Denne artikel er oprindeligt udgivet af MUNCHIES USA
Brittany Wright begyndte at tage billeder af mad i slutningen af 2012. Det startede som en hobby, som hun kunne passe ved siden af sit job, hvor hun reparerede computere.
Videos by VICE
Det kom i naturlig forlængelse af Brittanys interesser: Hun har altid elsket mad. Hun voksede op i San Diego hos sine bedsteforældre og spiste meget cajun-mad, som alle hendes skolekammerater, synes var spændende. De havde aldrig set gumbo, okra og grits før. Og slet ikke smagt det.
”Det fik mig til at tænke over, at der måske var noget mad derude, som jeg slet ikke havde hørt om endnu,” siger hun. ”Og sådan er det stadig.”
Da hun samlede sit kamera op i 2012, begyndte hun at se ting i mad, som hun aldrig havde lagt mærke til tidligere: Nye teksturer, farver og former i almindelige råvarer.
”Min kunst er en måde at få min fantasi og alle de ting, der foregår inde i mit hoved, ud og skabe noget med det,” siger Wright over telefonen. ”Jeg er taknemmelig for, at kameraet kan fange det og gøre det permanent.”
Hun har nu formået at opbygge en karriere som fotograf, og hun gjorde det til sin fuldtidsbeskæftigelse i slutningen af 2014. Siden da har hun opbygget en skare på mere end 200.000 følgere på Instagram.
Men i størstedelen af hendes karriere har Wright oplevet, at hendes arbejde bliver stjålet af firmaer over hele verden. Hun blev første gang bevidst om problemet i slutningen af 2013, da en Google Image-søgning på nogle af hendes billeder gav en masse resultater, som ikke var krediteret til hende. Adskillige gange siden fandt hun sine billeder lagt op uden sit navn, og uden hun var blevet spurgt. Nogle gange var de memes, og nogle gange var de krydret med Pinterest-venlige citater.
Hun påstår, at folk kun krediterer hende omkring halvdelen af tiden. Når de ikke betaler, ender hendes billeder med at sprede sig for alle vinde. ”En person lægger et fotografi op, hvorefter tre andre gør det samme, og derefter tre mere. På den måde spreder det sig som en steppebrand.”
LÆS MERE: Sådan fupper influencere sig til gratis mad på danske restauranter
I september lavede Wright en konto hos Pixsy, som giver kunstnere mulighed for at holde øje med tyveri af deres værker. Hun fik over 18.000 links. ”Jeg var fuldkommen overvældet og havde det lidt klaustrofobisk,” siger hun og sænker stemmen. ”Jeg faldt sammen i min stol.”
At se hendes billeder florere overalt på nettet, uden hun har givet tilladelse til det, fik hende til at miste pusten, og det har været en hindring for hendes arbejde. Wright har svært ved at fokusere på sin kunst, og det påvirker hendes dagligdagshumør mere end hun kan forklare. Situationen er blevet så uholdbar, at hun har hyret en advokat.
Wright arbejder fra sin lejlighed i San Diego, som også fungerer som studie. Jeg talte med hende i oktober, en måned før hun udgav en lille bog med billeder – Feast Your Eyes, som udkom sidst i november. Den er fyldt med billeder af purløgsblomster, kaktuspærer og laksebær arrangeret i fine rækker. Hun ser bogen som et forsøg på at tilbageerobre det, hun har mistet.
”Det sker hver dag, hver time, hele tiden,” siger hun om tyveri af billeder. ”Jeg modtager links konstant, eller mennesker, der kommenterer på billeder for at fortælle mig, at nogen har lagt min kunst op uden tilladelse. Hundredvis af mine billeder er overalt, uden mit navn er forbundet til det. Det sker allermest med billederne af bananer, toast og citrus.”
Hendes billeder ser ud som om, de er lavet til at gå viralt. Du har sikkert set dem: Ingredienser lagt på pæne rækker efter farve. Bananer arrangeret som egerne i et hjul. Seksten stykker brød, der går fra at være let stegt til at være helt forkullet. Fælles for dem er, at de alle er spredt for overalt på nettet.
