“Glasuren smager godt, men det kan man ikke sige om selve kagen,” siger Nathalie. “Jeg kan ikke forstå, hvorfor den stadig eksisterer, men den ser flot ud.” Sam, som sidder for enden af bordet, afbryder: “Den er faktisk ikke afskyelig. Den er bare ikke specielt god.”
Fransisco, som sidder og drikker sin kaffe, byder også ind: “Det var overhovedet ikke godt. Lidt ligesom flamingo.”
Videos by VICE
Gabriella og hendes seks-årige datter Clara er mere positive. “Jeg synes faktisk, den er ganske god,” siger Gabriella. “Jeg kan godt lide, at den er så sød.” Clara er enig og tilføjer: “Den smager af æg.”
Det, som alle deltagerne i vores smagspanel taler om, er en svensk kagetradition: skånsk spettkaka. Spettkaka er lavet med æg, sukker og kartoffelmel, som er blandet til en klistret dej, der sprøjtes om en roterende kegleform lag for lag. Derefter bages den ved høj temperatur som en slags marengs. Det skulle eftersigende være den samme metode, man brugte, da kagen først gjorde sit indtog i Sverige i det 17. århundrede, selvom processen er blevet lidt mere mekaniseret med årene.
Spettkaka med vaniljeis. Billeder af Theo Hagman Rogowski.
Resultatet er et kegleformet tårn, som er pyntet med hvid, grøn og lyserød glasur og pakket ind i cellofan. Bagere og inkarnerede spettkaka-entusiaster anbefaler, at man bruger en fin nedstryger til at skære kagen med, og at den serveres med vaniljeis, frugtkompot og godt med kaffe i koppen ved siden af.
Skåninger har altid været særligt glade for spettkaka. Så glade, at en række bagerier i 1999 ansøgte om at få navnet “skånsk spettkaka” optaget på EU’s liste over beskyttede geografiske betegnelser. Ansøgningen blev accepteret, så siden 2000 har man ikke måtte kalde en spettkaka for “skånsk spettkaka”, med mindre den er lavet i Skåne efter den traditionelle opskrift. Men dette har selvfølgelig ikke afholdt andre bagere fra at lave deres egne version – de udlader bare ordet “skånsk”.
Foto af Frans Ljus.
Kagen er stadigvæk så populær i visse kredse, at der er certificerede bagerier, som kan lave forretning ud af det. Spettkaka bliver også eksporteret til udlandet – både til USA og Australien – for at tilfredsstile eksil-skåninger og nysgerrige efterkommere af svenske indvandrere.
Vores spettkaka-smagspanel. Billede af artiklens forfatter.
Men spørgsmålet er, om det kan blive ved. “Spettkaka vil eksistere lige så lang tid, der er spettkaka-bagere, men der bliver færre og færre af os,” siger Lars-Inge Andersson, som ejer Nordqvists spettkaka-bageri iEslöv. “Der er ingen, som vil ind i faget. Det kræver meget arbejde, bagerierne er meget varme at arbejde i, og der er ingen computere.”
Et andet problem er, at der rent faktisk ikke er særligt mange, der kan lide spettkaka. Mange bagere siger, at folk enten hader eller elsker den skånske tradition. Det er ikke nogen mellemvej, og antallet er spettkaka-entusiaster stiger ikke. “Det er muligt, at spettkaka-traditionen vil dø,” siger Hannah Reynold, som arbejder hos Johanna Jeppssons spettkaka-bageri i Malmø. “De fleste af vores kunde er over 50 og er vokset op med spettkaka. Folk i tyverne har ofte ikke smagt det, eller også kan de ikke lide det.”
Billede af artiklens forfatter.
Uanset hvad er spettkaka en fryd for øjet. Børn elsker det høje, majestætiske kagetårn konstrueret af gylden marengs og hvid glasur, så det nærmest ligner noget fra kronjuvelerne. Nogen vil mene, at det ligner et stykke morbidt, moderne kunst, så måske er det som borddekoration, at spettkaka kan leve videre.
Den er i hvertfald holdbar nok. For et par år siden kørte en lokal avis historien om en kvinde, der fandt en spettkaka, mens hun gjorde rent på loftet. Indpakningen var ikke brudt, og leveringssedlen daterede kagen til januar 1985.
Kagen blev sendt tilbage til bageriet i Malmø og byttet til en ny. “Den gamle kage lignede fuldstændig en friskbagt spettkaka”, siger Reynold.
“Så længe kagen ikke bliver udsat for sollys eller fugt, kan den holde sig i uendelighed.”
