Denne sandwich er min vej ud af tømmermændshelvede

Jeg drikker mig som regel helt ned, når jeg tager ud. Det betyder også, at mine tømmermænd altid er brutale. Men jeg vågner aldrig senere end klokken 8, selv når jeg først er kommet hjem klokken 4. Men bare fordi jeg vågner tidligt, betyder det ikke, at jeg ikke har tænkt mig at ligge tre timer i sengen.

Det er normalt for mig at vågne op med tømmermænd og være helt blind—jeg kan ikke se en skid. Det er der, jeg ligger mig i fosterstilling og fortryder nattens udskejelser. Når mit syn vender tilbage, forsøger jeg at tænke positive tanker og blive ved med det i ti minutters tid, inden jeg rækker ud efter min telefon. Først tjekker jeg mine profiler på de sociale medier og kigger mine billeder igennem, fordi jeg har en dårlig hukommelse og intet husker, når jeg har blackoutet. Derefter kigger jeg mine beskeder igennem, og der er som regel nogle fra mine venner.

Forleden drak jeg og spillede pool med en af mine venner, der er bartender, og han sendte mig en besked den følgende morgen hvori han skrev, at jeg var mega sjov. Da jeg spurgte hende hvorfor, svarede hun. “Kan du ikke huske det? Du lå på poolbordet i bar overkrop og nussede dine brystvorter!” Når jeg kigger min telefon igennem og får sådan noget at vide, er det som at genleve nattens forløb gennem en anden person. Det er pænt surrealistisk—næsten som en ud-af-kroppen oplevelse.

Når man arbejder i den her branche, har det aldrig været nok bare at vide noget. Jeg vil også have fakta og baggrundsviden. Det er også derfor, jeg har studeret menneskets immunsystem og årsagerne til tømmermænd.

Jeg lærte, at alkohol er vanddrivende og får kroppen til at miste vand. Det blokerer også for hypofysen, der står for produktionen af vasopressin, det stof der fortæller din krop, hvor den skal tage vand fra. Når hypofysener blokeret, drænes alt vandet i kroppen, og så snart det er sket, går den efter det sidste sted, der stadig har vand: hjernen. Når kroppen begynder at tage vand fra hjernen, krymper hjernevævet, og det er det, der forårsager hovedpine. Det hjælper mig at vide, hvad der sker, når jeg har tømmermænd: “Nå så det er det—jeg er bare dehydreret. Det er derfor jeg har hovedpine.” Det er rimelig sejt at tænke på, at ens hjerne krymper sig væk fra kraniet.

Når jeg har det sådan, er det eneste, jeg kan tage mig sammen til, at lave min ultimative tømmermændssandwich. Det handler ikke kun om at få noget at spise—det hjælper på flere planer. Det er en grundig proces, som tager lang tid, og det er med til at tage toppen af mine tømmermænd og får mig til at tænke på noget andet end de smerter, der optager min krop og mit sind. At kunne lave den sandwich giver mig basalt set en grund til at leve, når jeg er allermest ramt.

Jeg har alle ingredienserne klar dagen før. Det er det ene af mine to præ-drukritualer. (Og så ved jeg på forhånd også godt, at jeg ikke kommer til at tage i supermarkedet morgenen efter.) Mit andet ritual er, at jeg gør rent i min lejlighed, før jeg tager ud. Det sidste, jeg har lyst til, er at vågne op med tømmermænd og have det af lort i et beskidt lokale. Det er bare klamt.

Og så har man jo selvfølgelig heller ikke lyst til at tage nogen med hjem til en svinesti. Det kan nemlig være en dealbreaker.

Anthony Bohlinger er en prisvindene bartender, der arbejder på cocktailbarerne Maison Premiere og Seamstress i New York.

Som fortalt til Tae Yoon.