
Når man omtaler nogen som “kød-og-kartofler-typen“, er det normalt en hentydning til, at personen ikke er den mest eventyrlystne gourmand og ikke ligefrem kaster sig ud i progressive, kulinariske projekter. Giv dem en luns kød og en bunke stivelse og så er de godt tilfredse.
Men det er ikke helt fair overfor det glorværdige sammentræf, der opstår mellem en mør bøf og en luftig omgang kartofler med smør. Prætentiøst er det ikke, men det smager fandme godt.
Videos by VICE
Kokken Matty Matheson fra Toronto har virkelig styr på de kulinariske klassikere, fra citron-marengs tærte til lasagne. Han tager det traditionelle, perfektionerer det, og gør det endnu bedre – for eksempel ved at putte knuste osterejer oven på en cremet omgang mac and cheese, eller tilføje et mascarponefyldt cheesecake-lag til en allerede forførende skarp fransk citrontærte. Den slags er Mattys signatur.
Så kød og kartofler får den samme behandling. Kartoflerne bliver dobbeltbagt og fyldt med bacon, pancetta, broccoli, ost, forårsløg og selvfølgelig den uundværlige treenighed: salt, peber og smør. Bøffen bliver stegt til saftig perfektion i en guddommelig hvidløgs/timian-smør.
Selvfølgelig er det bare kød og kartofler, men det er tilberedt på den helt rigtige måde. Nogle gange kan det absolut være et kompliment at være “kød-og-kartofler-typen”.
Mere
fra VICE
-

Screenshot: Capcom -

MANCHESTER, ENGLAND – FEBRUARY 28: (EDITORIAL USE ONLY) Harry Styles performs on stage during The BRIT Awards 2026 at Co-op Live on February 28, 2026 in Manchester, England. (Photo by JMEnternational/Getty Images) -

Most expensive Pikachu cards in 2026 -

Polly and Sophie Duniam, of My Bad Sister (all pictures by Joe Magowan)