tilbyder ham en øl, men han vil hellere have en sodavand. Han forklarer, at han er på vandvognen, svømmetræner og generelt prøver at leve sundere. Bartenderen veksler en seddel for nogle mønter for Will – sodavanden er på husets regning – og han sætter kursen mod Big Buck-maskinen.
Big Buck Hunter er et arkadespil, der handler om at skyde rådyr på en skærm med en plastikriffel. En mor og hendes unge søn står ved en af de andre maskiner, men hilser på Will – de kender ham også – og stiller sig op bagved for at se ham spille. ”Du er så god til det,” siger drengen med øjne, der stråler af beundring. Will smiler. Han lige har fået en perfekt score i bonusrunden.
”De sidste par uger har jeg været nummer et i verden,” siger han og forklarer, at spillere hver uge konkurrerer i internationale ”target treks” i håb om at vinde for 100 amerikanske dollars (656 kroner) ekstra liv i spillet. De seriøse spillere har et Buck-kort, som de logger ind med, og konkurrerer i internationale konkurrencer. Will udpeger med riflen sit eget navn på en liste på skærmen. Han ligger på førstepladsen. Hans avatar er en flaske hjemmebrændt sprit i tegneseriestil. Han har fået den tatoveret på underarmen.
Det første spil koster cirka 20 kroner, men så bliver det dyrere derefter. Will fortæller mig, at han ovenpå sejren i sidste uge brugte de 100 dollars med det samme. Han spillede videre igen næste dag. Han har spillet Buck Hunter regelmæssigt siden 2004, da han arbejdede som bestyrer på Kings Cross Hotel.
”Da jeg begyndte at spille for alvor, var min mor ret forvirret over det, fordi, du ved, jeg er 41, og hun så gerne, at jeg slog mig ned og stiftede familie og sådan,” fortæller Will. ”Hun er ret opsat på at få nogle børnebørn, og hun mener, at spillet står i vejen for… at jeg tager mit liv seriøst.”
Men sent sidste år dukkede Will op på Brown Cardigans Instagram, hvilket førte til, at han fik en sponsor. Bryggeriet Hawke’s Lager. De afholdt et arrangement for at skaffe midler til at sende Will til Big Buck Hunter World Championships i Las Vegas, og der blev både betalt for flyrejse og hotelophold. Will fortæller, at hans mor blev interviewet af et filmhold i den forbindelse, og der gik det pludselig op for hende, hvor god han er til Big Buck.
”Det var sindssygt,” siger Will, da jeg spørger ind til oplevelsen. Han beskriver, hvordan han på første aften drak sig ned, indtil han blackoutede. Næste dag fandt han ud af, at han havde spillet og drukket for 4.000 kroner. “Jeg spiller ellers ikke om penge, jeg hader enarmede tyveknægte,” siger han og tiltaler, at han kun blev draget til roulettebordet, fordi skaberen af Big Buck Hunter og en masse topspillere fra USA sad der.
Den næste dag tog Will den med ro og sørgede for at få masser af hvile op til turneringen. ”Jeg gav mig selv en lille peptalk foran spejlet inden turneringen: Du kan godt, Will. Det går, som det går, bare hav det sjovt med det, og lad være med at forvente for meget.”
I turneringen spillede 64 spillere én-mod-én i shoot out-mode, hvor to spillere skyder rådyr samtidigt. Will kvalificerede sig ved at komme på en sjette plads. ”Mit mål var en placering i top-10,” siger han. ”Det var det, jeg gik efter. Jeg vidste, hvad jeg kunne, jeg tog det bare et spil ad gangen, og så blev jeg ved med at vinde.”
Will endte med en samlet fjerdeplads, hvilket var to pladser over hans placering i kvalifikationen. Han var ellevild. Ikke kun, fordi han havde vundet 46.000 kroner i præmiepenge, men også fordi han havde lært en masse andre spillere at kende. ”Det føles som en stor familie,” siger han. ”Der er sjældent dårlig stemning mellem spillere. Vi støtter hinanden… det er bare en stor fest.”
Modsat de fleste andre videospil er Big Buck Hunter-kulturen som skabt til en bar, hvor man drikker, mens man spiller. Det afskrækker typisk de helt unge og de mere tilbagetrukne gamere. Enkelte meget seriøse spillere har deres egne maskiner installeret hjemme i kælderen, men Will mener, at det er mere almindeligt for ambitiøse spillere at købe en maskine, installere den på den lokale bar og på den måde tjene penge på den, når man ikke selv spiller.
I forhold til teknik husker Will stadig sin første og største åbenbaring. ”Det skete for otte år siden. Det gik op for mig, at skud på lang afstand gav flere point end de helt præcise skud,” siger han. ”Det var en kæmpe gamechanger for mig, og det ændrede min spillestil.” Will viser mig sin teknik: Han skyder et rådyr to gange bagi, lader det løbe ud mod horisonten og skyder det så på lang afstand.
I USA er den stereotypiske forestilling om folk, der spiller Big Buck, at de er republikanere med ønske om en liberal våbenlovgivning, og at de i nogle tilfælde er tidligere militærfolk. Will voksede op i den australske forstad Newtown og gik på et gymnasium med fokus på kreative fag. Han bor i Sydney og siger, at han nogle gange får sure kommentarer fra vegetarer og veganere, ”mest kvinder, når de går forbi og siger: Hvor er det ulækkert.”
Han understreger, at det ”bare er et spil,” og forklarer, at han engang skød en hare, og at oplevelsen gav ham ”ar på sjælen”. Han siger, at han under ingen omstændigheder kunne finde på at skyde et dyr for sportens skyld. For ham er Big Buck Hunter et spil i stil med andre barspil som billard og dart. ”Det hele handler om motorik og koordinationsevne.”
Da jeg kommer ind på, at Will virkelig er blevet meget bedre over det sidste års tid, afslører han, at han er holdt med at ryge cannabis. Det har været godt for ham. ”Jeg holdt op med at ryge den 1. september. Jeg røg virkelig meget, og det var ikke så fedt,” siger han. ”Jeg røg bong som en gal, fordi jeg boede i en lejlighed ovenpå min arbejdsplads, så jeg kunne bare sige: Jeg skal lige op på toilettet, skynde mig ovenpå, suge bong og så vende tilbage til arbejde.”
Kun få dage efter, han havde lagt cannabissen på hylden, fik han sin sponsor, hvilket førte til Las Vegas-turen, der i sidste ende resulterede i en stor præmiesum. Will betalte noget gæld af, købte en ny bil, en iPad, en bluetooth-højtaler og en rejse langs den vestaustralske kyst.
”Jeg er lidt spirituel, og jeg tror virkelig på, at det skete, fordi jeg begyndte at holde af mig selv igen,” siger han. ”Universet belønnede mig med en masse fede ting. Gode, positive ting.”
