Denne uges madporno: Jordbær, sommersquash og majs i paryk

Kom kære venner, så skal der tygges. Slik dig om munden mens nektaren brygges. En tur rundt i verden hvor alt skal fortæres, kulinariske rejser hvor maden skal æres.

Tag gaflen i hånden og skeen i munden, og gør dig klar til visuel rundtur i alt det lækre (og ulækre), der er blevet lagt op på Instagram i den seneste tid.

Prost!

“Ved Siden af ham stod et simpelt Fad. Med Mad. Dog nei! Man saae Ruiner kun paa Bunden. Den Tykke Mælk var dybt i Helten svunden”, som HC Andersen som bekendt sagde…

Her ses fadet kort tid inden, men det varer nok ikke længe, før Helten har fortæret det hele, når det sådan er pyntet med det bedste af det bedste fra et læhegn.

Her er tale om en majskolbe i gallakjole, og der er ingen tvivl om, at farverne spiller sammen og lokker dine smagsløg til at kaste sig ud i nye vilde dansetrin. Sommeren bliver vild og vovet – fra Yucatanhalvøen til Yding Skovhøj.

Kan du huske, da man brugte skåle til at spise af? Kan du huske, hvordan vi alle lignede vilde hunde, når vi glubbede maden i os? Hvordan vi hældte maden i os ud af den gabende store åbning, uden den mindste skam? Hvordan vi skovlede indholdet ned i svælget, eller endnu værre, pillede stykker af mad op med fingrene? Gud ske tak og lov, at det er slut. Nu er vi heldigvis kommet videre, og kan spise vores morgenmad ud af høje glas. Nu kan vi endelig pille maden ud med en lidt for kort ske, gryn efter gryn, med samme elegance og værdighed som en knæler.

Kender I æggespøgelset? Ægget, der aldrig forsvinder? Det lægger sig som en belægning over fjæset, over hvert et åndedrag, klistrer til hver gaffel og følger efter dig dagen igennem. Hver sjette eller syvende omgang tømmermænd formår jeg at spise et æg, der bare ikke vil forsvinde. Måske er det fordi, det rammer den hinde, de syv glas rødvin har dannet. Måske er det en syg høne, der har lagt det æg. Under alle omstændigheder hader jeg det æggespøgelse som pesten, og det skal dø en langsom og smertefuld død.

Godt at se, at Gordon Ramsey er begyndt at spille kryds og bolle med sin mad. Ingen ved, hvor så naturligt flot en mand finder en omgang lækker, lyserød filet, der er tilovers, men om det er meningen, at æblet skal ligne kirurgisk tape, må de nynordiske guder vide.

Man husker det tydeligt. Som fedladent barn at tilbringe hele ferier med forældrene i de svenske skove, omringet af krystalklare floder, klipper og det blødeste mos, på bagsædet af bilen, hvor man gemmer sig for verden med en kæmpe pose nødder og en Game Boy.

Det her er friske jordbær, drysset med marengs. Eller. Jeg vil tro, det er marengs. Det kan i princippet også være gedeost. Eller små stykker marv. Måske er det hvalfedt, måske er det kalk. Det kan tænkes, at det er vaniljeis, ustegt hallumi eller fint forarbejdet marmor. Men det er nok bare marengs. Eller gedeost.

Breaking news! De sidste Dødehavsruller er fundet! Eller også er der nogen, der har fundet ud af, at man kan lave en paryk ud af Cheerios…

Alle går rundt og drømmer om at møde den smukkeste og bedste partner. Vi længtes efter én, der er sjov og klog og har det hele. Men hvis bare du sænker dine standarder lidt. Bare lidt. Lidt mere. Og lidt mere. Helt ned til bunden, så kan du få det hele og mere til! Det er pizza-OG-pasta-måden at date på, og det er beviset på, at man både kan puste og have mel i munden (det kan man faktisk ikke).

Okay, jeg giver fortabt.

Denne artikel blev oprindeligt udgivet af Munchies i UK og bringes her med bidrag af Kristian Nielsen.