Den her kvinde leverer en knusende version af Missy Elliotts ’Work It’

Artiklen er oprindeligt udgivet af VICE USA

Karaoke plejer ikke at være en konkurrence. Det er et safespace, hvor folk kan gribe mikrofonen og give den alt, hvad den kan trække, til tonerne af Ariana Grandes seneste hit. Det er en god ting at være lidt småfuld, og man skal ikke dømme andre.

Videos by VICE

Men engang imellem dukker en stjerne op på karaokescenen, hvis ild brænder lidt kraftigere end alle de andres, som leverer en kraftpræstation af et cover, der placerer dem på karaoketronen. I onsdags beviste en kvinde, at man ikke har brug for udstyr til 116.000 kroner eller en ren stemme for den sags skyld for at knuse konkurrenterne. Det eneste, man har brug for, er en mikrofon, et fantastisk scenenavn og en uovertruffen evne til huske samtlige ord i teksten til Missy Elliotts monsterhit ”Work It”.

Selv om vi desværre må nøjes med et klip på 50 sekunder fra forestillingen, så er der alligevel adskillige grunde til, at den her kraftpræstation har gjort Mrs. Funky White Sister til dronningen af karaoke. Måske er det introen. Måske er det måden hun fejlfrit leverer linjen, ”ti esrever dna ti pilf, nwod gniht ym tup” på. Måske er det elefantlyden hun udstøder, da hun triumferende hæver en rekvisit i vejret – er det en stødtand? Måske er det det faktum, at hun på en eller anden måde har fået en mikrofon til at virke fejlfrit midt i en park. Eller måske er det kvinden i baggrunden, som rocker med, mens hun holder på en tallerken mad. Hun har fanget den:

Lige meget, hvordan man ser på det, så er Mrs. Funky White Sisters ”Work It”-fortolkning fremragende, faktisk i en sådan grad at Missy Elliott selv har hyldet den på Twitter.

”Hun kører med klatten,” skrev Missy. ”Lydeffekter & det hele. Jeg elsker det.”

Det var det, folkens. Så kan I godt lægge mikrofonen og holde op med at synge. Vi har fundet en ny karaokedronning. Ti esrever dna ti pilf, nwod gniht ym tup.