I starten af oktober blev hendes billede af brød lagt op på en populær facebookgruppe, der hedder Money Saving Mom, uden hun havde givet tilladelse til det. Hver brødskiv havde et nummer, og så skulle folk sige, hvordan de foretrak deres brød. Wright var rasende over, at ejeren af gruppen ikke havde kontaktet hende og spurgt om lov. Money Saving Mom svarede ikke, da MUNCHIES kontaktede dem, og det gjorde de fleste af de andre firmaer og organisationer, som har stjålet Wrights fotografier, heller ikke.
En af de få, der svarede, var Real Junk Food Project Leicester, der er en nonprofit organisation fra Storbritannien drevet af frivillige, der havde taget over ti af hendes billeder og brugt dem i deres promo-materiale, både on- og offline.
Bobby Hawkins, der leder projektet i Leicester, forklarede først, at Wright aldrig havde kontaktet dem om brugen af hendes billeder. Et par dage senere skrev Hawkins igen og sagde, at billederne var fundet på en række hjemmesider med stock-photos, selvom hun ikke kunne finde billederne, da hun ledte efter dem. Hun mente, at de nok var blevet fjernet igen.
”Eftersom rettighedsindehaveren ikke har været i kontakt med os, vil vi fortsætte med at bruge dem, indtil vi har lavet et nyt design,” skrev Hawkins.
”Vi vil naturligvis fjerne dem, lige så snart vi modtager en legitim klage over brugen. Vi hjælper andre, vi tjener ikke penge på vores aktiviteter, og vi er drevet af gode intentioner, så vi kunne aldrig finde på at udnytte andres arbejde.” (Wright bekræftede, at hun ikke havde været i kontakt med Real Junk Food Project Leicester.)
Modedesigner og bryllupsarrangør David Tutera har også brugt Wrights billeder af citrus som baggrunden til en reklame for smykker. Da vi tog kontakt til Tutera for at høre hvorfor, skrev repræsentanten Rona Menashe, at firmaet blev klar over, at de havde stjålet billederne, da de fik en klage gennem Instagram og Facebook. De fjernede straks billederne og udsendte en undskyldning til Wright, og det bekræfter hun. (Menashe fortalte også, at Tutera blev fan af Wrights billeder på grund af hændelsen.)
Wrights pine udstiller et voksende problem for madfotografer, der arbejder online. Den måde, internettet fungerer på, gør det nemt at ignorere ophavsret og gør det i bund og grund muligt at slippe for straf. Så der falder ikke meget af til kunstnere som Wright, som uden at ville det mister kontrollen med deres kreative output.
”Reglerne om copyright er lavet ud fra tankegangen om, at vores kultur står stærkere, hvis vi har flere kreative stemmer,” siger Scott Burroughs, der er medejer af advokatfirmaet Doniger/Burroughs. ”Det vil sige, at hvis man ser et kunstværk og gerne vil bruge det, skal du tage kontakt til kunstneren og få deres tilladelse og give dem kompensation, hvis de har ret til det. Så de hjemmesider, som udgiver Brittany Wrights værker uden hendes tilladelse, bryder loven.”
Burroughs mener, at problemet er blevet meget stort for madfotografer, og det er de seneste år blevet en reel trussel mod deres muligheder for at leve af deres kunst. ”Madfotografi er så populært – der er så mange madblogs og andre sider, der lægger billeder op af mad – at vi modtager rigtig mange sager,” fortæller han. “I Wrights tilfælde er hendes værker så æstetisk fængslende og mindeværdige, at hvis du ser billedet, vil det straks appelere til mange mennesker.”
Det er netop derfor, at Wright har valgt, at bogens cover er et billede af citrus arrangeret i skiftende størrelser. Det er et af de billeder, der oftest bliver stjålet. ”Jeg håber, folk ser det og tænker: hov, det har jeg da set før på nettet?” siger hun. ”Jeg prøver bare at forbinde det til mig.”
Hun håber stadig, at folk vil vide, at hun har taget det, når de ser det – så de i det mindste ved, hvem hun er.